Lovforslag om kriminalpræventive sociale indsatser

Høringssvar til lovforslag om kriminalpræventive sociale indsatser

Til

Social- og integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) skal takke for tilsendelsen af lovforslag om kriminalpræventive sociale indsatser.

DS er helt enig i at videreføre de gældende bestemmelser om VISOs rolle, om kommunale planer for det kriminalpræventive arbejde og om Ankestyrelsens opsyn med kommunernes behandling af disse sager. Vi mener, at kombinationen af en kommunal forpligtelse til at lægge en samlet plan, støtte fra VISO og Ankestyrelsens overopsyn kan være med til at sikre en bred, tidlig kriminalpræventiv indsats og en større kvalitet i kommunernes beslutninger i de konkrete sager.

Vi er til gengæld overraskede over, at man ikke blot viderefører muligheden for at oprette delvist lukkede døgninstitutioner men udvider den med en mulighed for at oprette delvist lukkede afdelinger på eksisterende døgninstitutioner. Det er tankevækkende, at ingen kommuner siden lovændringen i 2010, der gjorde det muligt, har ment, at der var behov for delvist lukkede døgninstitutioner. Der er ikke oprettet en eneste delvist lukket plads. Hvorfor så udvide muligheden nu?

DS mener ikke, at stærkere fokus på administrativt besluttet indespærring og magtanvendelse er vejen til at løse problemerne vedrørende udsatte børn og unge. Der er da heller ikke i lovforslaget nogen form for dokumentation for, at bedre muligheder for at etablere delvist lukkede institutionspladser vil virke positivt. Der er i andre sammenhænge et meget stærkt fokus på, at det sociale arbejde og de sociale ordninger bør basere sig på forskningsbaseret viden. Den ambition bakker vi op om. På den baggrund er det paradoksalt at se et lovforslag, som ikke bygger på en sådan viden – ja som slet ikke inddrager den store forskningsbaserede viden, vi har om indsatsen over for børn og unge, der skal anbringes. Herunder de undersøgelser, SFI har foretaget i de senere år. Forslaget virker politisk og ikke fagligt begrundet.

De problemer, der måtte være ift. de mest krævende børn og unge, skal løses ved solidt socialt og pædagogisk arbejde efter kendte metoder og tilgange. Sådan kan de løses, og det skal man satse på. Vi ser forslaget som udtryk for en underkendelse af den velfungerende indsats, der ydes på mange institutioner. Forslaget bidrager ikke til at få de unge knyttet til ansvarlige voksne, der kan følge dem tæt, som kan hjælpe dem med at komme ind i et godt spor udviklingsmæssigt og som de kan få nogle konstruktive relationer til. Vi frygter i stedet, at det kan åbne for en udvikling af en ny og mindre perspektivrig institutionsanvendelse, herunder anvendelse af lukket regi til at løse pædagogiske problemer med f.eks. misbrug eller udadreagerende adfærd.

Lovforslagets bestemmelser om, at det skal være muligt at indføre telefon og internetkontrol, at lave rumundersøgelser og at låse dørene i særlige tilfælde om natten for unge og udviklingshæmmede, der er dømt til afsoning, har en dom med vilkår eller er i varetægt, og som anbringes på sociale institutioner adskiller sig fra forslagene vedr. delvist lukkede institutioner ved, at de pågældende borgere er idømt en sanktion eller varetægt. De særlige tiltag besluttes ikke administrativt. Ydermere kan de være en forudsætning for, at disse borgere kan være på sociale institutioner og ikke i en af kriminalforsorgens. På den baggrund kan DS acceptere disse ændringer, men under den forudsætning, at de anvendes mindst muligt, så ændringen ikke medfører en væsentlig ændring af den eksisterende situation, hvor vi jo allerede har en del af disse borgere på de sociale institutioner uden at have de foreslåede muligheder for tvangsmæssige indgreb.

DS foreslår også, at det i tilknytning til § 137 L præciseres, hvilke pårørende og ”en anden repræsentant for den person, som indgrebet vedrører”, der har ret til at klage over afgørelser efter de nye bestemmelser. Hvis ikke der kommer en eksplicit afgrænsning af det, så vil den ret kunne blive udhulet af en restriktiv kommunal praksis.

DS foreslår også, at alle de foreslåede ændringer vedr. styrkelse af strafferetlige foranstaltninger gøres midlertidige i 2 år, og at deres effekt evalueres, så man kan få overblik over, hvad de har medført i praksis, og evt. kan justere dem.
Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening