Vi behøver ikke længere stjæle tid til sparring

Før i tiden smuttede socialrådgiverne i Jobcenter Jammerbugt lige ind til en kollega, når de skulle vende en svær sag. Så- dan gør de stadigvæk, men det er slut med at vælge en tilfældig kollega, som måske er den, der tænker lige som en selv. Nu sparrer de på en professionel, struktureret og fokuseret måde.

Kollegial sparring er en overbygning til at arbejde i selvstyrende grupper, og alle rådgivere har været på kursus for at lære, hvordan man ikke bare snakker – men sparrer.

De selvstyrende grupper og kollegial sparring er tæt forbundet – to sider af samme sag, som handler om at få lukket op for de andres viden og ikke selv skulle tænke alle tankerne.

Fælles læring

Tidligere udviklingskonsulent Line Jakobsen, som har spillet en nøglerolle i at udvikle den nye sparringskultur i jobcentret, forklarer transformationen sådan:

– Borgerne skal have førertrøjen på i deres eget liv, og det skal vi hjælpe dem med ved hele tiden at have opgaven i centrum. Vi bruger sparring til fælles læring og kan sparre om hvad som helst. En kan sige, at det der gik rigtig godt, lad os dykke ned i det. Det typiske er dog nok, at man kommer med det, der er svært. Det kan være en borger med autismespektrumforstyrrelse, og hvordan man får lukket op for den sag og kommer videre, siger Line Jakobsen.

Gruppesparring er den mest brugte metode og den, der er sat mest i system. Hvordan de enkelte bruger den legendariske dørkarmssparring, som kun tager ti minutter og giver et kæmpe energiboost, er forskelligt fra sparringspar til sparringspar. Også her drejer det sig om læring, om at reflektere over sin praksis og komme videre med en konkret problemstilling.

Den erfarne socialrådgiver Jette Fabricius siger, at det gør en stor forskel for hende, at ledelsen har gjort kollegial sparring til et indsatsområde:

– Det er ikke længere stjålen tid, når vi sparrer. Vi kan gøre det med god samvittighed, og vi kan tillade os at sige, at vi ikke kan nå en anden opgave, fordi vi skal sparre. Vi ved, at vores arbejdsmarkedschef og vores afdelingschef går ind for det her, siger Jette Fabricius, som synes, at det er spændende, men også hårdt at arbejde professionelt med kollegial sparring.

Beslutninger træffes i fællesskab

Bente Søvind Walsted, som har været tillidsrepræsentant for socialrådgiverne de seneste tre år, fortæller, at ledelsen engang i 2014 besluttede, at de skulle begynde at køre med selvstyrende teams. I løbet af 2015 blev alle jobcentrets 150 medarbejdere sendt på fælles udviklingskurser.

– Vi havde flere heldagskurser i Kulturhallen her i Brovst. Vi lærte, hvordan vi omgås hinanden, taler til hinanden og bedst samarbejder. Kollegial sparring kommer til senere. Efterfølgende skulle det team, som fremover var ens selvstyrende gruppe, holde et heldagsmøde hjemme hos en af fra gruppen. Her diskuterede vi, hvad vi forstår ved stjæle tid til sparring at arbejde i selvstyrende grupper, og vi skrev under på en kontrakt om vores fremtidige samarbejde i gruppen, forklarer Bente Søvind.

For afdelingsleder Katrine Povlsen Hansen var forventningsafstemningen i gruppen og enigheden om samarbejdskontrakten det vigtigste.

– Jeg var optaget af at få fortalt, hvorfor vi gør det her. For mig var det afgørende, at vi gav hinanden håndslag på vores aktiveringsstrategi og vores kerneopgave, som er at møde borgeren, hvor borgeren er. Grupperne tog diskussionen om selvstyre helt fra bunden og fik talt om, hvordan man egentlig gør, når man træffer beslutninger i fællesskab. Om de undervejs i processen tegnede, malede eller lavede en lille film, måtte de selv om; men til sidst skulle de blive enige om en kontrakt, som de skrev under på, fortæller Katrine Povlsen Hansen.

Hvert år får de selvstyrende grupper en hel dag uden for arbejdspladsen til at diskutere, om de stadig er enige om gruppens samarbejdskontrakt. Den faglige respekt for hinanden er afgørende for, at kollegial sparring kan fungere.

I Bente Søvind Walsteds gruppe har de skrevet følgende ind i kontrakten under punktet adfærd:

• Vi accepterer hinandens forskelligheder
• Vi har fokus på det faglige og ikke det personlige
• Vi giver hinanden input til at samarbejde med borgerne. I stedet for at komme med løsninger, kommer vi med input.

Sparring skaber tillid

Bente Søvind Walsted ved, at hvis hun har et problem eller er i tvivl om noget, kan hun altid gå til en kollega og få kollegial sparring.

– Det giver tillid, at vi har lært hinanden at kende rent fagligt. Vi har også en klar aftale i vores kontrakt om, at hvis en af os bliver såret, så skal vi ikke tage det ilde op, men gå direkte til den kollega, der har så- ret os, og tale om det, siger Bente Søvind Walsted, som uddyber:

– Vi bestræber os på at bevare vores arbejdsglæde i teamet. Det her er et rigtig godt projekt, fordi vi har fået lov til at bruge tid på at få det implementeret i vores dagligdag. Vi kan komme og sige, at vi har behov for et ekstra møde, så får vi det, fordi det er vigtigt for ledelsen, at det her kører godt. Nu kender vi hinandens kompetencer, vi har fået mange nye værktøjer, som bare sidder på rygraden, og arbejdsmiljøet er blevet forbedret. Vi ligger jo i udkanten, så mon ikke det her kan være med til at lokke nye kolleger til, funderer Bente Søvind Walsted.

Selv har hun fået meget ud af det og nævner et konkret eksempel:

-Jeg havde en borger, hvor jeg tvivlede på, om hun var egnet til revalidering grundet hendes helbredsmæssige situation og ikke mindst, at hun havde tre afbrudte uddannelsesforløb bag sig, da hun søgte bevilling til revalidering. Jeg valgte at tage sagen med til kollegial sparring, da jeg var i tvivl om, hvor vidt hun ville kunne gennemføre uddannelsen til tandlægeassistent. Efter sparringen kom jeg frem til, at hun skulle tilbydes en mentor gennem uddannelsesforløbet, og samtidig ville jeg aftale med hende, at vi skulle have opfølgning med korte mellemrum, for at vi kunne komme eventuelle problemer i forkøbet.

I hendes gruppe har de sat ind i kalenderen, at de har gruppesparring hver fjortende dag. Derudover har hun en fast kollega som sparringspartner til bestemte udfordringer: En har en særlig viden om kriminalforsorgen og en anden om revalidering.

Faglige koordinatorer

Socialrådgiver Karina Pedersen var den første faglige koordinator, da hun startede i afdelingen. I dag har hun seks koordinatorkolleger, nogle er faglig koordinator på fuld tid ligesom Karina, andre bruger halvdelen af deres arbejdstid som rådgiver ved siden af koordinatorjobbet.

Hun står til rådighed som kollegial sparringskollega. Derudover sørger hun for, at aktuelle og principielle spørgsmål bliver taget med til gruppesparring i den enkelte gruppe hver 14. dag. Emnerne kan for eksempel være, hvordan man som rådgiver sikrer, at en samtale med en borger bliver beskæftigelsesrettet. Eller hvordan man kommunikativt gennemfører en samtale med en borger, som somatiserer mange smerter og slet ikke kan forholde sig til løsningsforslag.

Karina Pedersen er lidt af en blæksprutte. Hun skal følge med i lovstoffet på de områder, hun er koordinator på – revalidering og ressourceforløb, hun skal hjælpe med til at få rådgiverne på banen, og hun skal have styr på de sparringsmetoder, som Charlotte Dalsgaard fra konsulenthuset Harbohus har trænet dem i. Da Socialrådgiverens reporter spørger hende, om man ikke kan blive træt af al den sparring, er svaret ”tværtimod”.

Positiv energispiral

– Jeg er i en positiv energispiral. Gode diskussioner giver mere energi og glæde til arbejdet, end det tager. Faglig sparring er rum for fordybelse. Vi sidder jo med nogle mere eller mindre kranke skæbner, der kryber ind under huden på os. Men kollegial sparring handler om kerneopgaven: Hvordan kan jeg gebærde mig for at gøre det bedst muligt for borgeren.

Udviklingskonsulent Charlotte Dalsgaard har klædt Karina Pedersen og hendes kolleger på til kollegial sparring ved at give dem en række værktø-jer, som de kan bruge i dagligdagen. (se guiden om kollegial sparring på de følgende sider). I en gruppesparring er der tre eller flere personer: En fokusperson, en sparringsperson og resten fungerer som reflekterende team. Karina Pedersen indtager for det meste rollen som sparringspartner:

– Det var svært i starten, hvor jeg selv var utrænet, og rådgiverne også var utrænede. Vi har en utrolig god rådgivergruppe, som er med på lidt af hvert, men det tager tid at finde sin form, fortæller Karina Pedersen, som ud over træning hos Charlotte Dalsgaard også har haft fem individuelle sparringssamtaler med en konsulent om, hvordan hun bedst får rådgiverne på banen.

– Det jeg laver, er kommunikation. Jeg ser mig selv som en taxachauffør uden taxa. Jeg er mit eget arbejdsredskab. Sammen med rådgiveren skal jeg finde en vej til, hvordan borgeren får den bedste rådgivning. Rådgiveren er skarp på sagen, men jeg skal som sparringspartner styre sparringen, når den er i gang, men uden at konkludere. Jeg skal stille spørgsmål, være nysgerrig og udfordre. Jeg skal være i en hjælperrolle på samme måde som rådgiveren er i forhold til borgeren, siger Karina Pedersen.

Indrømmet: Det er svært

Alle, som Socialrådgiveren har talt med, er glade for såvel de selvstyrende grupper som det nyeste skud på afdelingens udviklingsprojekt: Kollegial sparring; men de indrømmer også, at det er svært:

Socialrådgiver Jette Fabricius formulerer det sådan:

– Den største gevinst er, at der opstår en gruppedynamik, at vi ser en problemstilling fra flere vinkler og bliver mere kreative i forslag og løsningsmodeller; men det kan være hårdt med sådan nogle udviklende samtaler med kollegerne i en travl hverdag, for vi skal også forholde os til nye reformer og klare vores almindelige arbejde, siger hun.

Og tillidsrepræsentant Bente Søvind Walsted supplerer: – Det har dælen dytme været svært og kostet mange møder, men det har været det hele værd!

---

Fakta om Jobcenter Jammerbugt

• Ligger i Jammerbugt Kommune, der har 38.500 indbygger og er den femtestørste af de 11 kommuner i Region Nordjylland.
• Alle jobcentrets 150 medarbejdere arbejder i selvstyrende grupper.
• Den nye måde at organisere arbejdet på blev skudt i gang i foråret 2013 kort efter Jannie Knudsen var ansat som ny arbejdsmarkedschef.
• Samtlige medarbejdere og centrets ledergruppe har givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde efter den nye aktiveringsstrategi, som går ud på at møde borgeren, hvor borgeren er og give borgeren råd og vejledning, så borgeren kan træffe sine egne beslutninger.
• På samme måde som borgeren bliver klædt på til at træffe egne beslutninger, bliver medarbejderne også undervist og trænet i at arbejde i selvstyrende grupper.
• Det nyeste initiativ, som er startet for nylig, er at alle medarbejdere skal arbejde professionelt med kollegial sparring.
• Kommunen er med i foreningen Danmark på Vippen, som har til formål at skabe et Danmark i balance.

De har bidraget til artiklen

• Rådgiver Jette Fabricius, uddannet socialrådgiver
• Rådgiver Bente Søvind Walsted, tillidsrepræsentant og uddannet socialrådgiver.
• Faglig koordinator og rådgiver Karina Pedersen, uddannet socialrådgiver
• Katrine Poulsen Hansen, afdelingsleder for ’Udvidet Indsats Team’, nærmeste leder for Jette, Bente og Karina.
• Line Jakobsen, tidl. udviklingskonsulent og den, der var tovholder på de udviklingsmøder, som alle medarbejdere deltog i, da de selvstyrende grupper og aktiveringsstrategien blev introduceret for samtlige 150 medarbejdere i jobcentret. Line er i dag afdelingschef for Unge-indsatsen i Jobcentret og har bidraget til artiklen med baggrundsviden.