Vi tager afsæt i borgernes håb, ønsker og drømme

Jeg vil have gjort min lejlighed færdig, så den giver en følelse af et roligt og godt sted at være for mig og min familie.

Jeg vil blive bedre til at sige fra overfor venner fra misbrugsmiljøet og leve som en almindelig borger med god kontakt med til mine naboer.

Jeg vil gerne opnå mentalt velvære med mindre PTSD, som gør det muligt at se mere til familien.

Sådan lyder nogle af de drømme, som borgerne i projektet Mit liv – min styring er i gang med at realisere. Borgerne bor i Halsnæs kommune og døjer med misbrug og psykisk sårbarhed og er samtidig i en særlig udsat situation, for eksempel fordi de er i fare for at blive hjemløse eller fordi de står uden netværk. Størstedelen af de 25 borgere i projektet har været i systemet i mange år, fortæller chefkonsulent og projektleder Lise Møller Jensen.

– Med projektet her prøver vi at rykke nogle af de borgere, der er i den allermest sårbare situation, og som vi har sværest ved at hjælpe med vores almindelige indsatser, siger hun.

Halsnæs er en ud af fire kommuner, som har fået penge fra sats-puljen til at arbejde med det, man kalder borgerstyrede budgetter. Her får udvalgte borgere 50.000 kroner, som de selv vælger, hvad de vil bruge til. Formålet er at øge borgernes livskvalitet og selvbestemmelse i eget liv.

De toårige projekter er lidt over halvvejs, og her dykker vi ned i den midtvejsevaluering, de har lavet i Halsnæs kommune. Til sidst i artiklen skal vi høre, hvordan det er gået i Lejre, Kolding og Aarhus, som også har været med i projektet. Og i en anden artikel kan du møde socialrådgiverne Mette Hartig og Lars Skovgaard og høre, hvordan det har været at arbejde med udgangspunkt i borgernes drømme.

Bedre boliger og tættere relationer

I Halsnæs kommuner arbejder de i forvejen løsningsorienteret og med fokus på recovery. De metoder har de taget med ind i projektet med de borgerstyrede budgetter. Og det er en rigtig god kombination, oplever Lise Møller Jensen.

– Vi tager udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme, og så spørger vi, hvad ser du som næste skridt? Men at vi så rent faktisk kan understøtte økonomisk, at de kan tage det skridt, det adskiller sig jo fra, hvad vi normalt kan tilbyde, siger hun.

Når borgerne kommer med i projektet, sætter de sig ned sammen med deres kontaktperson og laver et budget, som de selv mener kan bringe dem tættere på deres drøm. Her kan de bruge penge på ting, som kommunen normalt ikke dækker. Enten fordi det ligger uden for, hvad kommunen har lovhjemmel til at støtte, for eksempel selvbetalingsuddannelser og bestemte terapiformer. Eller fordi det ligger uden for kommunens serviceniveau, for eksempel en cykel eller en ny seng, forklarer Lise Møller Jensen.

Af midtvejsevalueringen fremgår det, at størstedelen af borgernes drømme ligger inden for kategorierne bedre boligforhold og tættere relationer, og at disse to drømme hænger tæt sammen.

– Mange vil gerne have sat deres boliger i stand og købe møbler. Det er ikke drømmen i sig selv, men det handler tit om, at de vil kunne invitere deres børn på middag om søndagen som de plejede, eller de vil gerne have deres barn hjem på samvær. Det handler rigtig meget om deres relationer og at få et netværk igen, siger hun.

Ro på økonomien

En stor del af projektet med de borgerstyrede budgetter er selvbestemmelse og ejerskab over forandringerne i eget liv. Men pengene gør også en stor forskel for mange af borgerne, fremgår det af evalueringen fra Halsnæs.

Borgerne fortæller, at pengene helt konkret betyder, at de får mere ro på deres situation, hvor dagligdagen før har været præget af bekymringer over deres økonomi. En borger beskriver, at han har fået en mental ro og dermed mulighed for at fokusere på sin jobsituation og sociale relationer, fordi han ikke samtidig skulle slås med basale økonomiske udfordringer.

I alle fire kommuner har nogle af borgerne valgt at bruge pen ge på at afskrive gæld. Det større månedlige rådighedsbeløb opleves som en enorm personlig frihed, fortæller Henrik Andersen, som er projektleder i Lejre Kommune.

– Vi har også betalt indskud til lejlighed til tre unge, som er flyttet i egen bolig. Normalt skulle de betale de penge tilbage. Men med projektet har vi med et snuptag kunne fjerne den tilbagebetalingspligt, som har redet nogle af dem som en mare, siger han.

I Lejre har de særligt gode erfaringer med de unge borgere i projektet.

– Flere af de unge har fået noget at stå op til og har købet en cykel eller knallert, som gør det lettere for dem at have noget socialt og at komme på arbejde eller uddannelse, siger han.

Henrik Andersen håber, at de borgerstyrrede budgetter bliver et redskab, som socialrådgiverne bliver ved med at have på hylden, også efter projektet er afsluttet.

– Det har bestemt sin berettigelse. Hvis det er det, der gør forskellen for at vi kan fjerne nogle belastningsfaktorer fra de unges skuldre, så de kan komme over på den anden side, så er 50.000 kroner jo en lille sum at give ud, siger han.

Hørt på egne præmisser

Selvom pengene er vigtige, skal man ikke tro, at de kan rykke noget i sig selv, understreger alle fire kommuner. Men udsigten til at få 50.000 kroner, som man kan bruge, som man vil, kan i sig selv gør en meget stor forskel i fornemmelsen af livskvalitet, forklarer Anna Frimodt Thoms, som er projektleder i Kolding kommune.

– Generelt har der været en oplevelse hos borgerne, at de i en anden grad end før er blevet lyttet til og er blevet hørt på deres egne præmisser. Det har for mange givet muligheder, de ikke havde turdet drømme om, og det mentale overskud det giver at opleve ’medvind’ på den måde, er en vigtig komponent i de mange gode forløb vi har set, siger hun.

Alle fire kommuner har gjort meget ud af, at det skal være borgernes egne drømme, de skal arbejde med, og at målet ikke behøver at være selvforsørgelse, men at det lige så vel kan handle udelukkende om øget livskvalitet. Alligevel har 19 ud af de 25 borger i Kolding haft job eller uddannelse som deres mål i forløbet.

– Og indtil videre modtager fem af vores deltagere ikke længere ydelser fra jobcenteret, og vi har flere, som vi forventer, kommer i job eller uddannelse i nærmeste fremtid, siger Anna Frimodt Thoms.

I Aarhus oplever de borgere, som er i gang med forløbet, en øget livskvalitet, og af dem, som er færdige i projektet, er tre ud af fire blevet selvforsørgende, enten via job eller uddannelse med SU. Flere af dem, der stadig er i gang med projektet, har taget kørekort og en skal i gang med amu-kursus, begge dele med henblik på selvforsørgelse.

---

Fra hjemløs i skoven til egen hytte på naturgrund

I over fire år har han boet i skoven og overnattet i shelters med sin hund. Men nu har han fået mod på at få sig en fast bolig og begynde at arbejde igen. Igennem projektet med de borgerstyrede budgetter har han nu købt en træhytte i Bauhaus, som han har stillet i bunden af en stor naturgrund, som er ejet af noget familie. Nogle af pengene er gået til en ladcykel med el, som han blandt andet bruger, når han skal på arbejde på den naturskole, hvor han er begyndt at undervise eleverne i udeliv.

Kilde: Henrik Andersen, Lejre kommune.

Hjemløs indretter kreativt værksted i egen skurvogn

En ung, kreativ fyr har igennem længere tid drømt om at få sig et værksted, hvor han kan trække sig tilbage fra livet på gaden og fordybe sig i at lave jernskulpturer. Igennem projektet med de borgerstyrede budgetter har han nu købt sig et svejseapparat og en skurvogn, som han har indrettet som kreativt værksted. Han har også ideer til lamper, han godt kunne tænke sig at lave og måske sælge, så han kan leve af det på sigt.

Kilde: Lars Skovgaard, Aarhus kommune.