Uddannelsen fylder 80 år

Det begyndte som et 15 måneder langt kursus i en kælder under det gamle Kommunehospital i Købehavn – og har nu 80 år senere udviklet sig til en anerkendt professionsbacheloruddannelse. De første 16 kvinder startede på det, der hed ”Den sociale Skole” i januar 1937.

– Det var trange vilkår, og alle underviserne underviste gratis. De var typisk socialpolitisk engagerede læger, psykiatere og jurister, som kendte hinanden. Uddannelsen opstod blandt andet, fordi fremsynede fagfolk kunne se, at folks tilværelse faldt fra hinanden efter lange ophold på sygehuset, og så havde de brug for mere end sociale ydelser. De havde også brug for rådgivning – og et blik på hele deres tilværelse. Det var jo en bestræbelse på helhedsorienteret rådgivning, uden at man brugte det begreb, siger Elsebeth Mortensen.

Hun er selv socialrådgiver, mangeårig underviser på blandt andet Metropol, og så er hun aktiv i Dansk Socialrådgiverforenings Historiegruppe, der er dykket grundigt ned i fagets, uddannelsens og Socialrådgiverforeningens historie.

Praktikken med fra start

Hvis man lige lader tanken bundfælde sig et øjeblik, så er det da imponerende, at en kvinde helt tilbage i 1930’erne satte gang i en uddannelse, der stadig er fuldt levedygtig.

– Manon Lüttichau skal ikke have hele æren, men der er ingen tvivl om, at hun var en af de stærke drivkræfter i at få skabt uddannelsen. Hun var hovedinitiativtageren, siger Elsebeth Mortensen.

Manon Lüttichau begyndte sit sociale arbejde som frivillig i KFUK i København, men det var under et studieophold i USA, at hun stiftede bekendtskab med en decideret uddannelse for social workers. Manon Lüttichau fastholdt hele livet, at uddannelsen skulle være forpligtet på praksis, og det oplevede første hold også, fortæller Elsebeth Mortensen.

– Praktikken har fra begyndelsen været vigtig. Tanken var, at teori ikke var noget værd uden handling og praktik. Så de studerende blev undervist om formiddagen og brugte så eftermiddagen på at lære i praksis. Det var både en måde at skabe meningsfuld undervisning på med få ressourcer, men det var også en måde at få foden indenfor i forskellige institutioner.

Stærke kvinder

Manon Lüttichau havde et tæt samarbejdede med Vera Skalts om at skabe uddannelsen. Skalts var leder af uddannelsen fra 1938 til 1948 samtidig med, at hun var direktør i Mødrehjælpen. I lovgivningen for Mødrehjælpen var det er krav, at rådgiverne skulle have en socialrådgiveruddannelse.

Så det var stærke kvinder, der var på banen, og Elsebeth Mortensen fnyser næsten i telefonen, når hun skal give en forklaring på, hvorfor de første 16 kvinder på socialrådgiveruddannelsen af eftertiden er blevet omtalt som ”De pæne pigers klub”.

– Jeg bliver helt harm over, at man har kaldt dem det. Jeg tror, at det er noget, som senere generationer af socialrådgivere har sagt, for at distancere sig fra hattedameimaget. Men det er uretfærdigt. For selv om det er klart, at man havde lettere ved at klare uddannelsen, hvis man havde en familie i ryggen, der kunne hjælpe med for eksempel skolepengene, så var der også en del af kvinderne, der klarede sig igennem ved at studere om dagen og arbejde om aftenen – og nogle fik legater. Kvinderne fra første hold kæmpede virkelig for at få en socialrådgiveruddannelse.