To sider af samme sag
Når vi oplever, at godt socialt arbejde bærer frugt, skaber det arbejdsglæde. Ligesom det fører til stress og psykisk nedslidning, når økonomi og bureaukrati spænder ben. Som fagforening skal vi kæmpe for medlemmernes arbejdsforhold, men vi skal også være talerør for de borgere, som vi arbejder med. De to ting hænger uløseligt sammen.
LEDER: Dansk Socialrådgiverforening (DS) bruger mange kræfter på at deltage i den offentlige og politiske debat med en klar socialfaglig stemme. Især i en heftig reformtid, som efterhånden har varet længe. Jeg møder af og til medlemmer, som mener, at vi bruger for mange kræfter på at tale de udsattes sag – for vi er vel en fagforening, der skal tale medlemmernes sag? Ja, selvfølgelig!
I DS principprogram slås det fast, at vi skal arbejde til fordel for medlemmerne af DS og være et talerør for de borgere, som vi arbejder med. Men skulle det nu være hinandens modsætninger? Nej, det mener jeg ikke.
For når borgerne rykker videre, og vi lykkedes med det gode sociale arbejde, så følger en stor arbejdsglæde. Når det modsatte sker, og vi oplever, at regler, økonomi og love spænder ben, så slider det på os. Det sker ofte, og det kan ende med stor utilfredshed i arbejdet, som kan føre til stress og psykisk nedslidning.
Så ud over at vi som socialrådgivere i min optik er etisk og fagligt forpligtede til at bruge vores viden og kræfter på at skabe rammer for godt socialt arbejde, så er det også for at sikre vores egen tilfredshed i arbejdet, når vi i DS bruger mange kræfter på at markere os socialfagligt i den offentlige og politiske debat. Det er nemlig to sider af samme sag. Og jeg tror, det er vigtigt, at vi har den fælles erkendelse.
Lad mig nævne nogle af de seneste eksempler på, at DS har påvirket den politiske dagsorden: På baggrund af vores kritik og dokumentation af, at mange syge bliver ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, har beskæftigelsesministeren (V) nu meldt ud, at der skal ryddes op i kontanthjælpssystemet for at sikre, at borgerne får den rigtige ydelse.
Lige som politikere og andre aktører er blevet lydhøre over for vores argument om, at det betaler sig at investere i socialt arbejde.
Men er det så det eneste, vi bruger vores tid på? Nej, selvfølgelig ikke. Langt de fleste af vores medlemskroner og kræfter går til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Men jeg bliver aldrig inviteret i Deadline eller interviewet af Politiken om vores lokale lønforhandlinger eller vores indsats mod dårligt arbejdsmiljø på en konkret arbejdsplads – det arbejde bliver kun sjældent omtalt i medierne. Det samme gælder de mange kræfter, som DS’ tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter bruger på at sikre de bedst mulige rammer på arbejdspladsen. Og det er en forudsætning for, at vi kan lykkes med det gode sociale arbejde og gøre en forskel.
DS er, hvad vi selv gør os til. Har du ønsker til en anden balance mellem det socialfaglige og det mere fagforeningsrettede, så deltag i debatten i din klub, region eller ring eller skriv. Din mening er altid vigtig. I mellemtiden, så fortsætter vi på fuld skrue. For der er brug for vores socialfaglighed!