Vores fællesskab er blevet større

Det kommer forhåbentligt ikke bag på nogen i salen, at vi i DS mener, at fattigdom er skidt for den enkelte og for samfundet generelt. Og at det ligger i det sociale arbejdes DNA at bekæmpe fattigdom. Det sagde Majbrit Berlau, Dansk Socialrådgiverforenings formand, til de 105 repræsentanter og fremmødte gæster, som den 18. og 19. november var samlet til repræsentantskabsmøde på Centralværkstedet i Aarhus.

– Det har været en topprioritet for hovedbestyrelsen, at DS deltog i den offentlige debat om de lave ydelser, at vi indsamlede viden om konsekvenserne, og at vi iværksatte et beredskab til socialrådgiverne, så man kunne forberede sig lokalt på de store konsekvenser, som loven ville medføre. Selv om vi har været i medierne dagligt og dokumenteret, at konsekvenserne af den førte politik ville ramme primært syge mennesker og folk med store sociale problemer, så lykkedes det ikke at stoppe lovgivningen, sagde Majbrit Berlau – og tilføjede:

– Men vi stopper heller ikke her. Vi arbejder videre på at få ændret den lov, der skaber mere fattigdom i Danmark, lovede socialrådgivernes formand, da hun skitserede de seneste to års mange aktiviteter – og fremtidens udfordringer.

Den gode historie om investeringer

Majbrit Berlau fremhævede, at mantraet ”Det kan betale sig at investere i det sociale arbejde – både menneskeligt og økonomisk” primært har bredt sig til børneområdet, men at DS nu også har fået sat fokus på investeringsdagsordenen på voksenområdet. Enkelte kommuner har ved den seneste budgetforhandling investeret i voksenområdet, og ved Satspuljeforhandlinger ne blev der afsat 249 millioner kroner til en investeringspulje frem til 2020 – netop på voksenområdet.

– Historien om investeringsdagsordenens indtog i socialpolitikken er på mange måder en god historie, som vi skal være stolte af. Men ingen god historie uden udfordringer.  Først og fremmest er det naturligvis en udfordring for os som faggruppe, at vi skal til at arbejde anderledes. Men de helt store udfordringer og dilemmaer for investeringstankegangen ligger andre steder, sagde Majbrit Berlau.

Investerings-dilemmaer

Hun påpegede, at der er en overhængende risiko for, at nogle kommuner er så fokuserede på, at investeringerne betaler sig økonomisk, at de går efter at høste den økonomiske gevinst, før det nyskabende arbejde egentlig er sat i værk.

– Vi skal derfor arbejde målrettet for, at man aldrig implementerer light-modellen i en kommune. Den er muligvis besnærende for økonomiudvalget, men den skader mere, end den gavner, sagde Majbrit Berlau og fortsatte:

– Der er kommercielle kræfter, der har fået øjnene op for, at det kan betale sig at investere i det sociale arbejde. De øjner fremtidige investeringsprojekter i horisonten. Nogle virksomheder er eksempelvis begyndt at foreslå, at man opretter sociale obligationer, der stiller kapital til rådighed for kommunerne. Men virksomhederne skal selvfølgelig have et afkast af den økonomiske gevinst, og det kommer vi til at skulle forholde os til i den kommende periode.

Og som den sidste udfordring stillede hun følgende spørgsmål, der satte fokus på et af de store dilemmaer i investeringsdagsordenen:

– Hvad sker der, hvis det økonomiske argument om, at ’det kan betale sig’, bliver det, der kommer til at styre prioriteringerne for det sociale arbejde? Hvordan stiller det de borgere, hvis primære gevinst er, at de får en bedre livskvalitet af indsatser, der aldrig nogensinde tjener sig hjem økonomisk? Eksempelvis borgere med omfattende handicap? Eller de børn, som skal anbringes og vil vedblive med at figurere på udgiftssiden i det økonomiske regnskab?

Hun fastslog, at selv om der er udfordringer, så er investeringsdagsordenen den helt rigtige for det sociale arbejde, og at det derfor er nødvendigt at deltage aktivt i debatten og bidrage til at finde svar på udfordringerne.

Tak for velfærdskamp

Sammen med fire andre fagforeninger – DLF, BUPL, HK-K og FOA – har DS været med til at etablere alliancen Virkelighedens Velfærd.

– Med fælles kampagner har vi sat os for at vise, hvordan virkelighedens velfærd ser ud, når den rammes af effektiviseringer, konkurrenceudsættelser og nednormeringer. Samtidig forsøger vi at holde det velfærdsflertal, der tegnede sig før sidste valg, op på deres løfter om at udvikle velfærden. Og så forsøger vi at tale det gode velfærdsarbejde op.

Og Majbrit Berlau takkede klubberne på arbejdspladserne for at have deltaget i forskellige velfærdsinitiativer.

– Jeg synes, at I skal klappe jer selv på skulderen. For det var det brede samarbejde omkring eksempelvis 12. maj-demonstrationerne, der fik taget omprioriteringsbidraget af bordet ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Selv om man valgte at omdøbe og gennemføre en del af besparelserne alligevel, så kunne det have været meget værre – og det kan mange DS-aktive tage en stor del af æren for.

Ny løn-model ikke realistisk

Majbrit Berlau nævnte også de seneste overenskomstforhandlinger, hvor hun fremhævede, at det lykkedes at styrke kompetencefonden på KL-området og at etablere en tilsvarende fond på det regionale område. Og ikke mindst, så lykkedes det at sikre en rimelig reallønsudvikling. Men det var også en forhandling, hvor de trange kår for lokale lønforhandlinger blev italesat.

– Vi står tilbage med en stor frustration over, at de lokale lønforhandlinger alene skal tages ud af det økonomiske råderum. Vi fik gjort det klokkeklart overfor arbejdsgiver, at det er uholdbart, at vi lokalt bliver mødt med et ”nej” til lønforhandlinger. Og jeg ved, at det fortsat er kilde til kæmpe diskussion og frustration blandt vores tillidsfolk – at man skal kæmpe for overhovedet at få en forhandling, og når man så endelig kommer til bordet, er posen meget lille.

Hun fortalte, at der har været forespørgsler på, om der skal findes en ny lønmodel, og det har været drøftet både i forhandlingsdelegationen og hovedbestyrelsen, som er nået frem til, at der pt. ikke er en anden model, som giver mening for DS, og som samtidig er realistisk at få igennem.

– Selv om vi i hovedbestyrelsen godt ved, at det er op ad bakke, så må vi bede jer om at fortsætte. For de lokale forhandlinger skaber trods alt resultater.

Arbejdsmiljø og OK18

Og med tanke på både socialrådgivernes arbejdsmiljø og de kommende overenskomstforhandlinger i 2018 understregede formanden, at ingen skal blive syge af at gå på arbejde.

– Mange steder presses socialrådgivere til at arbejde, til de bliver syge af stress. Vi skal have stoppet den udvikling. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Det må være vores udgangspunkt. Vi har i perioden fået Arbejdstilsynet til at lave særligt tilsyn på socialrådgiverarbejdspladser, og det medførte en række påbud. Og vi vil forfølge det dårlige arbejdsmiljø, uanset om det skyldes højt arbejdspres, dårlig ledelse eller trusler og vold, sagde Majbrit Berlau og fortsatte:

– Det er lykkedes at få en aftale på plads om flere behandlingspladser til borgere med ”dobbelt diagnose” – samt en række andre tiltag. I DS synes vi ikke, at aftalen er perfekt, men den er bedre end ingenting. Dog vil vi ligesom andre fagfæller holde stærkt øje med, at aftalen ikke lukker op for en øget brug af tvang i den mellem-boform, som Folketinget har besluttet. De grundlæggende problemer er heller ikke løst, så derfor opretholder vi presset på politikerne for at skabe sikkerhed for vores kollegaer og borgerne på bostederne.

Majbrit Berlau lod forstå, at DS på forhandlingsområdet generelt er presset af en arbejdsgiver, der hele tiden vil have mere fleksibilitet uden at give noget til gengæld.

– Det er også den statslige arbejdsgiver, der fortsat er presset af et krav om en årlig to-procent besparelse, hvilket betyder store nedskæringer på for eksempel professionshøjskolerne, der også er ramt af besparelser via finansloven. Og det er den statslige arbejdsgiver, der gennemfører en omorganisering af Kriminalforsorgen og udflytter medarbejdere uden ordenlige dialoger. Sidst men ikke mindst er det den statslige arbejdsgiver, der lige har opsagt kutyme-fridage, som for eksempel juleaften og nytårsaften, i Socialministeriet

– Jeg er stærkt bekymret for, at dette bare er en prøveklud for andre forringelser. Derfor diskuterer vi også meget grundigt i CO10, vores statslige forhandlingsfælleskab, hvad vi skal gøre, fortalte Majbrit Berlau.

Flere DS-medlemmer

Efter at formanden havde slået fast, at der er rigeligt med udfordringer at tage fat på i den næste repræsentantskabsperiode, vendte hun blikket indad mod DS og pointerede, at der var god grund til at være stolt af de seneste to års arbejde med at styrke DS.

– Det er mig en stor glæde, at det går rigtig godt for DS. Vi er mange – og vi bliver flere: Vi er i dag 16.049 medlemmer, og det er 1078 flere end sidste gang, vi holdt repræsentantskabsmøde. Vi er fagligt dedikerede, og det ses gennem de 26 aktive faggrupper, vi har, som hver dag skaber fællesskab på tværs af arbejdspladser og viden til faget, sagde Majbrit Berlau og høstede et kæmpe stort bifald, der rungede mod det rå betongulv i det tidligere jernbaneværksted.

Da Majbrit Berlau igen fik ørenlyd, understregede hun, at rekruttering stadig er en fælles udfordring, for selv om medlemstallet stiger, så falder organisationsprocenten. Og især er organisationsprocenten for de studerende faldet. Den ligger pt. på 30 procent – og derfor har DS blandt andet lanceret en ny studiestarts-kampagne.

I forhold til organisationens synlighed, som er meget efterspurgt blandt medlemmerne, sagde hun:

– Vi er i dag blandt de mest citerede faglige organisationer i Danmark og en central aktør i den offentlige debat – i mange af de vigtigste offentlige diskussioner. Jeg er den sjette mest citerede fagforeningsformand i Danmark, og lægger man dertil Niels Christians og regionsformændenes synlighed i medierne, så bliver billedet kun endnu bedre, sagde Majbrit Berlau – og tilføjede:

– Vores store synlighed i den offentlige debat skyldes, at vi står på et solidt fagligt grundlag af opdateret viden om praksis. Det har vi grund til at være stolte af.