Teenagere er lige så følsomme som helt små børn

Allerførst: Hvad taler I om, når I taler om en social begivenhed?

Det kan være forældres skilsmisse, forældres død, fars langvarige arbejdsløshed, mors indlæggelse på psykiatrisk hospital, barnets anbringelse udenfor hjemmet og fars fængsling. Valget af sociale begivenheder tager udgangspunkt i teorier om netop det.

 

Hvad fik jer til at kigge på sammenhængen mellem alder og det at blive udsat for en social begivenhed?

Det gjorde en nyere viden fra hjerneforskningen om sensitive perioder i hjernens udvikling koblet med teorier om toxisk stress – det, at stresshormoner virker som gift på vores celler, herunder hjerneceller.

 

Hvad er det vigtigste resultat – som du ser det?

At vi før har haft mest fokus på, at negative påvirkninger mest er skadelige i de første år, men nu ser det ud til, at der også er en sensitiv periode i teenageårene. Vi kan se, at børn under 4 år, der er udsat for en negativ social hændelse, har øget risiko for at stå uden arbejde og ikke være under uddannelse i 18-19-årsalderen. Men mere overraskende ser man også, at børn, der efter 14-årsalderen oplever en negativ social hændelse, har en øget risiko for det samme.

 

Hvad kan det skyldes, at det hænger sådan sammen?

Vi kan finde en mulig forklaring i de nævnte teorier om hjernens udvikling og det her med de sensitive perioder. Unges hjerner udvikler sig meget i teenageårene, derfor kan de være særligt følsomme overfor udefrakommende stress.

 

Hvad kan en socialrådgiver bruge sådan en viden til?

Vi kan ikke sige, at det at blive udsat for en social begivenhed er den direkte årsag til de senere negative udfald. Men resultaterne kan bruges i en vurdering af, hvornår i barne- og ungdomsårene man især har brug for hjælp, hvis man udsættes for en social begivenhed.

Signe Hald Andersen, cand.scient.soc., ph.d., er forskningsleder og souschef hos ROCKWOOL Fonden