Høringssvar: Lovforslag om faglig støtte til netværksplejefamilier mv.

DS mener, at det er tiltrængt og en god idé at kvalificere netværksfamilier til at løfte deres opgaver, så vi støtter, at det skrives ind i selve lovteksten.

Til

Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for tilsendelsen af lovforslaget om faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring i afgørelseskompetencen vedr. ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealderen.

DS mener, at det er tiltrængt og en god idé at kvalificere netværksfamilier til at løfte deres opgaver, så vi støtter, at det skrives ind i selve lovteksten. Vi mener, at netværksplejefamilier i en del sager er en god løsning for et barn, men det har været sværere at etablere sådanne anbringelser, fordi kommunernes støtte til dem ikke altid har været optimal. Vi håber, at lovændringen vil gøre det mere tydeligt, hvad kommunens forpligtelser er.

DS kan også støtte, at der kan gives faglig støtte til plejefamilier, der adopterer et tidligere anbragt barn. Det er en logisk konsekvens af det netop fremsatte lovforslag om at udvide adgangen til (tvangs-)adoption af anbragte børn. Det vil i nogle tilfælde ikke kunne lade sig gøre uden en kvalificeret faglig støtte.

Den faktiske betydning af ændringen af afgørelseskompetencen ift. ændring af anbringelsessted kan være svær at vurdere. Disse bestemmelser er i forvejen ret svært tilgængelige for både borgere og kommunerne, og vi tvivler på, at de bliver mere overskuelige med den foreslåede revision. For børnene, de unge og forældrene vil det nok ikke give mere mening, idet kompetencen jo fortsat vil være delt mellem udvalg (om ændring) og forvaltning (om valg af sted). Men det kan være, at det bliver mere forståeligt for B&U-udvalgene, at de konkret skal tage stilling til ændring af anbringelsessted.

Ændringen rejser et spørgsmål om, hvad lægfolk eller fagfolk skal bestemme. Lovforslaget kan sikre, at et lægmandsorgan er med til at afveje situationer, hvor et barn er knyttet til eksempelvis en netværksfamilie med begrænsede behandlingsmæssige kompetencer, og hvor der derfor kan være faglige grunde til at ønske et ændret anbringelsessted uanset barnets tilknytning til familien. Der åbnes for en bredere vurdering af situationer, hvor anbringelsesmyndighederne måske er tilbøjelige til at dømme anbringelsessteder ude, hvis de kommer til kort i vanskelige anbringelser.

DS mener alt i alt, at lovændringen er en forbedring, men den løser ikke kompleksiteten i disse afgørelser. Endvidere bliver det en bureaukratisering af lovgivningen, idet der atter sniger sig proceskrav ind, som Ankestyrelsen i efterfølgende praksiseftersyn mv. så skal holde kommunerne op på.

DS støtter endelig, at alderen for samtykke fra børn og unge ifm. ændring af anbringelsessted sættes ned fra 15 til 12 år.

Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening