Høringssvar: Straffelovrådets betænkning nr. 1545 om samfundstjeneste mv.

Til

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1545 om samfundstjeneste mv.

DS kan støtte op om indstillingen i det væsentlige, idet vi vurderer, at der vil kunne ske en udvidelse af brugen af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste med de forslag som Straffelovrådet anviser. Vi mener, at anbefalingerne generelt vil være gavnlige i forhold til muligheden for at afvikle samfundstjeneste.

Der afsiges i dag mange især kortere domme, herunder til førstegangsdømte, hvor man efter DS’ vurdering uden at mindske det forebyggende element i straffen vil kunne afsige en dom om samfundstjeneste i stedet for en ubetinget dom. Derfor er det godt, at betænkningen kan medføre en udvidelse af brugen af domme med samfundstjeneste.

Vi har følgende bemærkninger til enkelte afsnit i betænkningen:

PKT. 3.1.3.  Betinget dom uden strafansættelse

Mange unge forstår ikke, at de har fået en betinget dom, når der ikke er en straf-fastsættelse på. DS har derfor forståelse for forslaget om, at dom uden straffast-sættelse fjernes, så det er tydeligt for den dømte, hvad der er konsekvensen, hvis de ikke overholder den betingede dom. Man bør dog også være opmærksom på, at det ikke må føre til, at personer, der før ville få en betinget dom uden vilkår, ikke på grund af ændringen i praksis straffes hårdere.

PKT. 3.1.4. Kombinationsdømte

DS støtter ændringen af fordeling af den betingede og ubetingede straf til max 1/3 til den ubetingede del af en kombinationsdom. Der er i dag en skævvridning i domme, hvor man straffes hårdere med en kombinations dom med vilkår om samfundstjeneste i forhold til en hel ubetinget dom.

PKT. 3.4.1 Arbejdssteder til udførelse af samfundstjeneste

DS finder det positivt, at det foreslås, at private virksomheder kan afvikle samfundstjeneste. Det vil gøre det lettere for Kriminalforsorgen at finde egnede afviklingssteder.

Men man skal samtidig være opmærksom på de problemer, en inddragelse af private virksomheder vil kunne medføre, hvis det ikke administreres stramt. En dom til samfundstjeneste er en fuldbyrdelse af straf, og det har store konsekvenser, hvis fuldbyrdelsen ikke kan ske på grund af problemer med afviklingen på en privat virksomhed.

Man kan heller ikke være sikker på, at private erhvervsvirksomheder vil have den nødvendige respekt og diskretion for den enkelte person, som afvikler samfundstjeneste. Selvfølgelig vil en del virksomheder kunne varetage opgaven, men andre kan have svært ved det, og klienterne har krav på at bliver behandlet respektfuldt. Den dømte har ret til at kunne afvikle under de omstændigheder hvor den offentlige tavshedspligt og diskretion respekteres.

DS vurderer også, at det kan blive vanskeligt at sikre, at afvikling på private virksomheder ikke vil være konkurrenceforvridende.

For at sikre en velforberedt inddragelse af private virksomheder, så kan man overveje en forsøgsordning, hvor det dels kan afprøves, om der kan findes samfundstjenestesteder nok, dels skal indhøstes erfaringer om de private virksomheders omhu og respekt for de dømte. Herunder for tavshedspligten.

Med hensyn til kontrollen med afviklingen, så kan de private virksomheder uden problemer ligestilles med de offentlige afviklingssteder. I betænkningen sammenlignes kontrollen med den kontrol, der er for lænkeafsonere. Det er dog ikke relevant, idet fodlænkeafsonere som udgangspunkt er ansatte i den pågældende virksomhed, så der også er ansættelseskontrol og kan være ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis der sker overtrædelse af vilkårene.

PKT. 3.4.2. Behandlings og uddannelsesprogrammer

DS mener, at det kan være et godt supplement at erstatte samfundstjeneste delvis med behandlingsprogrammer. Muligheden for at beslutte det forekommer dog lidt vilkårlig, så DS anbefaler, at det skal være en større ensartethed for klienterne og dermed mere lige mulighed for at deltage i sådanne programmet. Vi vil dog også gøre opmærksom på, at inddragelsen af sådanne programmer vil være udgiftskrævende, og at der skal tages højde for det.

PKT. 3.4.4. Længstetid for samfundstjeneste

DS mener, at det er et problem at forkorte længstetiden til 4 måneder for de korteste domme. Det kan gøre det svært at nå at afvikle dommen. I praksis modtages dommen ca. 4-6 uger efter domsafsigelsen, og først derefter kan der tages kontakt til klienten, oftest med 1 uges varsel til første samtale. Samfundstjenesten kan ikke påbegyndes, før den har fundet sted. Så skal Kriminalforsorgen finde et egnet sted til klienten, og der skal holdes et iværksættelsesmøde mellem klienten og Kriminalforsorgen. Hvis klienten skal nå at afvikle 30 eller 40 timers samfundstjeneste, skal der altid dispenseres fra 2/3-tiden. Det vil sige, at disse klienter aldrig vil kunne være fraværende pga. sygdom, mødevirksom, skiftende arbejdstider, lang transport m.v., hvis de skal afvikle samfundstjenesten inden for tiden. Det vil faktisk kun være klienter, der er under offentlig forsørgelse og ikke er erhvervsaktive, der vil kunne nå det.

Det vil også blive sværere at finde samfundstjenestesteder, der kan tage en samfundstjener, hvis timetallet pr. uge udvides som følge af den kortere længstetid.

PKT. 3.5.4. Kriminalitetens art, sammenfatning

DS finder, at det ville være befordrende for ordningen, at alle førstegangsdømte med dom op til to år som udgangspunkt blev vurderet med henblik på at blive idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i stedet for en ubetinget dom, medmindre kriminaliteten taler kraftigt imod.

Hvis udgangspunktet for en førstegangsdømt ville være en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste medmindre der er kontraindicerende årsager til det, så vil det skabe et andet fokus på domme med samfundstjeneste end at udgangspunktet er en ubetinget dom med en efterfølgende vurdering af, om der skal afsiges en betinget dom.

Pkt. 3.6.3 Forholdet mellem udført samfundstjeneste og idømt fængselsstraf

Forslaget om at skærpe effekten af en dom til samfundstjeneste, så der efter afviklingen resterer 1/3 af straffen som reststraf i prøvetiden ved ny kriminalitet, vil medføre, at prøvetiden fortsætter efter afviklingen. Det vil have betydning for længden af kriminalforsorgens tilsyn, som normalt er gældende i prøvetiden. Prøve-tiden er dog hidtil bortfaldet ved længstetidens ophør, så en længere tilsynstid forudsætter, at reglerne om tilsynslængden tilpasses de nye regler om reststraf.

Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening