Pakkeforløb i psykiatrien

Til

Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø

Dansk Socialrådgiverforening er blevet opmærksom på, at Danske Regioner har udsendt pakkeforløb i psykiatrien i høring i regionerne. I den forbindelse ønsker Dansk Socialrådgiverforening også at give et høringssvar.

Kvalitet er på den sundhedspolitiske dagsorden, står der i høringsbrevet. Men det står uklart for os, hvordan konklusionen på dette er landsdækkende pakkeforløb. Der mangler vist en mellemregning.

Helt overordnet vil Dansk Socialrådgiverforening gerne rose initiativet for at indtænke socialrådgiverne i pakkeforløbene. Men samtidig vil vi også påpege, at det kan blive svært at løfte intentionerne i pakkeforløbene. År-sagen skal findes i de manglende socialrådgiver-ressourcer i psykiatrien. Socialrådgiverne udgør en vigtig brik i indsatsen for disse patienter og det er derfor vigtigt at de nødvendige ressourcer er til stede tæt på de patienter, som skal have hjælp fra socialrådgiverne. Vi ser mange afskedigelser eller omorganiseringer af socialrådgiverbistanden indenfor psykiatrien der gør, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer til at løfte opgaven.

Samtidig har vi flere steder set en centralisering af indsatsen, som bevirker, at socialrådgiverne fysisk ofte befinder sig langt fra patienterne og dermed kan have svært ved at udfylde opgaverne tilstrækkeligt uden at skulle bruge unødig tid på vejene.

Så hvis intentionerne skal opfyldes, kræver det flere socialrådgiverressourcer.

Vi finder, at der er mange gode tanker og intentioner i oplægget og at man kommer langt omkring for at sikre en god og ensartet behandling. Men det er ikke alt, man kan lægge ind i et pakkeforløb for psykisk syge, på samme måde, som man kan med pakkeforløb for fx kræft.

Generelt kan psykiatri og somatik ikke sidestilles, da man i somatikken i højere grad er bundet af en bestemt behandlingsmetode, hvor det ligeledes er nemmere at spå om tidsforbrug og prognose.

I psykiatrien er relationen til patienten en forudsætning, for at behandlingen bliver effektfuld ( jfr. Lars Thorgaard m.fl.).

Derfor bør man med patientens bedste for øje åbne for en mere individuel tilgang til behovene for hjælp. Vi anerkender, at der er en åbning for forlængelse af pakkeforløbene, men mener ikke at det er tilstrækkeligt til at imødekomme de individuelle behov, der er for personer med psykisk sygdom.

På den anden side er det heller ikke alle, der har behov for hele pakkeforløbet.  Risikoen er, at der sker såvel over– som underbehandling, hvis alle presses ind i et på forhånd defineret og fastlagt forløb.

Vi opfordrer til, at man lader de relevante faggrupper foretage en faglig vurdering af patienternes behov fremfor at presse alle ind i et på forhånd fastlagt forløb.

Endelig vil vi gerne gøre opmærksom på, at de tidsangivelser der opereres med i pakkeforløbene ikke er realistiske.  Her henviser vi navnlig til tidsangivelserne for netværksmøderne, som ikke realistisk kan planlægges og afholdes indenfor den givne tidsramme.
Med venlig hilsen

Ulrik Frederiksen
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening