Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedr. ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.

DS er positive overfor muligheden for borgere for at blive undtaget for at skulle søge om de pågældende sociale ydelser digitalt.

Til

Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til bekendtgørelse om obligatorisk selvbetjening (bølge 3).

DS er positive overfor muligheden for borgere for at blive undtaget for at skulle søge om de pågældende sociale ydelser digitalt.

Ifølge Ombudsmanden og i henhold til Bekendtgørelse af forvaltningsloven § 8, LBK nr. 988 af 09/10/2012 (§8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre), kan andre, fx socialrådgivere på sygehusene eller på boformer for hjemløse, søge på en patients/borgers vegne.

Det fremgår af reglerne for brug af NemID, at brugeren ikke må oplyse andre om sin adgangskode eller overlade sit nøglekort til andre. Et obligatorisk selvbetjeningssystem, hvor NemID er vejen ind, vil derfor nærmest per automatik krænke forvaltningslovens § 8. I bekendtgørelsen om obligatorisk digital selvbetjening kan kommunalbestyrelsen i stedet tilbyde, at ansøgningen indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, men kun under ’særlige forhold’.

Vi synes dog, at det er utydeligt i hvilke sager undtagelser for digital ansøgninger/meddelelser vil blive godkendt. Vores medlemmer arbejder med borgergrupper, som de allerede har lagt mange kræfter i at få til at bruge NEMID – og mange gange uden held. Det kan være beboere på forsorgshjem eller herberg, svage borgere, analfabeter, ældre uden IT-kompetencer, syge, familier i krise (fx ved sygt barn indlagt på sygehus).
Vi stiller os også spørgende til hvilke kompetencer kommunalbestyrelsen har til at træffe disse afgørelser? Det er uklart og kan ende med vidt forskellige kommunale tolkninger af hvad der konstituerer ’særlige forhold’, der kan give mulighed for undtagelse for digitale ansøgninger eller meddelelser. Vil ovenstående borgere alle gå under ’særlige forhold’

Vi efterspørger en præcisering af ’særlige forhold’, for at sikre at de svagest stillede borgere ikke risikerer at blive yderligere ekskluderet eller borgere i midlertidige kriser ikke udelukkes for ydelser.

DS er derudover også glade for, at det vil være muligt, at en afgørelse skal gælde for alle fremtidige ansøgninger og meddelelser (§2, stk.2 og §6, stk.2). Af bekendtgørelsen fremgår det, at hvis det er ”uforholdsmæssigt vanskeligt” at møde op, vil det ikke være nødvendigt. DS bemærker, at der vil være tilfælde hvor det ikke er muligt for borgeren at møde op i kommunen. Det kan være borgere med psykiske lidelser, angstproblematikker eller andre svagt stillede. Det vil betyde, at der i disses sager ikke kan træffes afgørelse for fremtidige lignende ansøgninger, hvorfor der igen og igen skal bruges medarbejderressourcer (samt kommunalbestyrelsens) på at godkende en ansøgning om undtagelse, fordi den ikke kan gøres permanent før borgeren har mødt op. Vil en sådan situation være dækket af formuleringen ”uforholdsmæssigt vanskeligt”?

Hvis dette ikke er tilfældet foreslår vi, at ”uforholdsmæssigt vanskeligt” i §2, stk.2 og §6, stk.2 udvides til ”eller ikke muligt af hensyn til borgerens situation”.

De hjemløse, som vores medlemmer, kun ind i mellem har kontakt til  – de der bor ’i marken’ – når først de opsøger kontakt, skal der som oftest rykkes hurtigt for at bevare motivationen for at modtage støtte. De er sjældent i stand til at søge digitalt, har ingen fast adresse og har sjældent deres NemID nøglekort med sig. For mange i denne gruppe, vil det først at skulle søge om en undtagelse for digital ansøgning, for dernæst at søge om en social ydelse betyde, at ansøgningen aldrig sendes. Udstødning af allerede svage borgere risikerer derfor at blive yderligere forværret pga. den obligatoriske selvbetjening.

En anden betænkning DS har ift. bekendtgørelsen er, hvilket tidspunkt, der vil være gældende for ansøgninger, der afvises til undtagelse af digital selvbetjening og hvor den digitale ansøgning derfor først sendes senere? Det vil have stor betydning for de sociale ydelser, der udbetales fra ansøgningsdatoen.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening