Kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse mv.

Høringssvar: Bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde

Til

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Njalsgade 72C
2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at svare på høringen om bekendtgørelse af kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalideringsydelse mv. Allerede i høringsvaret til lov om aktiv socialpolitik (LAS) gjorde DS opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt, at de gældende refusionsregler for kontanthjælp også skal omfatte personer på ressourceforløbsydelse.

Reglerne betyder, at der gives 30 % i refusion for udgiften af ressourceforløbsydelsen, med mindre deltageren kommer i ordinær uddannelse eller virksomhedspraktik. Er det tilfældet gives der 50 % i refusion. Vi ved erfaringsmæssigt, at kommunerne reagerer på den slags økonomiske incitamenter og dermed lægges der i virkeligheden op til, at borgere i ressourceforløb godt kan være i gang med alt muligt andet, men at det først betragtes som en god ide, når det er virksomhedsrettet. Kommunerne kunne med disse refusionstakster føle sig tilskyndede til altid at kræve deltagelse i virksomhedsrettet tilbud for at få den høje refusion.

Refusionsreglerne for udgiften af ressourceforløbsydelsen er således på ingen måder hjælpsom i forhold til at iværksætte op til femårige forløb, som skal tage udgangspunkt i, at deltagerne kan være i særligt vanskelige livssituationer, hvor andre indsatser kan være ligeså nødvendige og succesfulde for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet som tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et integrationsprogram efter integrationsloven.

Refusionsreglerne for udgiften af ressourceforløbsydelsen bør således ændres, så denne uhensigtsmæssige incitamentsstruktur undgås. Det faktum, at der deltages i et ressourceforløb bør være tilstrækkeligt til, at der ydes 50 % refusion på ressourceforløbsydelsen. Ved at indføre 50% refusion for deltagelse i et ressourceforløb, ville man signalere, at man også med refusionsreglerne ønsker at skabe den nødvendige politiske legitimitet omkring brugen af de nye ressourceforløb.

I lov om aktiv socialpolitik (LAS) § 103 a står der, at personen skal deltage i virksomhedsrettede tilbud eller ordinær uddannelse i mindst 10 timer om ugen, der dog kan nedskrives til en time efter vurdering. I bekendtgørelsen af kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, revalidering mv. er denne regel dog ikke beskrevet og uddybet nogen steder. Der står blot, at personen skal deltage aktivt i tilbuddet (§ 14,2).

I afsnittet om kontanthjælp og sygedagpenge er aktiv deltagelse nøje defineret i § 3 og 8 (tilbud kan være på mindre end 25/10 timer om ugen, hvis kommunen i den enkelte sag redegør for, at det efter en konkret vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud mv. kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal).

Når et lignende afsnit ikke er beskrevet for ressourceforløbsydelsen (jf. § 103 a i lov om aktiv socialpolitik), kan det være svært at tolke for kommunerne, hvad der reelt skal forstås ved personen deltager aktivt i tilbuddet (§ 14,2). Der er derfor behov for at understrege i bekendtgørelsen, at mindst 10 timers deltagelse om ugen, der dog kan nedskrives til en time efter vurdering, kan udløse den høje refusionstakst på 50 % (jf. Lovteksten). Det bør præciseres, så der ikke er tvivl om praksis i kommunerne.
Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening