Vi bliver klogere sammen

Socialrådgiverne Gitte Langkjær og Jytte Veis Lauridsen afsluttede deres sociale diplomuddannelse i børn og unge på UC Syd i Esbjerg lige før sommerferien. Under hele den treårige uddannelse har både ledelse og medarbejdere på deres arbejdsplads i Børn- og Ungeenheden i Vejen Kommune gjort, hvad de kunne for at overføre den nylærte viden til praksis.

– Her i Vejen vil vi gerne arbejde evidensbaseret og ikke ud fra ”synsninger”.  Derfor investerer vi løbende i efteruddannelse til vores medarbejdere, men det er et krav, at viden deles, når man kommer tilbage fra skolebænken. For på den måde løfter efteruddannelse alle, mener Lene Willumsen, afdelingsleder i Børn- og Ungeenheden under Sundhed og Familie i Vejen Kommune.

Hvordan det gøres i praksis, mener hun, dels handler om, at man som medarbejder tør dele sin viden med sine kollegaer. Dels om at ledelsen skaber tid og rum til refleksion og faglige diskussioner.

– Da jeg selv læste en master for fem år siden, delte jeg mine opgaver med medarbejderne. På samme måde har medarbejderne på diplomuddannelsen delt deres opgaver med mig og deres kollegaer. For ved at dele opgaverne får vi alle ny viden og bliver klogere sammen.

– Samtidig forsøger vi hele tiden at sætte den nye viden i spil. I hverdagen, når man lander i en vanskelig situation, som når samarbejdet i en sag er ved at udvikle sig uhensigtsmæssigt. Da kan vi bruge teorier eller forskning til at forklare, hvad der sker. Blive opmærk som på de mekanismer, der er på spil. På den måde er der ingen medarbejdere, der bliver gjort forkerte.

– Eller ved teammøderne. Når der for eksempel er lavet en børnefaglig undersøgelse, kan man tage analysen med på teammødet, og i fællesskab sætter vi nogle teorier på. For ved at arbejde vidensbaseret bliver vi alle sammen mere troværdige og mere transparente, siger Lene Willumsen.

Medarbejderne er glade for fokus på videndeling.

– Det er rart at få den nye viden i spil. For det er en stor frustration, hvis man kommer hjem til en travl hverdag og falder tilbage i gamle rutiner, mener socialrådgiver Jytte Veis Lauridsen, der arbejder i afdelingens frontteam.

Oplæg for alle

I alt har seks medarbejdere fra Børn- og Ungeenheden været afsted på diplomuddannelsen. Tre socialrådgivere, en sagsbehandler og to pædagoger.

Diplomuddannelsen er en praksisnær uddannelse, hvor hvert modul afsluttes med opgaver med cases fra deltagernes hverdag.

Gitte Langkjær har skrevet opgaver om blandt andet kommunikation og mentalisering. Jytte Veis Lauridsen om blandt andet helhedssyn i sagsbehandlingen af underretninger og om magt/modmagt mellem barn, forældre og myndighedsrådgiver, når der afholdes børnesamtale med barnet uden forældrenes viden og samtykke.

Hver gang de seks medarbejdere har afsluttet et af uddannelsens seks moduler, har de holdt oplæg for resten af afdelingen.

De halvårlige moduler varer fra fem til 13 uger. De fleste varer otte uger, men det afsluttende modul tog 13 uger. De første fire opgaver lavede Gitte Langkjær og Jytte Veis Lauridsen hver for sig. De sidste to opgaver lavede de sammen med sagsbehandleren.

En helt ny metode

For at gøre diplomuddannelsen så praksisnær som muligt, valgte de tre, at den afsluttende opgave skulle bestå af såvel selve opgaven som en 14-siders handleguide om ”Den samskabende konfliktløsning”.

– Kravet er at gå til eksamen i den afsluttende opgave, men vi valgte tillige at lave en handleguide til vores eksamen, da vi gerne ville have noget konkret at implementere i vores afdeling bagefter, fortæller Gitte Langkjær, familieplejekonsulent i Børn- og Ungeenheden.

