Høringssvar: Ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Lægesamtaler, lægelig stofmisbrugsbehandling og frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling samt befordring af personer i lægelig stofmisbrugsbehandling med heroin)

DS er overordnet set positivt indstillet overfor lovændringerne. Vi ser det som en tiltrængt og nødvendig udvidelse af behandlingsmålgruppen for en socialt udsat gruppe borgere, og ændringerne kan være med til at øge kvaliteten i den sundhedsmæssige behandling, som også vil være gavnlige for effekten af den socialfaglige behandling af stofmisbrug.

Til

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive hø-ringssvar til forslagene om ændringer i Sundhedsloven angående behandling af stofmisbrugere.
DS er overordnet set positivt indstillet overfor lovændringerne. Vi ser det som en tiltrængt og nødvendig udvidelse af behandlingsmålgruppen for en socialt udsat gruppe borgere, og ændringerne kan være med til at øge kva-liteten i den sundhedsmæssige behandling, som også vil være gavnlige for effekten af den socialfaglige behandling af stofmisbrug.

Lovgivning, der taler sammen

DS er meget glade for at se ligestilling mellem de sociale og sundheds-mæssige indsatser. Vi ser gerne, at rettigheder, der findes i en lovgivning ligestilles med anden lovgivning, så borgere har samme retstilling uanset hvilken vej ind i stofmisbrugsbehandlingen, de er gået. Særligt arbejdet med stofmisbrugere kan risikere at lande mellem to stole, da ansvaret er fordelt mellem to lovkomplekser og en gennemgående sammenhæng i be-handling af stofmisbrug kan på denne måde kompliceres. Organisatorisk er forvaltningerne ofte lagt sammen i kommunerne, men udfordringerne for-bliver. Derfor er vi glade for at se argumentationen for disse ændringer ba-seres på at sikre ligestillingen mellem lovgivning i sundhedsloven og ser-viceloven for personer med behov omfattet af begge love.

DS stiller sig derudover også positive overfor, at denne lægesamtale ved lovændringen vil tilbydes alle, som ønsker at komme i stofmisbrugsbe-handling, og ikke kun opioid-misbrugere. Tiltaget kan betyde tidligere op-sporing af fysiske og psykiske problemstillinger hos misbrugeren. Samtidigt må vi understrege, at de dele af indsatsen for denne målgruppe som alle-rede fungerer, bl.a. med opsporing af psykisk ko-morbiditet på behand-lingscentrene og inddragelse af relevant sundhedspersonale, skal beholdes.
DS vil gerne understrege, at en lægesamtale udelukkende bør referere til det lægefaglige område, hvorimod det socialfaglige i stofmisbrugsbehand-lingen fortsat bør varetages af socialfagligt personale. For at opnå den øn-skede helhedsorientering i indsatsen, som fremgår af lovændringsforslaget, spiller den socialfaglige indsats en altafgørende rolle i at koordinere den tværgående indsats for borgeren, sikre sammenhængen mellem de forskel-lige instanser og spotte de fysiske og psykiske problemstillinger i forbindelse med den sociale stofmisbrugsbehandling. Socialbehandlerne omkring stofmisbrugeren har i dag har den tætte relation og kendskab til personen og til systemet (fx jobcentret, kriminalforsorgen, uddannelsessteder) og kan derfor netop se de problemstillinger en kort lægefaglig samtale ikke vil være i stand til. Det er dermed vigtigt, at indførelsen af denne ret til en lægesamtale refererer til det lægefaglige, mens den socialfaglige behandling varetages af socialfagligt personale.

Én samlet plan

DS mener herudover, at borgere skal sikres, at de har én samlet plan. Bor-gere kan i dag opleve at have mange forskellige planer i forskellige forvalt-ninger og behandlingsregi. Vi ser allerhelst en samlet behandlingsplan, der samler og koordinerer indsatser. Det vil i praksis kræve en stor koordinati-onsindsats og muligvis tilførsel af ressourcer, men denne koordinering og sikring af overensstemmelse mellem planerne, er nødvendig for en hel-hedsorienteret og sammenhængende indsats. Vi er glade for en hurtig iværksættelse af både lægesamtale og behandlingstilbud set ud fra borge-rens behov, da det er vigtigt med en hurtig indsats til denne målgruppe, hvis misbrugsbillede hurtigt kan ændre sig. Det kan imidlertid være svært at nå at lave den sociale behandlingsplan, mens borgeren starter op på substitutionsmedicin. Det kan tage tid ift. indstilling på rette dosis, ubehaget ved opstart for mange borgere, og der kan vi forestille os, at mange vil have svært ved samtidigt at deltage i udarbejdelsen af deres sociale be-handlingsplan. For at opnå en sammenhængende og koordineret indsats i praksis ser vi derfor gerne, at de to lovgivninger taler endnu tættere sam-men omkring udarbejdelsen af behandlingsplaner – og samler det hele i én plan, som kan tænkes at have med forskellige frister og behandlingsgaran-tier for forskellige dele af planen.

Frit valg af behandlingssted

DS støtter op om indførelsen af en ret for personer, der visiteres til lægelig stofmisbrugsbehandling, til at vælge at blive behandlet på en anden insti-tution end den, hvortil de er visiteret. Denne ændring er ifølge vores med-lemmer, der arbejder indenfor stofmisbrugsbehandling, tiltrængt, da bor-gere har oplevet forskellen mellem de to lovgivninger, ved ikke at ”kunne få medicinen med”, hvis de valgte andet behandlingssted end det visiterede for den sociale indsats. Dette opleves særligt i store kommuner, hvor borgere i yderkanten af kommunen, kan have bedre transportmuligheder og adgang til nabokommunens tilbud. Vi ser derfor gerne, at denne ret om frit valg indføres for lægelig behandling. Vi bemærker også, at det ikke er nogen nem koordineringsopgave.

Befordringsgodtgørelse til heroinbehandling

Særligt positive er vi over befordringsgodtgørelsen til personer i behandling med heroin. Vores medlemmer, der arbejder indenfor stofmisbrugsbehand-lingsområdet, har efterspurgt dette. Socialrådgiverne møder ofte borgere, der af den simple grund, at borgeren ikke har kunnet afholde udgiften til transport i praksis har været afskåret fra tilbuddet om heroinbehandling. Det drejer sig oftest om borgere i yderområder, der har samme behov for behandlingen som i store byer. Befordringsgodtgørelsen forventer vi vil be-tyde langt højere grad af fastholdelse i behandling, og vi er derfor glade for denne præcisering i lovgivningen.

Med venlig hilsen

Majbritt Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening