Forslag: Giv svigtede børn erstatning uden retssager

Op til afgørelsen i den såkaldte Slagelse-sag, foreslår Børns Vilkår at oprette et erstatningsnævn, så omsorgssvigtede børn og unge uden retssag kan få erstatning fra kommuner, der trods kendskab eller mistanke om omsorgsvigt har undladt at gribe ind.

Snart falder der dom i den såkaldte Slagelse-sag, hvor tre søstre har krævet 300.000 kroner i erstatning. Deres far slog deres mor ihjel, og derfor blev de anbragt i en plejefamilie, hvor de imidlertid blev udsat for overgreb. Dommen kan få afgørende betydning for udfaldet af andre sager, hvor børn og unge søger erstatning.

I Børns Vilkår er man spændt på sagens udfald. Organisationen har støttet de tre søstre som et led i projekt ”Erstatningssager”. Et projekt som Socialministeriet i 2013 bad Børns Vilkår om at stå for.

Går efter systemet – ikke sagsbehandleren

Socialrådgiver Anette Brøndum Sørensen fra Børns Vilkår, der står i spidsen for projektet, understreger, at projektet ikke handler om at fælde dom over en enkelt sagsbehandler i en enkelt kommune:

– Det er ikke den enkelte socialrådgiver, vi går efter. Det er de systemfejl, der udløser sagerne.

For at en sag kan være relevant som erstatningssag mod myndighederne, skal myndighederne have haft kendskab til eller mistanke om, at barnet blev udsat for overgreb eller omsorgssvigt, eksempelvis via underretninger.

Der skal være tale om en såkaldt undladelsessynd: Myndighederne skal have undladt at gribe ind for at beskytte barnet, trods viden eller mistanke om de ting, barnet var udsat for.

Erstatningsnævn kan gøre op med hårde retssager

Ifølge Børns Vilkår ville den bedste løsning for de svigtede unge være et system med et erstatningsnævn i stedet for at de sårbare unge skal igennem en hård og krævende retssag.

– Retssagerne er langsommelige, og de kræver, at du kan stille dig op i retten. Med et erstatningsnævn kan et sekretariat forberede sagerne, og så kan man inddrage kommunerne og tale med de ansvarlige, forklarer Anette Brøndum Sørensen.

Mange af de unge, Børns Vilkår har været i kontakt med i forbindelse med projektet, lever et socialt udsat liv med hjemløshed, misbrug eller fængselsophold, fortæller Anette Brøndum Sørensen.

– De var ikke klar over, at de kunne søge erstatning. Og selv om de var, så kunne de færreste overskue arbejdet med at finde en advokat, søge aktindsigt og så videre, siger hun.

”Kommunen skal tage ansvaret”

Også Dansk Socialrådgiverforening advarer imod, at børn og unge udsættes for en opslidende retssag, og foreslår ligesom Børns Vilkår, at der oprettes et særligt erstatningsnævn, der kan afgøre sagerne.

KL (Kommunernes Landsforening) har i stedet for et erstatningsnævn foreslået en offerfond, som alle kommuner skal indbetale til. Men den idé er Børns Vilkår ikke glade for.

– Vi synes ikke, at kommunerne bare skal betale ind til det pr. automatik. Det skal være den kommune, der har lavet fejlen, der skal betale, og forhåbentlig lære noget af det, siger Anette Brøndum Sørensen.