Høringssvar: Lovforslag om personlige, borgerstyrede budgetter

Til

Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere.

DS støtter lovforslaget og dets intention om at lave forsøg med borgerstyrede, personlige budgetter, hvor udsatte borgere inden for en ramme på 50.000 kr. får mulighed for at realisere nogle ønsker og målsætninger, som de ellers ikke vil kunne gøre noget ved pga. deres økonomi. Det vil de kunne ”i det omfang, det vurderes at ske i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen om at understøtte realiseringen af borgerens egne ønsker og målsætninger gennem større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet”.

Det er utrolig vigtigt med forsøg (som vi fx også har set i Beskæftigelsesministeriets ’Empowerment-projekt’ for kontanthjælpsmodtagere), der kan afsøge hvilke gevinster, der ligger i at give borgerne en langt større indflydelse på, hvordan de skal have hjælp fra det offentlige. Det er vigtigt at se, om resultaterne er bedre, og om borgerne oplever en større tilfredshed. DS er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale i at afsøge dette spor grundigt. Det er derfor afgørende, at lovforslaget åbner for et forsøg, der bygger på og fremmer stor selvbestemmelse og reel borgerstyring i de konkrete valg.

Lovforslaget er, så vidt vi kan vurdere, formuleret, så det i høj grad kan blive borgerens egne valg, hvad de vil bruge pengene til. Vi finder, at definitionen af, hvad borgerne kan bruge pengene til, er så bred og åben, at det faktisk bliver muligt at skabe plads til borgerens egne ønsker og målsætninger. Vi vil i den forbindelse understrege, at målet om ”livskvalitet” skal fastholdes som en mulighed, når borgerne skal vælge, hvad de vil prioritere. Det samme skal formuleringen, som står flere steder i bemærkningerne om, at borgerne kan bruge pengene på ”sociale aktiviteter”. Det er for os at se netop ved at sikre sådanne målsætninger i praksis, at borgerne kan få et bredt, frit valg.

DS støtter også, at ordningen er kombineret med støtte fra en social støtteperson, som skal være knyttet til et forløb uafbrudt i de 12 måneder, det varer. Det kan i bedste fald give borgerne en kvalificeret sparring og konkret støtte til at få det bedste ud af de nye muligheder. Vi er også glade for, at det nævnes, at det så vidt muligt skal være den samme socialfaglige medarbejder, borgeren får som støtteperson i alle de 12 måneder.

Vi er glade for nogle af de centrale detaljer i forslaget. Herunder, at det borgerstyrede budget er skattefrit og ikke skal have konsekvenser for de deltagende borgeres øvrige ydelser. Dermed bliver den nye økonomiske mulighed til et reelt supplement til den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til. Det er afgørende, at dette princip fastholdes.

Vi er klar over, at enkelte borgeres begrænsninger og problemer er så komplekse, at de ikke vil kunne drage nytte af et personligt budget, så de ikke kan indgå i forsøget. Der er borgere, som i perioder eller permanent ikke vil kunne udnytte den mulighed, loven åbner. Men vi vil understrege, at man skal være meget varsom med at afskære mennesker fra at være med i ordningen. Mennesker, der tilsyneladende har meget få ressourcer i forhold til en sådan ordning, kan måske profitere af den alligevel, ikke mindst hvis de får hjælp af en god social støtteperson. Erfaringerne fra pensionsreformen i starten af århundredet viste, at også institutionsanbragte mennesker med meget få ressourcer til at administrere deres pension fik meget ud af gradvist at lære at gøre det.

Selvom DS på mange måder således støtter lovforslaget og dets målsætning, så er der også et par problemer, som må drages frem.

I bemærkningerne er der en formulering om, at ”Der som led i den socialfaglige støtte i forbindelse med et personligt budget eksempelvis kan udfærdiges en plan, hvor borgerens mål for budgettet samt de konkrete tiltag, budgettet skal anvendes til, fremgår, så borgeren og medarbejderen har en fælles forståelse af, hvad formålet med budgettet er for den enkelte borger.” Det ligner et krav om, at der skal udarbejdes en handleplan i forbindelse med de borgerstyrede budgetter. Det står der ikke noget om i selve lovteksten, så det bør ikke pludselig dukke op i bemærkningerne. Vi kan ikke i lovteksten finde hjemmel for et krav om handleplan, og vi frygter, at det kan føre til en bureaukratisering af ordningen, og at det kan svække borgernes oplevelse af at have reelle frie valg. Borgerne vil næppe opleve, at formaliserede handleplaner passer til målsætningen om selvbestemmelse og ret til at bruge pengene løbende til de forhold, borgerne selv prioriterer.

DS finder det betænkeligt, at der tilsyneladende kun er sat penge af til selve de borgerstyrede budgettet og ikke til kommunernes administration af dem. Herunder til de sociale støttepersoner. Det kan svække hele forsøget, hvis kommunerne ikke har tilstrækkelige ressourcer til det. Det vil kunne udhule støtteordningens kvalitet.

Endelig mener vi, at man i lovforslaget bør være opmærksom på, at nogle af disse borgere også får indsats i andre forvaltninger – fx i jobcentret – og at den måske kan kollidere med de aktiviteter, som en borger med sit borgerstyrede budget igangsætter. Fx hvis jobcenteret fastlægger en virksomhedspraktik, selvom borgeren med midler fra sit budget ønsker at deltage i uddannelse eller aktiviteter, der på anden måde kan styrke vedkommendes livskvalitet og/eller medvirke til en rehabilitering. Lovforslaget forholder sig slet ikke til et sådant sammenstød, hvilket er kritisabelt.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening