Høringssvar: Lov om ændring af udlændingeloven (øget brug af biometri mv.)

Høringssvaret er til et lovforslag om i højere grad at bruge biometri (fingeraftryk og ansigtsskanning) til at identificere flytninge og andre udlændinge. Herunder i kommunerne på socialforvaltningen, jobcentrene mv.

Til

Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Att.: Lea Harild

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af udlændingeloven (øget brug af biometri mv.). DS har udelukkende forholdt sig til de dele af lovforslaget, der omhandler brug af biometri i kommunerne i forbindelse med kontrol af udbetaling af sociale ydelser og afsløring af socialt bedrageri.

DS har en række generelle bemærkninger til disse dele af lovforslaget:

Tillid fremfor kontrol

DS vil indledningsvist påpege, at borgere altid bør mødes med tillid, fremfor kontrol, i mødet med de kommunale forvaltninger. Relationen mellem borgeren og sagsbehandleren er afgørende for sagens videre forløb, særligt for samarbejdet med borgeren. I denne relation spiller tillid en afgørende rolle. DS er derfor i mod at indføre kontrolinstanser i mødet mellem borgeren og sagsbehandleren, der kan skade tilliden. Vi frygter på flere måder, at lovforslagets forslag om brug af fingeraftryk og personfotografi til identifikation af borgeren i forbindelse med eksempelvis udbetaling af offentlige ydelser vil kunne det. DS er af den overbevisning, at kommunerne allerede i dag, i form af CPR register og identifikationskort, såsom sygesikring, kørekort, opholdskort til udlændinge mv., i de allerfleste tilfælde har tilstrækkelige midler til at fastslå borgerens identitet.

Vi er klar over, at der kan være situationer, hvor kommunen skal administrere social service eller udbetaling af ydelser til flygtninge, familiesammenførte mv., som endnu ikke har fået opholdskort eller andre sikre identitetspapirer, så det kan være nødvendigt at tjekke deres identitet med fx biometriske metoder. Men vi mener, at det må ophøre, så snart der er udstedt et opholdskort, der kan identificere den pågældende.

Ligebehandling

DS mener, at lovforslaget ellers vil indføre en diskrimination overfor udlændinge i forbindelse med kommunernes kontrol af udbetaling af sociale ydelser og afsløring af socialt bedrageri. De vil i modsætning til andre, der kommer i socialforvaltning, jobcenter mv. skulle dokumentere sin identitet med biometri (fingeraftryk og personfotografi), mens andre kan gøre det med de normale identitetspapirer. En sådan forskelsbehandling vender DS sig klart imod.

Lovforslaget er uklart med hensyn til, hvordan og hvornår kommunerne skal anvende biometriske metoder. Vi kan også blive i tvivl om, hvor markant behovet for en sådan identitetskontrol er. Men lovforslaget giver kommunerne nogle nye biometriske redskaber til identifikation og identitetskontrol i forbindelse med kontrol af udbetaling af sociale ydelser og afsløring af socialt bedrageri, som udelukkende er rettet mod en bestemt borgergruppe, nemlig flygtninge og indvandrere. Dette kan medføre, at kommunerne kan tage forskellige kontrolredskaber i brug alt afhængig af, om det er en sag om danskere med statsborgerskab eller udlændinge. DS mener, at det kan få uheldige ligebehandlingsmæssige konsekvenser i kommunernes praksis.

På baggrund af ovenstående generelle kommentarer vil DS anbefale, at de dele af lovforslaget, der omhandler brug af biometri i kommunerne i forbindelse med kontrol af udbetaling af sociale ydelser og bevilling af sociale ydelser, ændres, så der kun kan anvendes biometriske metoder til identitetsbestemmelse, når en udlænding ikke har opholdskort eller anden sikker identifikation.

Herudover har DS en specifik kommentar til lovforslaget:

Lovforslagets forhold til persondataloven

I lovbemærkningerne til lovforslaget står der, at det med lovforslaget forudsættes, at den myndighed, der optager og opbevarer fingeraftryk og personfotografi efter de foreslåede bestemmelser senest ved registreringen meddeler udlændingen identiteten på den dataansvarlige, at formålet med at optage biometrien er til brug for identifikation og identitetskontrol, at den optagne biometri opbevares i en periode på 30 år, samt at biometrien i hele perioden kan anvendes til identifikation og identitetskontrol (jf. § 29, stk. 1 i Persondataloven).

Dette forhold er af stor betydning for udlændingens retssikkerhed i forbindelse med optagelsen af biometrisk materiale. For at sikre, at denne praksis efterleves, anbefaler DS, at der henvises specifikt til de relevante paragraffer i Persondataloven (bl.a. § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1) i Udlændingeloven, særligt i § 40a, stk. 1, § 40b, stk. 1, § 40f, stk. 1 og 40g, stk. 1. Herudover foreslår DS, at der i lovbemærkningerne, øverst på side 27, tilføjes følgende efter ”til identifikation og identitetskontrol”: ”samt i hvilke øvrige offentlige instanser, biometrien kan anvendes, herunder i hvilke situationer”.

På denne måde sikres det, at udlændingen er fuldt ud oplyst om, hvor (eksempelvis kommunen), til hvilke formål (identitetskontrol) og i hvilke situationer (eksempelvis udbetaling af offentlige ydelser), de biometriske metoder kan anvendes.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening