Høringssvar: Bekendtgørelse om kontanthjælpsloftet

I høringssvaret udtrykker DS sin bekymring for den administrative byrde, forvaltningen af kontanthjælpsloftet vil lægge på medarbejderne i jobcentrene. En byrde, der vil tage tid fra den indsats, der skal få ledige borgere tilbage i arbejde.

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Att.: Tina H. Madsen

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive hø-ringssvar på udkastet til bekendtgørelsen om kontanthjælpsloftet.

DS er stærkt bekymret for den administrative byrde, forvaltningen af kon-tanthjælpsloftet vil lægge på medarbejderne i jobcentrene. En byrde, der vil tage tid fra den indsats, der skal få ledige borgere tilbage i arbejde. Denne bekendtgørelse har ikke gjort denne bekymring mindre – tværtimod. DS må kraftigt advare i mod at pålægge jobcentrenes medarbejdere flere administrative byrder, end de i forvejen er underlagt. Det vil både forringe medarbejdernes arbejdsmiljø, men også kvaliteten i den indsats, der leveres.

Specifikke bemærkninger

§ 2, stk. 3
DS er glad for, at særlig støtte ikke medregnes i den samlede hjælp, hvis den gives til boliger, hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede, får boligstøtte efter reglerne for personer, der modtager døgnhjælp eller er visiteret til en almen ældrebolig pga. fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Det vil i praksis ikke være muligt at betale en husleje i sådanne boliger – eller finde en alternativ bolig – til denne gruppe af borgere, hvis deres særlige støtte blev medregnet i den samlede hjælp.

§ 5, § 6 og § 7
Da boligstøtten er forudbetalt, og integrationsydelse, uddannelses- og kon-tanthjælp samt særlig støtte er bagudbetalte, kan Udbetaling Danmark ikke altid ved udbetalingen fastslå de endelige beløb, der skal indgå i lofts-beregningen. Dette foreslås løst ved, at der vil blive foretaget en foreløbig udbetaling af særlig støtte og boligstøtte, som senere kan reguleres i form af tillæg eller fratræk fra den enkeltes ydelser, når de korrekte oplysninger om vedkommendes indtægter, når kontanthjælpen udbetales, foreligger. En justering, der kan medføre store udsving i borgerens økonomi.

DS vil gerne understrege, at en sådan praksis vil skabe en urimelig usik-kerhed omkring den enkelte kontanthjælpsmodtagers i forvejen spinkle økonomi. I en kontanthjælpsmodtagers ofte spinkle økonomi er der ikke nødvendigvis rum for, at en ydelse, der er bevilget foreløbigt, pludselig skal tilbagebetales. Et administrativt problem i lovens udformning løses med andre ord på bekostning af kontanthjælpsmodtageren, hvilket DS ikke fin-der rimeligt. DS opfordrer derfor kraftigt til, at der findes en anden praksis til at løse dette problem, der kan sikre økonomisk stabilitet i den enkeltes husholdning.

§ 8, stk. 1 – 2
Ifølge bekendtgørelsen skal Udbetaling Danmark foretage en ændret be-regning for nedsættelse af den samlede hjælp, hvis grundlaget for bereg-ningen ændres, eksempelvis som følge af ændringer i borgerens økonomi-ske forhold (arbejdsindtægter mv.). Det samme må være tilfældet, hvis borgerens boligforhold ændres (ændring i størrelsen på boligstøtte) eller familiære forhold ændres (ændring i størrelsen på særlig støtte).

En sådan praksis kan medføre, at der skal foretages en række løbende be-regninger i en enkelt borgers sag. Nogle kontanthjælpsmodtageres økono-miske situation ændres sjældent, hvor det ikke vil være noget problem. Men for en lang række kontanthjælpsmodtagere gælder det, at deres øko-nomiske situation ændres løbende, som følge af arbejdsindtægter, ophør i hjælpen, ægtefællens ændringer i arbejdsindtægter mv. I sådanne sager vil der skulle foretages mange, løbende beregninger af kontanthjælpsloftet.

De mange løbende beregninger, der kan risikeres at skulle foretages i den enkelte sag, vil være en enorm administrativ byrde for de medarbejdere, der skal udføre dem. Herudover vil det medføre en storm af breve til bor-geren fra det offentlige, da der skal udsendes partshøringer og agterskri-velser, hver gang beregningen ændres.

§ 10
Lovgivningen og denne bekendtgørelse indfører et opgavesplit mellem Ud-betaling Danmark og kommunerne. Kommunen er ansvarlig for at indbe-rette data om borgerens ydelsesniveauer til Udbetaling Danmark, mens Udbetaling Danmark er ansvarlig for selve beregningen af kontanthjælps-lofterne på baggrund af det indleverede data.

Denne opgavesplit gør det yderst uklart, hvor borgeren skal rette en even-tuel klage til, hvis borgeren er utilfreds med sagsbehandlingen mv. I prin-cippet skal borgeren klage til kommunen, hvis den ikke er enig i de data, der er blevet overleveret til Udbetaling Danmark, mens borgeren skal klage til Udbetaling Danmark, hvis de er uenig i selve beregningen af kontant-hjælpsloftet. En sådan klagepraksis vil i de fleste tilfælde ikke være klar for borgeren, da en opgavesplit mellem to offentlige instanser ikke altid er kendt viden for borgeren. Det kan medføre, at borgeren bliver kastebold i mellem de to instanser, hvilket ikke er tilfredsstillende for borgerens rets-sikkerhed.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening