Høringssvar vedr. forslag til Lov om præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for at få lov til at afgive høringssvar til lovforslaget vedr. præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension.

Generelle bemærkninger

Da reformen var i høring i 2012 skrev DS følgende: ”Dansk Socialrådgiverforening er meget positive overfor intentionerne med førtidspensionsreformen. Reformen vil betyde en forbedring af mulighederne for at arbejde tværfagligt og rehabiliterende sammen med de borgere, som vurderes at være i risiko for at bevæge sig i retning af førtidspension. Vi er meget positive overfor etableringen af rehabiliteringsteams, ressourceforløb og at dem, som omfattes af ordningen, får én plan og én koordinerende sagsbehandler”. Men siden reformen trådte i kraft i 2013, har DS desværre oplevet, hvordan flere kommuner har parkeret borgere i ressourceforløb uden reelt indhold i stedet for at påbegynde en sag om førtidspension. Herudover oplever vi, at borgerne for sent bevilliges ressourceforløb, selv om de har komplekse udfordringer, som ikke kan løses i den almindelige beskæftigelsesindsats.

DS har derfor siden reformen vedr. førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013 fremsat vigtige forslag til præciseringer i loven. De handler i høj grad om, hvornår borgere skal have et ressourceforløb, hvad ressourceforløbne skal indeholde, og hvornår borgere kan få førtidspension. Alle forslag, der er afgørende for at reformen kan fungere bedre og få større effekt.

DS vil forsat opfordre til, at der i forbindelse med den endelige evaluering af Førtidspension- og fleksjobreformen gennemføres ændringer, som kan betyde, at borgere kan få ressourceforløb tidligere, at der kan sikres bedre indhold i ressourceforløbene, at der er reel beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet og ikke mindst, at rollen som koordinerende sagsbehandler bliver styrket. Disse forhold er ikke på plads med det foreliggende lovforslag.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

DS er positiv overfor, at det nu fremgår af loven, at der skal være et klart udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen, når der bevilliges ressourceforløb. DS vurderer dog, at det er usikkert, om der med disse præciseringer sikres en større ensartethed og ændring i praksis om, hvornår en borger kan få behandlet sin sag om førtidspension uden forudgående ressourceforløb. Vi er bekymrede for, om de foreslåede lovændringer i praksis vil få betydning og afhjælpe de i indledningen nævnte udfordringer.

På den baggrund mener DS, at det er relevant at få Ankestyrelsens kommentarer til, om lovændringerne vil ændre på de afgørelser i sager om ressourceforløb, som Ankestyrelsen har medtaget i sin redegørelse for sine afgørelser i sager om ressourceforløb – i sager, hvor borgeren har klaget over, at der ikke er tilkendt førtidspension fra januar 2018. Det bør være magtpåliggende for Folketinget, at præciseringerne af reglerne resulterer i en ændret praksis hos ankestyrelsen og dermed flere tilkendelser af førtidspensioner til de borgere, der bør have det.

Den forudgående indsats og dokumentation i borgerens sag er afgørende for vurderingen af, om borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb. Kommunerne skal derfor sørge for, at borgerne løbende får tilbudt den rette indsats, sikre progression og ordentlig opfølgning, samt sikre at indsatserne dokumenteres grundigt. Det er kun muligt for kommunerne og sagsbehandleren med de rette ressourcer til indsatsen, både ressourcer til at bevillige de rette tilbud, og ressourcer til at sikre et antal sager pr. sagsbehandler, som flugter med opgaven[1].

DS håber, at lovforslagets præciseringer vil medføre, at der kun bliver sat ressourceforløb i værk, når der giver mening, og at der hurtigere kan blive tilkendt førtidspension i de tilfælde, hvor borgeren er berettiget til det.

Vedr. officialmaksimen

DS hilser velkommen, at der i lovforslagets bemærkninger er et afsnit om officialmaksimen. I nogle jobcentre bliver der udført særlige undersøgelser, alene fordi sagsbehandlerne har erfaret, at pensionsnævnet ikke anerkender, at borgerens sag er oplyst, hvis disse konkrete undersøgelser ikke er udført. Det er uheldigt, da det kan føre til, at der bliver lavet undersøgelser og indhentet dokumentation, som i nogle tilfælde er overflødig for at træffe en korrekt afgørelse.

Derfor er det godt, at det slås fast i bemærkningerne, at kravet om dokumentation ikke betyder, at kommunen skal have afprøvet alle indsatser, men at kommunen skal vurderer hvilke indsatser, der er relevante at afprøve i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne.

Vedr. faglighed

Det er vigtigt, at de social- og arbejdsmarkedsfaglige beskrivelser og analyser af arbejdsevnen står side om side med de lægefaglige forklaringer. Derfor skal de bygge på en faglighed, der giver sagsbehandlere forudsætningerne for at udarbejde relevante og forståelige redegørelser af personens arbejdsevne, som skal sikre, at vurderingen af arbejdsevnen er gennemskuelige og kan efterprøves i praksis.

DS vil påpege, at der på dette område ofte er tale om vanskelige vurderinger, som kræver godt kendskab til systematisk sagsarbejde, der indeholder beskrivelse, analyse, vurdering og indstilling, og som kræver en socialfaglig baggrund for at kunne fortage disse analyser, vurderinger og indstillinger ordentligt.

Borgerne har også behov for at sagsbehandleren har stor viden om sociale forhold, kender lovgivningen, kan skabe overskuelighed i systemet og kan arbejde relationelt med borgerne. Det kræver socialfaglige kompetencer.

Konkrete kommentarer til lovforslaget

DS mener, at det er godt, at det i § 68A, stk. 2 nu præciseres, at ressourceforløb kun skal iværksættes, hvis der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen. Det er også positivt, at det yderligere præciseres i bemærkningerne, at der ved iværksættelsen af et ressourceforløb skal kunne ”peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.” Dette flugter med DS’ forslag til ændring af § 68a.

DS vil dog anbefale, at der i bemærkningerne indgår en formulering om, at det skal angives, hvad der konkret ligger til grund for vurderingen af, at der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen.

Desværre kan DS konstatere, at lovforslagets bemærkninger ikke lemper formuleringerne om hvilke borgere, som umiddelbart vil være berettiget til Førtidspension, uden iværksættelse af ressourceforløb.

I bemærkningerne vedr. sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, står der, at der som eksempel kan nævnes ”personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af alvorlig udviklingshæmning, personer med alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte og prognosen er, at sygdommen er fremadskridende og/eller kun giver kort restlevetid.”

DS mener, at formuleringen er restriktiv og afskærer mennesker med alvorlige problemer fra at få en pension umiddelbart. Det er ikke produktivt i forhold til lovforslagets målsætning om at sikre, at ressourceforløb kun skal gives, hvis der er realistisk mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

DS forslår, at formuleringen i lovforslaget ændres, så der også åbnes for, at borgere uden realistiske muligheder for arbejdsmarkedstilknytning, eksempelvis pga. en meget lav social funktionsevne efter længerevarende misbrug, et liv med massiv omsorgssvigt, vold og/eller hjemløshed, kan få pension umiddelbart.

Men udgangspunkt i en formulering i skrivelse 9623 af 20. december 2012. Mener DS at der i stedet skal anføres følgende i bemærkningerne: ”I sager, hvor det på baggrund af en konkret vurdering er tydeligt, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb.”

Venlig Hilsen

Majbrit Berlau

Formand for Dansk Socialrådgiverforening

[1] Se DS’ vejledende sagstal: https://www.socialraadgiverne.dk/fag-og-debat/faglige-fokusomraader/sagstal/ds-vejledende-sagstal/