Veteraner rydder op på hverdagens slagmark

Heldigvis hører det til undtagelserne, at det går så galt, som i DRdokumentaren ”Hvorfor slog du mor og far ihjel?”, der blev vist for nylig, hvor en soldaterveteran fra borgerkrigen på Balkan slår sine forældre ihjel med en økse. Udsendelsen skildrer forældrenes langvarige kamp for at få den rette hjælp til deres søn.

Fælles for veteranerne er, at de ofte har brug for hjælp – og at det kan være vanskeligt for dem at finde et tilbud, der matcher deres behov. Selv om indsatsen overfor PTSD-ramte veteraner de seneste år er blevet væsentlig forbedret, er der stadig mange, der kæmper med kaos, angst, isolation og misbrugsproblemer.

Det er baggrunden for Soldaterlegatets projekt ”Tættere på arbejdsmarkedet med et godt hverdagsliv”, der fra slutningen af 2015 til begyndelsen af 2017 tilbød en social rehabiliterende indsats af et års varighed til 24 veteraner, der havde været i behandling for PTSD.

Konstant alarmberedskab

Soldaterveteranen Kim var en af deltagerne i projektet. Før han tog til Afghanistan i 2010 var han social og udadvendt. Han gik på handelsskole og håndboldcollege og havde mange planer for fremtiden. Men da han vendte hjem fra sin udsendelse som 21-årig, havde han pludselig svært ved at være ude blandt andre og var i konstant alarmberedskab. Det endte med, at han røg mere og mere hash og brugte alle sine penge på at spille poker på nettet.

Det fremgår af rapporten ”Bedre hverdag for veteraner med PTSD”. Her fortæller Kim også, at han oplever, at der er sket positive forandringer i det år, han har været med i projektet ”Tættere på arbejdsmarkedet med et godt hverdagsliv”.

”Jeg har fået forståelse for, hvorfor jeg har det sådan her, og jeg har fået redskaber til at håndtere det. Jeg er blevet bedre til at mærke på min krop, hvornår jeg skal trække mig, så det ikke ender i et angstanfald. I de fem år, hvor PTSD’en kontrollerede mig, var jeg skyld i mange tillidsbrud. De relationer er jeg nu ved at bygge op igen”.

Styr på hverdagen

Også socialrådgiver Sidsel Jacobsen vurderer, at forløbet har haft været meget tilfredsstillende for deltagerne. Hun var koordinator for projektet for klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus, som henviste 12 veteraner til forløbet.

– Deltagerne fremhæver, at de i dag har mere glæde i deres liv. De har fået bedre styr på deres hverdag og overskud til at etablere sociale relationer og deltage i forskellige aktiviteter og fællesskaber, og det var essensen af det, vi ville. For en stor del forsvinder PTSDsymptomerne ikke helt, så det handler om at give dem redskaber til at leve med dem, siger hun.

I efteråret 2015 indgik klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus og Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center i København et samarbejde med Soldaterlegatet, der gik ud på at hjælpe de 24 veteraner. Ideen var at støtte dem i at forbedre deres hverdag og give dem nogle gode oplevelser med det mål, at det ville give dem mere mod på fremtiden og rykke dem tættere på arbejdsmarkedet.

Ro til at arbejde med sig selv

Projektet for de 24 veteraner startede med en uges højskoleophold, hvor alle deltog sammen med to konsulenter fra Handicapidrættens Videnscenter. Veteranerne blev herefter tilknyttet en af de to konsulenter, der besøgte dem i deres hjem en gang om ugen og i øvrigt stod til rådighed fuld tid for at støtte dem med det, veteranerne havde brug for: En ville for eksempel gerne i svømmehallen, en ville have hjælp til at åbne sin post og en til at lægge budget og skrive breve til kommunen. Ofte helt basale ting, men ting, der var uoverskuelige for dem, fordi deres normale rutiner var brudt sammen.

– Veteraner har svært ved at bede om hjælp, fordi de er vant til at være stærke og klare sig i krig. Og deres PTSD gør, at de er skeptiske og på vagt. Derfor var det afgørende, at konsulenterne fik skabt en tillid til veteranerne, at de ikke repræsenterede en myndighed, men var uden ”magt”. Og at de stod til rådighed hele tiden og ligegyldigt, hvor små eller store problemer, veteranerne ville have hjælp til, forklarer Sidsel Jacobsen og fortsætter:

– Det viste sig da også, at mange af deltagerne fik overskud til at tænke længere frem, når de først havde fået styr på de mere basale ting. En af veteranerne fik for eksempel støtte til at starte i en virksomhedspraktik som lærer, og er i dag i gang med en læreruddannelse. En anden kom i misbrugsbehandling og fik støtte til at få ordnet sine tænder, så han igen turde smile. Han kom i virksomhedspraktik, hvor han nu har fået fleksjob.

Sidsel Jacobsen havde forud for projektet lavet aftaler med deltagernes sagsbehandlere, som sikrede, at de var fredet af jobcentrene undervejs i forløbet.

– Noget af det vigtigste ved projektet var for mig at se, at deltagerne ikke på noget tidspunkt skulle frygte, at miste deres forsørgelsesgrundlag eller at de for eksempel blev sendt ud i arbejdsprøvning med mindre, at det var en del af projektet. Det gav dem ro til at arbejde med sig selv, siger hun.

Skulle ikke selv have overblikket

I hele forløbet var der et tæt samarbejde mellem handicapkonsulenterne, psykiatrien, pårørende, kommunerne og Veterancentret, som tager sig af hjemvendte veteraner.

– Det er ikke nyt at arbejde helhedsorienteret, men det helhedsorienterede perspektiv mangler ofte i dag, og det var det, projektet tilbød. Konsulenten deltog i alle møder, og veteranerne oplevede, at alle professionelle og pårørende talte sammen, og at indsatsen var sammenhængende. Og de har givet udtryk for, at det var en stor lettelse, at de ikke selv skulle have overblikket, siger hun.

Ifølge Sidsel Jacobsen har der været arbejdet intensivt og over lang tid med hver enkelt deltager. Det har været ressourcekrævende, men hun er sikker på, at det er en god investering.

Soldaterlegatet har efter projektets afslutning talt med kommuner landet over for at inspirere dem til at arbejde efter samme principper med PTSD-ramte veteraner, og indtil nu har 20 kommuner vist interesse for at bruge erfaringerne.

– Jeg håber, at projektets metoder fremover vil blive spredt til flere kommuner. Som socialrådgiver, der kender tolv af deltagerne fra deres PTSD-behandling, har det været fagligt interessant at konstatere, hvad der sker, når man tager udgangspunkt i deres egne ønsker: Jeg har set, at det har øget veteranernes livskvalitet og derefter deres funktionsniveau. Og det bekræfter mig i, at det nytter med sådan en indsats, siger hun.

Alle deltagerne er efter projektets afslutning blevet tilknyttet en kontaktperson enten i Handicapidrættens Videnscenter, Veterancentret eller hos en veterankoordinator, så de ikke bliver overladt til sig selv, før de er klar til det.

Læs de to rapporter ”Tættere på arbejdsmarkedet med et godt hverdagsliv” og Bedre hverdag for veteraner med PTSD på handivid.dk.

---

OM VETERANER

• Der har i perioden fra 1992-2016 været udsendt 31.852 soldater, der tilsammen har haft 63.541 udsendelser. Hvis man tæller veteraner med fra før 1992, er der i runde tal 60.000 danske veteraner, oplyser Veterancenteret.
• På veteran.forsvaret.dk viser et kommunekort, hvor mange veteraner, der er i de enkelte kommuner.
• Veterancentret yder en tværfaglig indsats for at støtte veteranen og trækker på en række forskellige faggrupper, herunder militærpsykologer, socialrådgivere, job- og uddannelsesrådgivere, mentorer og beskæftigelsesrådgivere. Veterancentret fungerer som én indgang for den enkelte veteran og koordinerer den samlede indsats.
• Veterancentret har hovedsæde Ringsted og syv filialer rundt om i landet.

Læs mere på veteran.forsvaret.dk.

 

OM PROJEKTET

Der har været følgende partnere i projektet ”Tættere på arbejdsmarkedet med et godt hverdagsliv”:

• Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Aarhus. Klinikken dækker regionerne Midt- og Nordjylland og har henvist 12 deltagere til projektet.
• Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center, København. Centret dækker landsdelene øst for Storebælt og har henvist 12 deltagere til projektet.
• Institut for Antropologi, Københavns Universitet har varetaget følgeforskningen.
• Fonden Soldaterlegatet har ansvaret for projektledelse og økonomi.
• Handicapidrættens Videnscenter har stået for den praktiske gennemførelse af projektet og har leveret projektets to konsulenter. På baggrund af projektets positive resultater tilbyder Handicapidrættens Videnscenter gratis rådgivning og praktisk hjælp til kommuner, der ønsker at udvikle deres arbejde i forhold til de PSTD-ramte.

Interesserede kan kontakte centerleder Kristan Jensen på kj@handivid.dk.

 

FAKTA OM PTSD

PTSD ”Posttraumatic Stress Disorder” er en psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger. Symptomerne ved PTSD er blandt andet:

• Genoplevelse af den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flashbacks. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger.
• Stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet.
• Øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd får én til at fare sammen.
• Personlighedsforandring, mindsket interesse for omgivelserne, mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed og mindsket interesse for egen person.
• Koncentrations- og hukommelsesproblemer.

Kilde: Netdoktor.dk

 

FINANSIERING

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra beskæftigelsespuljen for veteraner, der administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Kilde: Handicapidrættens Videnscenter.

 

EVALUERING AF PROJEKTET

• 58 procent er kommet i gang med uddannelse, arbejde, praktik eller anden jobmæssig aktivitet.
• 96 procent har givet udtryk for, at de har fået et bedre liv.

Kilde: Handicappens Videnscenteret

Fra rapporten: ”Tættere på arbejdsmarkedet med et godt hverdagsliv.”