Høringssvar: Afrapportering fra arbejdsgruppen om gravide med et forbrug eller misbrug af rusmidler

Til

Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar på afrapporteringen fra arbejdsgruppen om gravide med et forbrug eller misbrug af rusmidler. DS sætter pris på arbejdsgruppens omfattende og grundige arbejde med at komme med forslag til, hvordan man kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af stoffer eller alkohol under graviditeten. Arbejdsgruppens bidrag giver uden tvivl et kvalificeret input til videreudviklingen af fremtidige indsatser på området.

DS har følgende generelle kommentarer til arbejdsgruppens arbejde:

Der har i lang tid været brug for en tydeliggørelse af de forskellige handlemuligheder, der eksisterer overfor målgruppen. Arbejdsgruppens forslag til forskellige fokusområder i den fremtidige indsats er med til at nedbryde målgruppens kompleksitet samt giver et godt overblik over mulige handlemuligheder, hvilket uden tvivl vil styrke indsatsen fremover.

DS er enige i, at dataindsamlingen og monitoreringen af området med fordel kan styrkes. Det vil være med til fremover at tydeliggøre de forskellige handlemuligheder, der er overfor de forskellige særlige målgrupper af gravide misbrugere. Indsatsen kan således tilpasses særlige målgrupper samt styrke den tværfaglige og tværsektorielle indsats, hvilket kun er en fordel.

DS har følgende specifikke kommentarer til arbejdsgruppens arbejde:

Forebyggelse og tidlig opsporing

DS bakker op om, at arbejdsgruppen understreger forebyggelse og tidlig indsats i deres forslag til fokusområder for den fremtidige indsats. Forebyggelse og tidlig indsats er altafgørende i forhold til at reducere antallet af børn, der fødes med skader som følge af moderens misbrug af alkohol eller stoffer.

DS er i den sammenhæng glade for, at arbejdsgruppen har medbragt målgrupperne Alle kvinder i den fertile alder samt Kvinder i den fertile alder med misbrug af alkohol og/eller stoffer i deres arbejde. En betydelig del af indsatsen handler om generel forebyggelse. Særligt indsatsen over for kvinder i den fertile alder med et misbrug er vigtig og DS er derfor glade for, at denne indsats understreges i arbejdsgruppens anbefalinger. DS håber meget, at denne del af arbejdsgruppens anbefalinger tages til efterretning, så forebyggelsen af gravide med et misbrug styrkes i de eksisterende stof- og alkoholbehandlingstilbud fremover.

Herudover støtter DS op om arbejdsgruppens forslag om, at gravide kvinder med et forbrug af rusmidler identificeres så tidligt som overhovedet muligt, både hvad angår graviditet og forbrug af rusmidler, med henblik på at blive støttet til at ophøre eller reducere forbruget. DS savner dog flere konkrete bud på, hvordan opsporingen konkret skal foregå samt hvordan rådgivningen til denne gruppe, der til tider ikke har erkendt misbrugets omfang og følger, skal foregå og kvalificeres.

En helhedsorienteret indsats

DS støtter op om arbejdsgruppens anbefaling om, at gravide kvinder med et misbrug har brug for en helhedsorienteret indsats, da de ofte har øvrige sociale problemer udover deres misbrug. Tages der ikke hånd om de sociale problemer sideløbende med kvindens misbrugsproblemer, kan de forværres som følge af kvindens situation og i værste fald spænde ben for samarbejdet om kvindens graviditet og fremtidige moderskab. Der er i praksis behov for et yderligere fokus på et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om denne målgruppe, som det også understreges af arbejdsgruppen. DS håber meget på, at denne anbefaling fra arbejdsgruppen tages til efterretning i det videre arbejde med at etablere og styrke fremtidige indsatser for denne målgruppe.

Frivillighed fremfor tvang

Arbejdsgruppens anbefalinger rummer en mulighed for brug af tvang overfor de mest belastede gravide misbrugere, hvilket svarer til ca. 10-15 kvinder årligt. DS vil gerne understrege, at frivillighedens vej altider bedre end tvang, når der er tale om en sårbar målgruppe med komplekse problemer. Der er stor risiko for, at de, der kunne have brug for behandling i stedet bliver væk, holder deres misbrug skjult eller venter for længe med at søge om hjælp, hvis muligheden for tvangsbehandling er til stede.

Opsøgende arbejde, tillid, fortrolighed og relationsarbejde vil derfor altid være at foretrække og skal være afprøvet, før tvang overhoved kan komme på tale. Der findes mange gode projekt- og praksiserfaringer, der viser, at professionelle sammen med gravide kvinder med et misbrug kan finde veje til et frivilligt, sammenhængende, brugerinddragende og succesfuldt graviditetsforløb, hvor såvel det ufødte barns som moderens sundhed og trivsel er i fokus – uden der bruges tvang.

DS vil samtidig understrege, at der allerede i dag er mulighed for at indgå kontrakter med gravide misbrugere om at indgå i behandlingsforløb med mulighed for tilbageholdelse. Arbejdsgruppen fremhæver også denne mulighed, men fremlægger, at muligheden stort set ikke er blevet brugt. DS vurderer, at en årsag til dette er mangel på ressourcer i kommunerne. Der er ingen tvivl om, at kommunerne kan have stærke økonomiske grunde til at tøve, fordi tvangstilbageholdelse kræver opbygning af institutionstilbud, der faktisk kan tilbageholde de pågældende vordende mødre. Det stiller krav til både indretning og bemanding. Sagt på en anden måde: det kræver dyr, langvarig døgnbehandling, og det hænger ikke på træerne i dag.

DS mener, at det er unødvendigt at skærpe muligheden for at bruge tvang overfor gravide misbrugere, da mulighederne for tilbageholdelse er tilstrækkelige i lovgivningen i dag. Man skal i stedet sikre, at kommunerne har tilstrækkelige ressourcer til at opbygge de institutionstilbud, der gør, at de rent faktisk kan benytte denne mulighed.

Herudover vil DS understrege, at der ved en eventuel tvangssituation overfor gravide misbrugere altid skal være ret til bistand samt mulighed for at klage over afgørelsen ved domstolene. DS er derfor glade for, at dette forhold nævnes i arbejdsgruppens afrapportering og opfordrer kraftigt til, at dette forhold tages med i den videre udvikling af området.

Tvang bør aldrig stå alene

En tvangsintervention er uhyre kompleks og en eventuel succes afhænger af mange forskellige aspekter. Forskningen viser, at mange elementer skal være til stede for at sikre et positivt udfald, som fx en kvalificeret udredning, et struktureret behandlingsindhold og en langsigtet og kvalificeret efterbehandling. Derudover er sociale netværksfaktorer som familie og selvhjælpsgrupper centrale faktorer (Forskning om tvang i misbrugsbehandlingen, SFI).

Herudover stiller en eventuel tvangssituation store krav til professionalismen omkring tvangsbehandlingen – både i beslutningen, selve tvangsanbringelsen, kvaliteten af opholdet under behandlingen, udskrivelsen samt efterbehandlingen. Tvangsbehandlingen kan medføre et negativt resultat, hvis nødvendige faktorer som fx høj kvalitet i behandlingen ikke er til stede (Forskning om tvang i misbrugsbehandlingen, SFI).

DS vil gerne understrege, at en eventuel brug af tvang aldrig skal stå alene. Ovenstående faktorer bør altid tænkes ind i et behandlingsforløb, der indeholder tvang. DS er derfor ærgerlige over, at disse øvrige aspekter omkring en tvangssituation ikke understreges i rapporten og vil kraftigt opfordre arbejdsgruppen til at tilføje en sådan passage, da det er et afgørende forhold for en eventuel kommende beslutning om muligheden for at anvende tvang overfor gravide misbrugere.

Ensretning af de eksisterende muligheder for tilbageholdelse

De tre modeller for tilbageholdelse af gravide misbrugere, der skitseres i rapporten, indebærer alle sammen en ensretning af sundhedslovens bestemmelser om behandling af gravide alkoholmisbrugere med mulighed for tilbageholdelse med tilbageholdelseslovens bestemmelser om behandling med mulighed for tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere. Dette bakker DS kraftigt op om. Det vil blandt andet sikre, at gravide kvinder med et alkoholmisbrug og stofmisbrug har samme krav om at få tilbud om at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Samtidig vil ensretningen sikre en sammenhæng mellem kommunens tilbud på tværs af målgruppen og medføre en forenkling af kommunens administration af området, hvilket DS kun kan bifalde.

Behov for bedre behandlingstilbud

DS mener, at de specialiserede behandlingstilbud til afhængige gravide misbrugere skal udbygges og kvalificeres, hvis den ønskede effekt om skadesreduktion skal opnås. Sådanne specialiserede behandlingstilbud skal, udover behandling af kvindens misbrug og skadesreduktion for fosteret, indeholde den samlede sociale situation for kvinden/familien (bolig, økonomi, job, forældreevne mv.). DS er glade for, at arbejdsgruppen også understreger, at et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede tilbud til gravide kvinder med et misbrug er en forudsætning for, at kvinderne opsøger og får succes med deres behandling – samt at høj kvalitet i tilbuddene skal sikres. En præmis DS støtter fuldt ud.

Før en eventuel udvidelse af muligheden for at tilbageholde gravide kvinder uden samtykke indføres, er det derfor altafgørende, at der eksisterer relevante døgnbehandlingstilbud med de rette rammer og kompetencer til at imødekomme kvindernes behandlingsbehov, herunder at håndtere en eventuel tilbageholdelsessituation, således at den rette behandling opnås. Det er i dag ikke altid til stede, alle steder i landet. DS er derfor glade for, at arbejdsgruppen understreger dette som en præmis for en eventuel udvidelse af muligheden for at tilbageholde gravide kvinder uden samtykke. DS opfordrer kraftigt til, at denne præmis tages med i overvejelser om en udvidelse af muligheden for at tilbageholde gravide misbrugere.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening