Høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)

DS kan helt overordnet tilslutte sig intensionen om at styrke kvaliteten af plejefamilieanbringelserne. DS mener at den differentierede godkendelse og de nye bestemmelser om intensiv støtte i starten og i løbet af en plejefamilieanbringelse er væsentlige gode nyskabelser. DS havde gerne set, at der var sket flere forbedringer af rammerne for netværksplejefamilier. DS taler for, at den fleksibilitet - både i form af særlige familier og i form af hurtige godkendelser, der eksisterer i forhold til de konkrete plejefamilier kan fastholde, når de fremover skal godkendes af de sociale tilsyn.

Til

Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for an-bragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) i høring.

DS kan helt overordnet tilslutte sig intensionen om at styrke kvaliteten af plejefamilieanbringelserne. Vi synes, at lovudkastet langt hen ad vejen pe-ger i den rigtige retning i forhold til den udvikling, vi ser på området, hvor flere børn anbringes i plejefamilie og plejefamilierne står med opgaver, som er vanskeligere end tidligere.

DS har dog en række bemærkninger og opmærksomhedspunkter til de en-kelte forslag til lovudkastet, bemærkninger som tillige er et resultat af en høring i vores faggrupper. I dette tilfælde Faggruppen Familieplejekonsu-lenter og Faggruppen Børn unge og familier.

Nye plejefamilietyper

DS kan støtte en klarere og mere stringent opdeling og godkendelsespraksis af plejefamilie. Plejefamiliens godkendelse skal være svarende til de kvalifikationer, de har, og de opgaver, de kan modtage. Dette fremmer kvalitet. Det er en fordel i forhold til matchning af børn og plejefamilier. Og det er et redskab til at stille mere præcise kvalitetskrav til plejefamilierne, og stille differentierede krav til de tilbud (efteruddannelse, supervision, støtte), de skal modtage

En opdeling kan imidlertid også give problemer, som skal iagttages: Det kan give utilfredshed blandt familierne og skabe unødige konkurrence blandt plejefamilierne med en kategorisering. Vi er også bekymrede for, hvordan forholdet mellem honorering og betegnelserne af plejefamilier bliver på sigt. Der er en risiko for, at fx forstærkede plejefamilier kun vil påtage sig opgaver til 7xvederlag eller højere. Det kan skabe ubalance mellem udbud og efterspørgsel af plejefamilier. Problematikken er, at antallet af børn på lavere honorering reelt er større end udbuddet af plejefamilier på de laveste niveauer. De nye betegnelser tager hellere ikke højde for ple-jefamiliernes kompetencer i forhold til forældresamarbejdet, hvilket er en skam, da det er en vigtig del af en vellykket anbringelse.

Afskaffelse af konkrete godkendte plejefamilier

Med lovudkastet fjernes muligheden for en konkret kommunal godkendelse af plejefamilier.

DS mener, at der er behov for at fastholde den konkrete godkendte pleje-familie, som en mulighed til anbringelse og aflastning af børn og unge. Det drejer sig fx om plejefamilier, som alene vil være plejefamilie for et speci-fikt barn i en specifik livssituation – og ikke ønsker en generel godkendelse. Det drejer sig fx om plejefamilier, som indgår konkret aftale om at stå til rådighed for en kommune i et særligt forløb med en familie – og som reelt ikke står til rådighed i forhold til andre anbringelses- / aflastningssager.

Som et helt konkret eksempel på denne bekymring kan vi også nævne, at det bliver sværere at løse og matche sager med børn og unge med handi-cap, da det ofte fx er en timeaflaster, der i kortere perioder løser opgaven som aflastningsfamilie. Det bliver ikke længere muligt, da vedkommende ikke vil kunne godkendes generelt – fx vil en kvalificeret person ikke kunne godkendes f.eks. pga. alder, bopæl. Vi kan være bekymrede for, hvordan en 22-årig vil kunne harmonere med at blive godkendt som specialiseret aflastningsfamilie – hvilket vi konkret matcher i dag med gode resultater for børn og familier.

DS mener, at godkendelse af og tilsyn med de konkret godkendte plejefa-milier med fordel kan overføres til Socialtilsynet, da dette giver et uvildigt syn på og en kvalitetssikring af de konkret godkendte plejefamilier. Social-tilsynets godkendelse og tilsyn bør ske på baggrund af kommunens forslag til konkret aftale om opgaven og via et særligt fast-track forløb. Dette kan sikre, at socialtilsynets godkendelse kan ske hurtigt og fleksibelt, og at an-bringelsen eller aflastningen kan iværksættes umiddelbart.

Såfremt muligheden for konkrete kommunale godkendelser fjernes, vil der være brug for, at en konkret person/familie kan blive godkendt hurtigere, fordi der er en opgave, som allerede venter. Det er her vigtigt, at de socia-le tilsyn bliver gearet til hurtig godkendelse af disse nye plejefamilier. Den nuværende sagsbehandlingstid i de sociale tilsyn er alt for langsom i forhold til, at vi har et konkret match, og der er brug for, at opgaven bliver igangsat. Dette skal også ses i lyset af, at den rette indsats skal igangsæt-tes på rette tidspunkt, set ud fra Indsatstrappen og tidlig indsats, hvilket de fleste kommuner arbejder ud fra. Endvidere vil vi pege på, at godkendelse af de konkrete familier skal ske i et tæt samarbejde med den anbringende kommune, således at der i godkendelsen også tages hensyn til det konkrete match.

DS mener, at det er godt, at lovudkastet fastholde, at der fortsat kan god-kendes slægts- og netværksplejefamilier til konkrete børn og unge efter særlige kriterier, og at opgaven med godkendelse og tilsyn forbliver kom-munal.

Intensiv støtte i begyndelsen af anbringelser

DS kan bifalde, at der som noget nyt i serviceloven indsættes en bestem-melse om, at alle plejefamilier skal modtage en intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse. En støtte, der også kan ydes undervejs i anbringelserne.

DS havde gerne set at kravet til støtten blev mere specifikt formuleret. DS mener, at der bør indføres et obligatorisk forløb i forbindelse med at en plejefamilie modtager et barn i anbringelse. Det vil give en generel styrkelse af støtten til og kvalificeringen af plejeforældre, men også en konkret støtte i den enkelte anbringelse. Forløbet skal sikre, at plejefamilien støttes og kvalificeres til at skabe relationer til det anbragte barn. Forløbet skal også sikre, at plejefamilien er rustet til at arbejde med barnets vedligeholdelse og etablering af relationer til forældre, netværk, kammerater, skole, mv. Introduktionsforløbet bør etableres for hver nyanbringelse i en plejefamilie og løbe over min 3 måneder.

DS havde også gerne set, at der i loven blev indført et minimum i forhold til den løbende konsultative støtte til plejefamilierne. En konsultativ støtte som skulle tilrettelægges individuelt i forhold til barnets / den unges behov – men med det udgangspunkt, at der etableres et samarbejde mellem kommune og plejefamilie, hvor plejefamilien konsulteres minimum hver 6. uge. Herunder regler om konsultation og støtte af plejefamilier, som modtager børn i aflastning.

Det er vores forhåbning, at de nye bestemmelser i serviceloven vil medfø-re, at kommunerne fastlægger sådanne mål for indsatsen.

I forhold til det videre arbejde med vejledning og materiale, vil vi gerne op-fordre til, at der lægges vægt på barnets behov, og at der anlægges et perspektiv, der se hele vejen rundt om barnet mellem familieplejekonsu-lent, rådgiver og biologisk familie.

Vi vil ligeledes opfordre til, at der i udarbejdelsen af redskaberne er op-mærksomhed på, at det er bred vifte af børn, vi generelt har kontakt med. Dette taler for, at der skal være mulighed for via materialet at arbejde med forskellige metoder. Det er også vigtigt, at metoder og materialer ikke bli-ver for teoretiske. Der er behov for, at materialet også rammer den almene plejefamilie, som måske er den type plejefamilie, som har mest brug for støtte.

Adskillelse af støtte, vilkår og løn

Med lovudkastet lægges der op til, at støtten til plejefamilien skal gives af en anden end den, der aftaler honorering og vilkår. Hensigten med dette forslag er, at de løbende vederlagsforhandlinger ikke påvirker samarbejdet om plejefamilieanbringelsen. DS er enig i, at konflikter om vederlagsfast-sættelse er meget negative for de opgaver, der skal løses i samarbejde mellem plejefamilie og kommune. DS havde gerne set, at problemet var løst ved at lave et mere hensigtsmæssigt system for honorering af pleje-familierne fremfor den foreslåede bestemmelse.

DS mener, at plejefamilierne skal have ordentlige løn og ansættelsesvilkår. Herunder at den eksisterende vederlagsmodel bør afløses af en aflønning, der giver incitament og stabilitet til, at plejefamilien kan arbejde anerken-dende og målrettet med en positiv udvikling for barnet.

Der er kommuner, som arbejder med en honoreringsmodel, som gør op med den løbende vederlagsfastsættelse, hvor honorering kun fastsættes en gang – ved etablering af anbringelsen.

Det er i øvrigt DS’s vurdering, at det er en forudsætning at kende sagen, barnet og plejefamilien, når der skal fastsættes honorering.

Nyt koncept for godkendelse af socialtilsynene

Det forslås, at der i regi af Socialtilsynene udarbejdes et fast koncept for godkendelse af plejefamilier. DS har ikke kendskab til, at der er et behov for en mere ensartet godkendelse af plejefamilierne. DS mener, at der er behov for fleksibilitet i godkendelseskravene – jf. vores bemærkninger om de konkrete godkendelser og bemærkninger om, at der bør være mulighed for hurtige godkendelser til konkrete familier, som ønskes godkendt til konkrete børn.

Såfremt det fastholdes, at godkendelsesproceduren skal ændres, vil vi ger-ne anbefale, at de sociale tilsyn også forholder sig undersøgende til pleje-forældrenes evne til mentalisering og evne til at indgå i relationer, da det er de vigtigste parametre for at blive en dygtig plejefamilie for et udsat barn. Vi er nysgerrige på, hvilke elementer, der skal ændres, da det ikke fremgår af høringsmaterialet. Vi vil gerne involveres i dette arbejde.

Udvikling af nyt grundkursus

I forhold til udvikling af grundkursus kan DS kun bakke op om, at plejefa-milierne tilbydes relevant og opdateret viden omkring anbringelser, børns udvikling m.v.

Vi vurderer, at det fortsat er vigtigt, at kurser bliver udbudt både for hver-dage og weekender, så deltagelse bliver mere fleksibel og flere kan delta-ge. Det er desuden vigtigt at udbuddet sker, så der ikke opstår flaskehalse i forbindelse med godkendelsen.

Skattefri dækning til netværksplejefamilier

DS kan helt klart bakke op om, at der sker forbedringer af vilkårene, såle-des at flere familier får lyst og mulighed for at blive netværksplejeforældre for et udsat barn i deres netværk. Når denne løsning er god, er det uden tvivl det bedste for barnet.
DS mener, at en vej til bedre vilkår er en ligestilling af netværksplejefami-lier med øvrige plejefamilier i forhold til honorering.

Det er vores opfattelse, at den foreslåede skattefrie udbetaling for udgifter op til kr. 20.000 uden dokumentation vil blive en ny administrativ og bu-reaukratisk byrde for såvel rådgivere som plejeforældre. For problemet er, hvordan en plejefamilie dokumenterer, at de har udgifter for over kr. 20.000,00, når udgifterne ikke skal dokumenteres? Vi er bekymrede for, at denne ordning fører til en kutyme, at netværksplejeforældre ikke får mere end de kr. 20.000,00 årligt.

Vi er vidende om, at mange netværksplejeforældre har højere udgifter, og vi er bekymrede for, at de stilles ringere, end de er i dag og skal kæmpe yderligere for at få dækket deres udgifter for barnets ophold, som kan væ-re udfordrende allerede i dag.

En forbedring af vilkårene for netværksplejefamilierne vil også kunne ske ved at ændre på vilkårene for at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Det er bøvlet for helt almindelige familier, og vi er vidende om, at flere undlader at søge om tabt arbejdstjeneste, selvom de er berettigede til ydelsen. Vi mener også, at det skal være muligt at kunne yde tabt arbejdsfortjeneste uden stopdato til fx bedsteforældre, som bliver netværksplejeforældre for et barnebarn, og hvor udsigten til at vende tilbage til arbejdsmarkedet er ringe, når barnet ikke længere har brug for fuldtids støtte i plejehjemmet.

Generelt vurderer vi, at det er vigtigt at arbejde på at gøre netværkspleje-familiers vilkår bedre og mere overskuelige. En skattefri udbetaling er ikke løsningen på dette.

DS herunder de relevante faggrupper i DS stiller sig naturligvis gerne til rådighed for forklaring og uddybninger af vores bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup
Formand i Dansk Socialrådgiverforenig, Region Nord
(Ansvarlig for børn og ungeområdet)