Sygehussocialrådgivere gik til kamp for deres arbejdsplads – og vandt

Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet i København stod til at lukke, men med hurtige høringssvar på tværs af faggrupper og ledelse og et tæt samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening lykkedes det sygehussocialrådgiverne at overbevise regionspolitikerne om, at de ikke skulle spares væk alligevel.

Bliver ens faggruppe eller afdeling dømt ude eller står til lukning, når de årlige sparekataloger fremlægges, skal man ikke give op. Man skal kæmpe. For det betaler sig.

Sådan kan sygehussocialrådgiverne på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet ræsonnere efter et stormfuldt efterår.

En klinik under Juliane Marie Centret, hvor socialrådgivere, psykologer og socialpædagoger de sidste 20 år har arbejdet tværfagligt for at udrede, behandle, vejlede og hjælpe børn og voksne tilknyttet Rigshospitalet i København.

Mødre med fødselsdepressioner, forældre til hjertebørn og mange andre problemstillinger, hvor patientens eller de pårørendes psykosociale tilstand hænger tæt sammen med sundhed og helbredelse. Hvor personer i livskrise får hjælp til blandet andet spørgsmål om tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter og aflastning i hjemmet.

Trods det velrenommerede arbejde stod klinikken alligevel til nedlæggelse som selvstændig klinik, da Rigshospitalets ledelse i august 2017 fremlagde deres besparelsesforslag for budget 2018. Klinikkens 35 medarbejdere blev yderligere pålagt en besparelse på tre millioner kroner – omkring 20 procent af klinikkens budget svarende til nedlæggelse af 5-6 årsværk, og de tilbageblivende medarbejdere skulle fordeles rundt på Juliane Marie Centrets øvrige ni klinikker. Dermed ville det være slut med tværfaglige arbejde.

– I de sidste mange år har vi hvert år skulle spare, og med det her følte vi en total afmatning, men alligevel lykkes vi med at mønstre kræfter og energi til at gøre noget. Fordi vi mener, at vores klinik laver et afgørende stykke arbejde, fortæller Liat Damsbo Lund, tillids tillidsrepræsentant for socialrådgiverne på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning.

Efterlyser ledelsens indsigt

Først samles de tre faggrupper i hver deres faggruppe, og hurtigt finder de tre grupper ud af, at de må stå sammen. Allerede tre dage efter orienteringen fra ledelsen om besparelserne er der udfærdiget et fælles høringssvar fra socialrådgivere, psykologer og socialpædagoger – et høringssvar, der også er underskrevet af klinikkens konstituerede leder.

– Samtidig tager jeg kontakt til DS’ regionskontor, fordi vi i vores klub hurtigt blev enige om, at det her skal op på regionsniveau. Med fagforeningen i ryggen står vi stærkere. Samtidig kan det give både synlighed over for politikere og tryghed for os ude på arbejdspladsen, så vi havde regionsformand Rasmus Hangaard Balslev ude til møde, fortæller Liat Damsbo Lund.

Inden mødet er det samlede høringssvar sendt videre fra Center-Medudvalget til Virksomheds- Medudvalget (VMU) på Rigshospitalet. Ikke bare som et kort referat, men i sin helhed som et bilag.

Høringssvaret, hvor medarbejderne indgående beskriver vigtigheden af alle tre faggruppers funktioner, har dog ikke den store indvirkning på Rigshospitalets direktion. For i referatet fra VMU er hospitalsdirektør Per Christiansen citeret for: ”Man skal også være opmærksom på, at der i forhold til socialrådgiverfunktionen i vidt omfang er tale om en ekstra service i forhold til en opgave, der er kommunal”.

– Det skaber selvfølgelig ekstra bekymring for, om det er os socialrådgivere, der ryger ud, og det gør os både vrede og kede af det, at vores egen øverste ledelse ikke har større indsigt i, hvad vi laver. Det er jo den evige diskussion, om sygehussocialrådgivere laver kommunens arbejde eller ej, siger Liat Damsbo Lund.

Socialrådgiver nævnt i budgetaftalen

Trods vreden og bekymringen giver medarbejderne ikke op. Nu tager regionskontorerne fra Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforbund over. De to regionsformænd skriver hver især til samtlige medlemmer af Region Hovedstadens Forretningsudvalg, hvor de på det kraftigste opfordrer til, at klinikkens ydelser fastholdes på sit nuværende niveau og bedst i sin nuværende form. Per Christiansens udtalelser om socialrådgiverfunktionen nævnes også.

Samtidig anmoder de to regionsformænd om møder med politikerne for at kunne drøfte konsekvenserne af en eventuel lukning af klinikken. Kun Enhedslistens Marianne Frederik takker ja til invitationen – og mødet bliver holdt den 29. august.

Den 4. september indgår samtlige regionspolitikere en budgetaftale, hvor besparelsen på klinikken er reduceret fra 3 millioner til 1,43 millioner kroner. Hvor politikerne skriver, at klinikken skal forblive samlet, men fusioneres ind i BørneUngeKlinikken. Samtidig står der eksplicit i budgetaftalen, at  socialrådgiverstillingerne skal opretholdes – og at Rigshospitalet i stedet må finde alternative besparelser.

Det er ikke lykkedes at få svar på, hvorfor socialrådgiverne blev friholdt for besparelser, men høringssvar, brev til politikere og presseomtale har bestemt haft effekt på budgetaftalen, mener Marianne Frederik.


Sygeplejerske: Socialrådgivning på sygehuset er vigtig

Koordinerende sygeplejerske for hjertebørn på Rigshospitalet, Rikke Karlsen, er glad for, at sygehussocialrådgiverne bliver friholdt for besparelser. For det arbejde, som hospitalets egne socialrådgivere udfører, kan ikke erstattes af kommunernes socialrådgivere, mener hun.

– Det har en kæmpe betydning for familierne, at de kan få vejledning af socialrådgivere her på sygehuset. Kommunerne er hverken klædt på til eller kan forholde sig til, hvad det betyder at have børn indlagt på et hospital. Socialrådgiverne her kender forløbene, kender paragraffer og lovgivning, så de kan klæde familierne på til at få den bedste hjælp, siger Rikke Karlsen.

– Hospitalets socialrådgivere skaber ro omkring det psykosociale ved at have styr på hele pakken; orlov, arbejdssituation, ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, og det har kæmpe betydning for det post-operationelle forløb, at familierne ikke skal bekymre sig om økonomi.

– Det ville være en katastrofe, hvis der ikke var socialrådgivere her. Ikke kun for os sygeplejerskere, men i allerhøjeste grad for familierne. For man skal huske på, at når børn skal opereres for alvorlige sygdomme, skal forældrene med. Så de bliver revet ud af en helt almindelig hverdag på grund af deres syge barn, og det kan betyde økonomisk ruin, hvis de ikke får hjælp fra socialrådgivere med indsigt i deres situation, siger Rikke Karlsen.

Case 1: Mads, 7 år

Mads er diagnosticeret med kræft og har fået kemo i fire måneder.

Mads lider af svær autisme, og moren har på den baggrund orlov med tabt arbejdsfortjeneste. Kræften vælter læsset for moren.

Der er ingen forudsigelighed i hospitalsverdenen, så Mads udadreagerer voldsomt. Han er stærk, og der skal flere voksne til at styre ham fysisk. Storebror påvirkes synligt af Mads’ støttebehov.

Socialrådgiveren på hospitalet hjælper familien med at få overblik over Mads’ behandlingsforløb og rummer moderens fortvivlelse over sygdomsforløbet og hvordan det påvirker hele hendes liv.

Med kendskabet til den sociale lovgivning hjælper socialrådgiveren familien med at søge relevante støtteforanstaltninger for både Mads og storebroren. Noget, deres meget pressede mor på ingen måde selv er i stand til pt.

Case 2: Peter, 9 år

Socialrådgiver på Rigshospitalet bliver bedt om hjælp af en socialrådgiver på kommunens handicapcenter. Peters mor har svært ved at konkretisere behovet for hjælp, og kommunens socialrådgiver håber, at sygehussocialrådgiveren kan hjælpe, da hun kender familien bedre grundet Peters årelange sygdoms- og behandlingsforløb på Rigshospitalet.

Efter en lang samtale med moren får sygehussocialrådgiveren overblik over, hvad behovet er: En fortsat dækning af merudgifter til kræsekost, da Peter aktuelt bliver behandlet med predisolon, der giver en voldsom appetit.

Og allermest er der brug for aflastning i dagtimerne, da Peter grundet krampeanfald er underlagt isolation 3-6 måneder yderligere end forventet og derfor ikke kan komme i skole. Lillesøster Ea på 1 ½ år må på grund af Peters immunforsvar heller ikke komme i sin vuggestue.

Moren sætter ord på, at hendes behov vil svare til 6 timer ugentligt, og hun har en veninde, der kan påtage sig opgaven. ”Med udgangspunkt i §44/84 i serviceloven bør der være hjemmel til at komme en sådan ansøgning i møde”, skriver sygehussocialrådgiveren til kommunens socialrådgiver.

Gode råd: Sådan bliver I hørt

Skal man lykkes med at mindske besparelser eller hindre lukning af ens afdeling/speciale, kræver det, ifølge tillidsrepræsentant Liat Damsbo Lund og Rasmus Hangaard Balslev, formand for Dansk  Socialrådgiverforenings Region Øst blandt andet følgende af medarbejderne.

  1. Reager hurtigt og tag hurtigt fat i de faglige organisationer, så man sammen kan finde ud af, hvad der er bedst at gøre.
  2. Stå sammen – på tværs af faggrupper – på tværs af ledelse og medarbejdere. Jo flere man står sammen, jo stærkere står man.
  3. Klæd den faglige organisation på med argumenter og nuancer i forhold til den specifikke arbejdsplads. For selvom organisationen altid gerne vil kæmpe medlemmernes sag, er de ikke inde i de helt konkrete arbejdsforhold på hver eneste arbejdsplads.
  4. Kæmp for at få medarbejdernes fulde høringssvar med hele vejen op igennem systemet – ikke blot som et fem linjers referat til den øverste ledelse.