Høringssvar over forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning)

Til

Justitsministeriet

Dansk Socialrådgiverforening fremsender hermed vore bemærkninger til ovenstående lovforslag – og beklager samtidig at vi ikke er på høringslisten til høringen, hvorfor nedenstående bemærkninger er udarbejdet med kort varsel.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) ønsker med herværende høringssvar at gøre ministeriet og politikere opmærksom på en række vigtige problemer og svagheder ved lovforslaget.

Forvaltningsloven rummer i dag en række bestemmelser, der skal sikre en smidig, nødvendig og gennemsigtig sagsgang, som grundlag for at myndigheden kan afgøre en sag på et oplyst grundlag. Her er det vigtigt at såvel borgers som myndigheds opfattelse af sagen er synlig og opleves inddraget i afgørelsen af en sag – og det på en måde, så borgeren i videst muligt omfang oplever sig hørt og forstået.

Aktindsigt, partshøring og klageadgang – herunder myndighedernes pligt til på eget initiativ at inddrage, partshøre og give klagevejledning – er centralt for det gode samarbejde og tilliden imellem borger og forvaltning. Samtidig er partshøring en nødvendig og vigtig del af myndighedens sagsoplysning, da manglende partshøring kan føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fordi kvaliteten i grundlaget for afgørelsen er forkert eller utilstrækkelig.

Forslaget første del omhandlende formuleringen i den nye §19 stk. 4 placerer vurderingen af de ’retssikkerhedsmæssige hensyn’ hos myndigheden (og områdets minister) – uden en åben demokratisk dialog. Tilsvarende bemyndiges Justitsministeren i forslag til nyt stk. 5.

DS finder det meget problematisk, at den enkelte myndighed selvstændigt kan beslutte, at reducere processen og samarbejdet med borgeren i f.t. partshøring og afgørelser (agterskrivelser).

DS finder, at en placering af sådanne beslutninger via bemyndigelse er en glidebane, hvor den demokratiske debat og politikernes indflydelse på de enkelte lovområder reduceres unødvendigt og borgerens retssikkerhed reduceres samtidig.

DS vil gerne bidrage til en fornuftig tilpasning af vores lovgivning til en given digital og automatiseret forvaltning. Men det må ikke ske via en ubegrænset åben bemyndigelse, som foreslået, uden en demokratisk indsigt i og indflydelse på hvordan borgerinddragelse og f.eks. partshøring i sagsarbejde sikrer borgerens rettigheder. Mulighederne for oplyst sagsarbejde er forskelligt fra sagområde til sagsområde, dels begrundet i lovgivningens kompleksitet og dels under hensyn til borgerens mulighed for at forstå og følge en given sagsproces.

På henholdsvis social- og beskæftigelsesområdet sikres retssikkerheden bl.a. ved at borgeren inddrages løbende i sagens behandling. Vellykket socialt arbejde og samarbejde mellem offentlige myndigheder og borgere kræver, at borgeren også oplever sig inddraget i sagens behandling. At opleve sig reelt inddraget forudsætter, at man som borger forstår, hvad der sker omkring én. Borgeren skal være sikret at socialrådgiveren har tid til at vejlede borgeren og dermed sikre den lovbestemte borgerinddragelse. Socialrådgivernes værktøjer er bl.a. at samtale, at empower, at partshøre, at tage notater, at skrive skriftlige afgørelser med begrundelse og klagevejledning, sidstnævnte ikke mindst i de tilfælde hvor borgeren ikke får fuldt ud medhold ved en myndigheds afgørelse. Rammerne for brug af agterskrivelser, f.eks. med det mål at forenkle sagsgangen og reducere dialogen med borgeren må tage hensyn til at nogle borgere på henholdsvis social- og beskæftigelsesområdet ikke altid kan overskue konsekvenserne af offentlige skrivelser, med andre ord brugen af agterskrivelser kan forringe kvaliteten af samarbejdet med borgeren, og på sigt blot medføre flere omkostninger for både borger og det offentlige.

Derfor foreslår DS, at de kvalitets- og retssikkerhedsmæssige hensyn begrunder, at forvaltningslovens udgangspunkt for henholdsvis social- og beskæftigelsesområdet skal være, at myndigheden ikke uden et konkret lovgrundlag (og ikke blot ved bemyndigelseslovgivning) kan tage beslutning, om ”at et udkast til afgørelse (agterskrivelse), som myndigheden skriftligt har varslet over for den, der er part i en sag, og efter ud- løbet af en rimelig frist kan anses for endelig uden yderligere meddelelse til parten, når parten efter at være opfordret hertil i det skriftlige varsel ikke er fremkommet med bemærkninger til udkastet.”

DS ønsker at udtrykke samme bekymring for manglen på demokratisk indflydelse og manglende hensyn til borgernes forskellige behov i forhold til punkt 2 i lovforslaget (vedr. § 32 a). DS er bekymret for den risiko, der ligger i at den enkelte minister bemyndiges til at fastsætte regler om tvungen anvendelse af en digital løsning på udvalgte sagsområder, uden tilbud til borgeren om en alternativ adgang til dialog med myndighederne.

Og tilsvarende er DS bekymret for den del af forslaget, der giver ministeren adgang til – uden konkret forhandling og lovgrundlag – at fastsætte regler om klageadgang, der afviger fra den klagestruktur, der i øvrigt gælder på det enkelte område.

Med venlig hilsen

Ditte Brøndum
Næstformand
Dansk Socialrådgiverforening