Lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Til

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

Dansk Socialrådgiverforening skal takke for tilsendelsen af udkast til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, integrationsloven og forskellige andre love. (Bedre kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser m.v.)

Allerførst skal vi endnu en gang gøre kraftig indsigelse over de helt urimeligt korte hø-ringsfrister. Høringsbrevet er modtaget pr. mail 21. februar, med svarfrist 4. januar. Det har givet os otte arbejdsdage til at forholde os til et yderst et omfattende lovforslag, som griber ind i rigtig mange særlove. Eftersom socialt bedrageri er et kendt og gammelt problem, ses det ikke godtgjort, at dette lovforslag har hastekarakter. Der var således intet til hinder for, at lovprocessen kunne afvente en anstændig høringsfrist.

Det er igennem de senere år snarere blevet reglen end undtagelse, at organisationerne bydes så korte høringsfrister, at det reelt er umuligt for os at levere høringssvar af den kvalitet, som lovarbejdet fortjener. Efter Dansk Socialrådgiverforenings opfattelse medfører denne praksis et væsentligt demokratisk problem idet risikoen for ’sjuskefejl’ og for, at uhensigtsmæssige bieffekter af nye love ikke opdages, forstærkes.

F.eks. har vi netop modtaget et lovforslag i høring, som skal rydde op i sjuskefejlene i forbindelse med udarbejdelsen af Barnets Reform, et lovforslag som vi er bekendt med, går under tilnavnet ”skraldespandsforslaget”, idet det alene repræsenterer en oprydning af småfejl i forbindelse med udarbejdelsen af det oprindelige lovforslag. Det forekommer at være stærkt uhensigtsmæssigt, at have en lovproces, som producerer den slags ’skrald’, med alt hvad de indebærer. Dansk Socialrådgiverforening skal hermed (igen!) opfordre til, at der rettes op på denne praksis, og skal bede om, at denne opfordring medtages i hø-ringsnotatet.

På grund af den meget korte høringsfrist har det ikke været muligt for os at forholde os grundigt til alle dele af det meget omfattende lovforslag. Dog har vi følgende bemærkninger til forslaget:

Dansk Socialrådgiverforening er enig i, at socialt bedrageri er uacceptabelt og under-gravende for opbakningen til det sociale sikkerhedsnet, vi har i Danmark, og som vi bør værne om. Vi er således tilfredse med intensionen om at sende et klart signal om, at socialt bedrageri er uacceptabelt og strafbart.

Dansk Socialrådgiverforening kan således tilslutte sig, at personer, der uden tilladelse rejser udenlands, mødes af en konsekvens i forhold til den løbende udbetaling. Vi er dog ikke enige i, at det er aktivlovens §§ 42 og 43 (samt integrationslovens § 31a), som skal anvendes for at iværksætte en sanktion. Disse regler er yderst omstændelige og administrativt tunge.

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at der i stedet gives en nedsættelse af kontanthjælpen, starthjælpen og introduktionsydelsen svarende til punktsanktionen i aktivlovens § 40 (integrationslovens § 30). Kommunen vil herefter ikke skulle forholde sig til gentagelsesvirkninger ligesom personer på de lave ydelser (starthjælp, introduktionsydelse og ungesatser) vil kunne mærke en umiddelbar og forholdsmæssig rimelig konsekvens i forhold til deres ydelse frem for en pålagt tilbagebetalingspligt, som måske bortfalder efter 3 år.

Forslagets konsekvenser om skærpelse af 7-dagesreglen, straksindkaldelser og hyppi-gere indkaldelse til samtaler i øvrigt er udtryk for en unødvendig stramning og detailstyring af den enkelte kommunes praksis, som er i strid med alle intensionerne om afbureaukratisering. En række af de kontrollerende dele af lovforslaget ligner dermed snarere kontrol af kommunerne end af borgerne. Det er uklædeligt og unødvendigt.

Kommunernes egen interesse i, at borgerne ikke snyder med deres udbetalinger, er rigeligt incitament til at sikre den efterfølgende kontrol. Lovforslaget behøver alene at fastslå, at Jobcentret fortsat skal vurdere personens rådighed. Ligeledes er der ingen grund til at pålægge kommunerne at de får PLIGT til at sanktionere. Kommunernes interesse for at standse socialt bedrageri er indiskutabel, og derfor vil kommunerne glædeligt sanktionere dem, som kan sanktioneres.

Der er dog stadig behov for, at kommunerne kan vurdere, at sanktion ikke er hensigtsmæssig, f.eks. hvis det vurderes, at den sanktionerede part ikke er i stand til at reagere på økonomisk sanktion, ikke kan bevare sin bolig eller på anden vis mister muligheden for at forsørge sig selv ved sanktion.

Dansk Socialrådgiverforening vil også påpege, at forslaget om, at kommunerne skal indkalde borgere, om hvem der er tvivl, om de har opholdt sig uretmæssigt i udlandet samtidig med, at de har modtaget dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, til samtaler hver 14. dag, ikke bare er arbejdskrævende og bureaukratisk. Forslaget vil også medføre en drejning af selve samtalen i retning af at være et sanktionsinstrument snarere end det den bør være: en samtale mellem borgeren og sagsbehandleren om, hvordan borgeren kan komme nærmere arbejdsmarkedet og selvforsørgelse.

Samtaler skal ikke holdes som ritual eller sanktionsmiddel, de skal holdes, når de giver mening ved at hjælpe borgeren videre. Samtalernes hyppighed og form bør man generelt overlade til kommunerne at afgøre, den tætte styring af kommunerne på dette punkt øger kun bureaukratiet voldsomt.

Lovforslagets element om at Pensionsstyrelse uden samtykke skal have mulighed for at kontrollere kontoudskrifter fra pengeinstitutter, er indgribende. Rationalet er indlysende, men det bør nøje vurderes, om en sådan ret til – uden samtykke – at indhente meget personlige oplysninger alene ved formodning om socialt bedrageri, faktisk lever op til kravene i proportionalitetsprincippet.

Dansk Socialrådgiverforening vil her gøre opmærksom på, at dette princip er suppleret med et krav om egnethed, som betyder, at ’midlet skal være egnet til at opnå målet’. Og man kan med rette betvivle, at personer, som bevidst foretager socialt bedrageri lader alle økonomiske transaktioner ske via en tilgængelig bankkonto, samtidig med at det er stærkt indgribende i privatlivets fred, at Pensionsstyrelsen kan tiltvinge sig adgang til en privat bankkonto, hvis den formodede bedrager er uskyldig.

Dansk Socialrådgiverforening skal opfordre til at tidsplanen for behandlingen af lovforslaget udvides, så overvejelserne om både denne bemyndigelse, og om mulighederne for at udføre kontrolbesøg på virksomheder, kan gennemgå en dybere analyse.

Samlet set vurderer Dansk Socialrådgiverforening som nævnt, at forslaget er indgribende. Og med henvisning til proportionalitetsprincippet (og til intentionerne om afbureaukratisering) vil vi opfordre til, at der foretages en opgørelse af størrelsen afproblemet med, at ydelsesmodtagere rejser uberettiget ud af landet, før der sprøjtes en byge af nye regler ud, som skal dæmme op for det.

Med venlig hilsen
Bettina Post, Formand,
Dansk Socialrådgiverforening