I den afsluttende opgave havde de valgt emnet ”Samarbejdets dilemma – når der opstår en konflikt mellem det anbragte barns forældre og plejefamilien”. Handleguiden er et forslag til en ny metode udviklet med inspiration fra konfliktmæglingsmetoden suppleret med teorier om konflikt, anerkendelse, stigma og kommunikation.

– Når samarbejdet går i hårdknude, mener vi, der er brug for en ny samarbejdsform mellem forældre og plejefamilie, hvor man via en uvildig facilitator går sammen om at få samarbejdet til at fungere med gensidig respekt og ligeværd for begge parter, fortæller Gitte Langkjær og understreger, at handleguiden ikke er færdigudviklet, men er et udkast, som de håber at kunne arbejde videre med i afdelingen.

Klogere på eget virke Diplomuddannelsen har ikke kun givet Gitte Langkjær og Jytte Veis Lauridsen seks opgaver og en handleguide med hjem. De er blevet klogere på deres eget virke.

– Jeg er blevet meget klogere og mere bevidst. Så jeg tror, at mine analyser, vurderinger og argumentation i højere grad bliver teoretisk funderet, fordi de har rod i viden og evidens. Vores handleguide er også lavet ud fra viden om risikoen ved, at konflikter mellem forældre og plejefamilie gør skade på børn, siger Jytte Veis Lauridsen.

Gitte Langkjær supplerer:

– Jeg har fået tyngde i min faglige viden. Er blevet mere sikker på mig selv, og den største øjenåbner har været, hvor meget baggrund og det liv, man har haft, egentlig betyder for, hvordan man tænker. Både som fagperson og forælder.

– Det at vi indgår i samarbejder med vidt forskellige handle- og relationskompetencer. At ord kan betyde vidt forskellige ting, fordi vi kommer med vidt forskellige præferencer. Så hvor jeg tidligere har været tilbøjelig til at behandle alle ens, er jeg blevet meget mere bevidst om at behandle forskellige mennesker forskelligt og se bagom: Forstå, at når en plejefamilie reagerer ved at trække følehornene til sig, er det fordi, de har været i en lignende situation før, hvor deres mestringsstrategi har været at trække sig, siger Gitte Langkjær.

Rent lønmæssigt forventer de begge, at diplomuddannelsen bidrager med en lønstigning.

Gode vilkår

Hvor mange kan have svært ved at forene en treårig diplomuddannelse med et normalt arbejdsliv og privatliv, er det gået nemmere for medarbejderne i Vejen. Med midler fra Socialstyrelsen har der nemlig været penge med til vikarer. Så i alle moduler har medarbejderne haft fri til at gå i skole, læse op eller lave opgaver hjemme. Med fuld løn.

– Selvom vi har knoklet, har friheden fra jobbet under alle seks moduler givet mig ro til at indlære og tænke store tanker. Og havde vi ikke haft fri under modulerne, havde jeg nok ikke sagt ja. For jeg er alenemor med tre børn, fortæller Gitte Langkjær.

Jytte Veis Lauridsen har ikke længere hjemmeboende børn. Så hvor hun tidligere altid har sagt nej til længerevarende efteruddannelse, sprang hun til denne gang.

– Jeg har følt mig meget privilegeret i forhold til at have haft tid til at fordybe mig, men også forpligtet i forhold til at bruge 37 timer om ugen på det. Til tider en stressfaktor.

Billig efteruddannelse

Tidligere praktikanter har været brugt som vikarer, og det har gjort en stor forskel, fordi de kendte organisationen i forvejen. Ifølge Lene Willumsen er det fremover slut med at få tilskud fra Socialstyrelsen til vikarudgifter.

– Vilkårene ændres desværre, men det ændrer ikke ved, at det aldrig har været billigere at sende medarbejdere på efteruddannelse. Det koster 12.500 kroner at sende en medarbejder på diplomuddannelse. Så man skal gribe handsken og opfylde de landspolitiske ønsker om at opkvalificere medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge.

– Sender man medarbejderne afsted, skal man så bare huske at give plads til at bruge det tillærte. For hvis ny viden fra kurser og efteruddannelse kun er noget, vi tager frem ved festlige lejligheder, så deponerer vi viden på uddannelsesbænken, understreger Lene Willumsen.