Lov om ændring af lov om regional statsforvaltning

Høringssvar vedr. ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale- og beskæftigelsesmæssige område)

Til

Social- og Integrationsministeriet
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar på ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenklingen af klagestrukturen på det sociale- og beskæftigelsesmæssige område).

Forslaget om forenkling af klagesystemet fremsættes ud fra et ønske om at skabe et mere gennemsigtigt klagesystem med kortere sagsbehandlingstid, højere kvalitet i sagsbehandlingen samt mere ensartede afgørelser på tværs af landet. DS er enige i disse overordnede intentioner, men mener, at de midler, der benyttes i lovforslaget til at opnå dette, er forkerte og i stedet forringer borgernes retssikkerhed betydeligt.

Samtidig undrer det DS, at man ikke forud for lovforslagets fremsættelse har forsøgt at inddrage de relevante parter i en debat om klagesystemets indretning. Det kunne uden tvivl have kvalificeret det endelige lovforslag betydeligt.

Færre klageinstanser forringer borgerens retssikkerhed

De foreslåede ændringer af klagesystemet på det sociale og beskæftigelsesmæssige område betyder, at der fremover kun vil være én klageinstans for borgere, der har brug for at klage over kommunale afgørelser. Dette vil indskrænke borgernes muligheder for at få efterprøvet en sag af principiel eller generel karakter samtidig med, at flere sager vil blive afgjort uden reelle ankemuligheder. Begge elementer, der er med til at forringe borgerens retssikkerhed betydeligt.

Det undrer DS, at man i sociale sager fremover kun har mulighed for at klage ved en instans, mens der alle andre steder i samfundet er mulighed for at klage over afgørelser ved to eller flere uafhængige klageinstanser. Med dette lovforslags reduktion af klagemuligheder samt den i efteråret vedtagne lov, der blandt andet gør et afslag på grund af lokal økonomi lovlig, minder ændringen af klagesystemet mere om en manøvre, der skal gøre det nemmere for kommunerne at nå de store sparemål, fremfor en reel forenkling, som der ellers lægges op til.

Med lovforslaget er der samtidig en risiko for, at der vil ske en parkering af sager, hvis Ankestyrelsen i praksis ikke når at tage ligeså mange sager op til behandling, som nævnene gør i dag. En situation, der vil forværre de i forvejen eksisterende retssikkerhedsproblematikker i lovforslaget. Det nye ankecenter skal således sikres de nødvendige ressourcer til at behandle alle indkomne klager, så dette ikke bliver tilfældet.

Flere administrative afgørelser

I lovforslaget lægges der op til, at hovedparten af sagerne skal behandles og afgøres administrativt, dvs. at sagerne behandles og afgøres af ansatte i Ankestyrelsen uden møde eller anden deltagelse af beskikkede medlemmer. Med lovforslaget fjernes således et af kerneprincipperne i det danske retssystem fra de fleste af sagerne, nemlig lægmandsprincippet. Lægmænd er netop med til at sikre, at afgørelserne er i tråd med det samfund, retssystemet er en del af.

Ifølge lovforslaget vil der fremover kun blive involveret beskikkede medlemmer i ca. 1700 klagesager, hvilket svarer til ca. 11 % af de samlede klagesager. Med det foreliggende oplæg vil næsten 90 % af sagerne således blive afgjort uden involvering af beskikkede medlemmer og dermed uden inddragelsen af den almindelige opfattelse i befolkningen. DS mener ikke, at involvering af beskikkede medlemmer i kun 1/10 af sagerne sikrer det formulerede ønske om at bevare lægmandselementet, som beskrevet i lovbemærkningerne. For at fastholde beskikkede medlemmers deltagelse i sagernes behandling som talerør for opfattelsen i den almindelige befolkning er det nødvendigt, at der i selve loven indføjes en øvre grænse for, hvor mange sager, der kan behandles administrativt.

Visitation af sager til administrativ eller principiel afgørelse

Det præciseres ikke i lovforslaget, hvordan visitationen af samtlige klagersager til hhv. administrativ eller principiel behandling foretages. Det bliver således uklart, hvorvidt det er den enkelte medarbejder, der har kompetence til at foretage visitationen i hver enkelt sag, eller om der skal være et decideret visitationsudvalg.

En klar og præcis visitation er netop et omdrejningspunkt i forhold til at skabe et gennemsigtigt og enkelt klagesystem med en høj grad af retssikkerhed for den enkelte borger. Det bør derfor præciseres i lovgivningen, hvordan denne visitation konkret skal foregå. Der bør i et vist omfang inddrages lægmænd i vurderingen af, om sagerne har en principiel karakter. Det bør samtidig klargøres, hvorvidt og hvordan en sag kan revisiteres til principiel behandling, hvis det igennem den administrative behandling vurderes, at sagen alligevel har principiel karakter.

Borgeren skal orienteres om, hvorvidt deres sag behandles administrativt eller principielt. Det vil være med til at styrke klagesystemets gennemsigtighed. Som det er nu, har lovbemærkningerne nogle tvetydige formuleringer omkring dette. Argumentet om, at fleksibiliteten i forhold til at kunne revisitere en sag, fra administrativ til principiel, vil gå tabt ved orientering af borgeren fra første færd, holder ikke. Selv en orientering om en revisitering vil bidrage til et mere gennemsigtigt system.

Ventetider på sagsbehandlingen

Med centraliseringen af klagemuligheden i en samlet instans er der fare for, at der kan opstå unødige ventetider på sagsbehandlingen. Den nye instans vil få tilført en række nye opgaver, der kan tage tid at få på plads (eksempelvis koordinering af afgørelser, opfølgning på praksis i kommunerne samt vejledning om nye afgørelser). Rigtig mange sager handler om mistet forsørgelsesgrundlag (afslag på kontanthjælp eller stop i udbetalingen af sygedagpenge) og forlængede ventetider er således et stort retssikkerhedsmæssigt problem.

Af lovforslaget fremgår det, at der fortsat skal behandles 36.000 sager årligt i det nye ankecenter. Samtidig forlyder det, at ankecenteret skal bemandes med 120 medarbejdere, inkl. ledelse og administrative medarbejdere. Med den bemanding vil den sagsproduktivitet, der er i nævnene i dag, ikke kunne opretholdes, hvilket medfører, at sagsbehandlingstiderne forventes yderligere forlænget. Der bør derfor tages initiativer til at sikre, at bemandingen i ankecenteret kommer til at modsvare de opgaver, der reelt set skal løftes, så borgerne ikke kommer til at betale prisen i form af endnu længere sagsbehandlingstider.

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

Der kan samtidig opstå problemer med at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, hvis det nye ankecenter placeres i et udkantsområde. Der vil være rigtig mange af de medarbejdere, der allerede arbejder i Ankestyrelsen samt de sociale og beskæftigelsesmæssige nævn, der ikke kan følge med opgaven, når arbejdspladsen fysisk placeres det sted i landet, som er længst væk fra stort set alle de nuværende lokaliteter. Det vil medføre et stort tab af viden og erfaring, som i dag sikrer en høj grad af kvalitet i sagsbehandlingen og samtidig vil sagsbehandlingstiden i en meget lang periode stige yderligere.

Samtidig kan placeringen af ankecenteret i et udkantsområde medføre en stor fysisk afstand mellem borger og ankeinstans. Det kan samtidig medføre, at kommunikationen med borgeren om en sag fremover vil være ren skriftlig, fremfor at indeholde reelle møder med borgeren. Begge elementer, der er med til at mindske ankesystemets gennemsigtighed og synlighed for borgerne.

Obligatorisk skema til oplysning af borgerens sag

DS er enige i, at et obligatorisk skema til oplysning af klagesager sikrer, at sagerne bliver ensartet oplyst over hele landet, hvilket understøtter borgernes retssikkerhed. Det obligatoriske skema kan dog også indføres indenfor rammerne af det eksisterende system med samme ønskede effekt.

DS vil gerne understrege, at den individuelle vurdering af en borgers sag i oplysningen af en klagesag aldrig må overses til trods for, at der anvendes et standardiseret, obligatorisk skema.

Ifølge lovbemærkningerne bliver kommunerne i forbindelse med det obligatoriske skema til oplysning af klagesager bedt om at vurdere om sagen efter kommunens opfattelse indeholder principielle spørgsmål. Det kan være udmærket, at kommunen forholder sig til, om en klage indeholder principielle spørgsmål. Dog skal man være opmærksom på, at det kan give en for ensidig fortolkning af, hvad der er principielt. Det vil derfor være relevant at få lægmandens vurdering af, om en sag kan have principiel karakter i forbindelse med oplysningsskemaet eller en konkret visitation i ankecenteret.
Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening