Høringssvar: Lovforslag om ændring af lov om social service og lov om social tilsyn

DS er overordnet set positive overfor indførslen af anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. vores høringssvar i august. Vi ser det som et udvidet socialt tilbud, der kan medvirke til en hurtigere vej ud af misbruget og forebygge sociale problemer for en gruppe borgere, der ikke søger de eksisterende behandlingstilbud.

Til

Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til det reviderede forslag om tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrugere. Formålet er at forpligte kommunerne til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling af personer, der har et behandlingskrævende misbrug, men ikke andre sociale problemer.

DS er overordnet set positive overfor indførslen af anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. vores høringssvar i august. Vi ser det som et udvidet socialt tilbud, der kan medvirke til en hurtigere vej ud af misbruget og forebygge sociale problemer for en gruppe borgere, der ikke søger de eksisterende behandlingstilbud.
Vi er derimod klart imod forringelserne af det oprindelige forslag som vi ser i dette reviderede udkast, herunder at visitationen og den afklarende samtale nu foreslås liggende hos kommunen og at behandlingsmetodikken udelukkende er gruppebehandling. Vi frygter, at disse ændringer ift. det oprindelige lovforslag kan betyde, at lovændringen ikke indfrier formålet om at tilbyde reel anonym behandling til en gruppe borgere, der nu ikke søger de eksisterende tilbud og at tilbuddet derfor ikke får den ønskede effekt.

Visitation på behandlingstilbuddet

Vi er klart imod og meget kede af at se, at revideringen af lovforslaget har betydet en udeladelse af, at optagelse i tilbuddet både kan ske ved at borgeren selv henvender sig direkte til tilbuddet eller ved visitation fra kommunen. Der er borgere som netop ikke ønsker kontakt til kommunen og derfor i dag ikke opsøger behandling for deres stofmisbrug. De søger ikke behandling af frygt for at arbejdsgiver får besked, at skolen bliver informeret eller at det offentlige ’får øje på dem’. Denne frygt hænger for mange sammen med kontakt til kommunen og en adgang, der skal herigennem vil derfor betyde, at tiltaget ikke får den ønskede effekt.
DS forslår derfor, at der bør være mulighed for adgang til den anonyme behandling direkte via tilbuddet. Dette skal ikke afhænge af kommunalbestyrelsen (som det står nu i Stk.5).
I de kommuner hvor kommunen vælger selv at stå for visitationen gennem den afklarende samtale er det afgørende, at vedkommende, der skal foretage denne samtale med borgeren, har de nødvendige faglige kompetencer til at varetage opgaven. Dette står der intet om i det nuværende lovforslag. Særligt i mindre kommuner vil antallet af borgere i målgruppen være lille og henvendelserne derfor få. Den afklarende samtale spiller i det reviderede udkast til lovforslaget en central rolle for adgang til tilbuddet (jf. Stk. 4). Vi er bekymret for hvorvidt de faglige kompetencer til at foretage samtalen vil være til stede alle steder. DS foreslår derfor, at det præciseres i bemærkningerne, at hvis ikke de rette faglige kompetencer kan sikres i kommunens visitering skal behandlingstilbuddet i stedet stå for den afklarende samtale. Behandlingstilbuddet har netop de faglige kompetencer og kendskab til målgruppen, hvilket ikke kan forventes at være til stede i alle kommuner.

Adgang til behandlingen

Kravet om et tilbud i en anden kommune end hjemkommunen (jf. Stk. 2) ser DS som en udmærket løsning for at sikre anonymitet for at målgruppen vil benytte behandlingstilbuddet. Vi bakker også forsat op om, at tilbuddene bør etableres fysisk adskilt fra eksisterende behandlingstilbud (jf. Stk. 7), og at behandlingen skal tilbydes udenfor almindelige arbejdstid. Denne målgruppe anser sig ofte ikke sig som – og vil ikke sættes i bås med – borgere, der benytter sig af de eksisterende behandlingstilbud, og de opsøger derfor ikke behandlingstilbud, der ligger samme sted. Socialrådgiverne oplever, at borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet har problemer med at deltage i behandling indenfor almindelig arbejdstid, så vi kan kun støtte, at tilbuddene indrettes herefter. DS ser derfor gerne, at vigtigheden af den fysiske adskillelse og åbningstiderne præciseres i 3.2.1 3.2.6 under Bemærkninger, samt at den fysiske adskillelse igen fremgår af lovforslaget i Stk. 7 (som i Stk. 4 i det oprindelige udkast).

Nødvendigt med mulighed for individuelle samtaleforløb

DS er yderligere meget utilfredse med at deltagelse i behandling i denne reviderede udgave af lovforslaget kun kan foregå som gruppebehandling. DS er bekendt med de dokumenterede effekter af gruppebehandling, men vi ved også, at nogle borgere ikke vil deltage i behandling i grupper. Denne behandlingsform er ikke til gavn for alle i målgruppen, og behandlingsresultatet vil derfor også være derefter. For at sikre det ønskede behandlingsresultat og forebygge yderligere sociale problemer, vil det for nogle borgere være hensigtsmæssigt og nødvendigt med individuelle samtaleforløb. Vi ved, at der har været stor søgning på netop sådanne forløb i Hash & Kokain projektet, som også ligger til grund for at dette lovforslag stilles. For andre vil deltagelse i gruppebehandling betyde, at behandlingen netop ikke sikrer deres anonymitet. Borgeren kan kende andre deltagere i gruppen eller ikke være i stand til at deltage på det ene tidspunkt om ugen hvor gruppesessionen er fastlagt, uden at måtte fortælle en arbejdsgiver eller et uddannelsessted om deltagelsen.
Derfor foreslår DS, at muligheden for tilbud om individuelle samtaleforløb genindskrives i lovforslaget for at sikre, at tilbuddene vil få den ønskede behandlingseffekt og blive benyttet af målgruppen.

Derudover forventer vi, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til dette udvidede tilbud indenfor de eksisterende rammer for medarbejdere ved fx overarbejde og merarbejde ifm. skæve åbningstider og sikringen af anonymitet.

Vi ønsker herudover fortsat forbedringer af tilbud til de dårligste stofmisbrugsgrupper, som ikke forventes at benytte dette tilbud.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand, Dansk Socialrådgiverforening