Høringssvar: Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse mv.

Til

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om aktiv social politik, integrationsloven og danskuddannelsesloven vedr. udvidelse af personkredsen for integrationsydelsen.

Generelle bemærkninger

DS tilslutter sig målsætningen om, at flygtninge og indvandrere skal i arbejde og hurtigst muligt integreres, men vi tager kraftigt afstand fra at indføre en ydelse, der er så lav, at modtagerne vil komme ud i alvorlig fattigdom. Det vil få store konsekvenser for en betydelig gruppe mennesker.

Begrundelsen for at udvide målgruppen for integrationsydelse er primært at skabe ”et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund”, som det formuleres i indledningen til bemærkningerne. Erfaringerne fra årene med starthjælp viste, at det kun er meget få, der kommer i beskæftigelse ved indførelse af meget lave ydelser, mens et stort antal ender i en fastlåst situation i fattigdom og i værste fald marginalisering i det danske samfund. Det er direkte imod målsætningen om en bedre integration og arbejdsmarkedstilknytning.

Lovforslaget indebærer, at mennesker, der tidligere har levet af kontanthjælp, nu skal omstille sig til at gå markant ned i ydelse. Det bliver en omstilling, der for nogle vil være næsten umulig. Vi forudser, at det i værste fald kan medføre, at det bliver svært at spise sig mæt sidst på måneden.  Det vil også få alvorlige konsekvenser ift. bolig og børnenes forhold.

Konsekvenser for børnene

De meget lave ydelser vil medføre, at et stort antal børn kommer til at leve i fattigdom. Det vil få langtrækkende konsekvenser for børnene, som vil voksne op med alvorlige materielle, sociale og sundhedsmæssige afsavn, som det er dokumenteret i talrige undersøgelser. Senest fremgår det klart af Børnerådets undersøgelse om unge fra økonomisk trængte familier, der blev offentliggjort lige inden nytår.

Undersøgelsen viser, at unge fra økonomisk trængte familier har et dårligere helbred både fysisk og psykisk end andre unge. De går sjældnere til fritidsaktiviteter, og deres generelle livstilfredshed er lavere end blandt andre unge. De er også mere ensomme, og de føler sig mindre populære blandt jævnaldrende. Stemningen i hjemmet opleves oftere som dårlig af unge fra økonomisk trængte familier end af andre unge. En af de unge, der indgår i undersøgelsen, opsummerer sin oplevelse ved at sige, at ”man tænker så meget over det, at det ligesom koger over inde i hovedet. Man ligger og tænker på det, når man skal sove.”

DS er sikker på, at vi i fremtiden vil møde sager i familieforvaltningerne, hvor familier og børn er endt i så alvorlige problemer, at man må gribe ind efter Servicelovens børneparagraffer, simpelthen fordi familien med de meget lave ydelser – herunder integrationsydelsen – ender i en situation med afsavn, der er uacceptable for børnene. Det er en urimelig konsekvens af det foreliggende lovforslag.

Vi vil i den forbindelse også bemærke, at indførelsen af så lave ydelser gør det endnu mere kritisabelt, at regeringen har afskaffet den officielle fattigdomsgrænse, netop på et tidspunkt, hvor der er endnu mere grund til at være opmærksomme på antallet af fattige voksne og børn.

Konsekvenser ift. bolig

For mange på integrationsydelse vil det være vanskeligt at finde en bolig, de kan betale, eller at betale den bolig, de bor i nu. Derfor vil en del blive nødt til at flytte fra deres bolig, og i nogle tilfælde vil det ende med udsættelse pga. huslejerestance. Det vil ramme alle i familierne og især børnene, der kommer ud i nye dybtgående omstillinger i deres liv. Og det er mennesker, der ofte kommer fra en ustabil tilværelse og muligvis har traumer fra hjemlandet og flugten, og som måske var ved at skabe sig en tryg og stabil hverdag. De vil skulle flytte fra en dagligdag med kendte naboer og netværk, fra børnenes skole og venner osv. I nogle tilfælde kan børnene heller ikke længere pga. økonomien deltage i fritidsaktiviteter mv. Det er indlysende, at alle disse ændringer vil være en stor belastning for alle i disse familier.

Samtidig vil det være en udfordring for kommunerne. De har allerede nu problemer med at finde boliger, der er til at betale for borgere på integrationsydelse, og lovforslaget vil give dem en endnu større opgave med at skaffe billige boliger. Det er indlysende, at det også vil give et øget arbejdspres i kommunerne.

Skal vi nå målsætningen om, at flygtninge hurtigere skal i job og integreres i det danske samfund, så er en stabil base i boligen en vigtig forudsætning. DS anbefaler derfor, at man minimerer denne konsekvens af lovforslaget, fx ved at give et højere boligtilskud.

Giv mere tid til omstilling

Ifølge lovforslaget får de berørte personer og kommunerne kun frem til 1. juli til at indrette sig efter de nye regler. DS vurderer, at det er for kort tid.

Socialrådgiverne vil efter lovforslaget skulle have flere samtaler med de berørte borgere. Mange vil det på grund af sprogbarrierer ikke være tilstrækkeligt at informere skriftligt, og det er også så vigtige spørgsmål for borgerne, at det er nødvendigt med egentlig rådgivning. Til dels (tidskrævende) samtaler med tolk. Lovforslaget vil uden tvivl også afføde mange spørgsmål, usikkerhed og i yderste konsekvens fortvivlelse. Det er socialrådgiverne fagligt rustet til at håndtere, men den praktiske gennemførelse af lovforslaget vil kræve tid og forberedelse.

Også for borgerne tilsiger god forvaltningsskik, at de får tid til at forholde sig til alle de ændringer, lovforslaget medfører. For nogle vil det blive meget dybtgående omstillinger i deres liv. Det skal borgerne have tid til, og derfor skal der være tid til at forberede og gennemføre samtalerne med borgerne ordentligt.

Da kontanthjælpsreformen blev gennemført med bl.a. nedsættelse af ydelserne, var det meget krævende for borgerne og forvaltningerne i den første tid. Månederne lige før og efter indførelsen af de nye regler var meget pressede. Det belastede også arbejdsmiljøet for de socialrådgivere, der skulle stå ansigt til ansigt med meget frustrerede borgere.

DS mener, at den erfaring skal tages alvorligt, så der denne gang bliver tid til at hjælpe borgerne med at forholde sig til de nye økonomiske vilkår. Det er også behov for tid til at få IT-systemer og arbejdsgange justeret. DS anbefaler derfor, at lovforslaget først træder i kraft den 1. januar 2017.

Økonomiske og administrative konsekvenser

DS er forbløffet over, at det ingen steder i lovforslaget er anført, at man må forvente flere ansøgninger om enkeltydelser. Udvidelsen af personkredsen for integrationsydelse vil uden tvivl medføre flere ansøgninger.

Det vil medføre mere arbejde for sagsbehandlere, som skal hjælpe med at skrive ansøgninger om enkeltydelser, og for de sagsbehandlere, som skal afgøre ansøgningerne. Kommunerne vil også få ekstra udgifter til at udbetale enkeltydelserne.

Det nævnes heller ikke, at det som nævnt må forventes, at der kommer flere sager, hvor der skal sættes ind efter børneparagrafferne, fordi det er nødvendigt for at hjælpe børn, der er belastede af fattigdom og dårlige boligforhold.

Alt i alt vil kommunerne få en del udgifter ved at udvide modtagerkredsen til integrationsydelse. DS opfordrer til, at der kommer en realistisk vurdering af, hvilke udgifter lovforslaget medfører for kommunerne. Det er der ikke i lovforslaget nu.

Dispensation for danskprøvekravet

DS finder det urimeligt, at flygtninge selv skal betale for de lægeerklæringer, der kræves for at få dispensation fra danskprøvekravet. Det bør være en del af sagsbehandlingsudgiften.

DS mener også, at vurderingen om dispensation bør bero på en socialfaglig vurdering af personens samlede situation. I den forbindelse kan det så overlades til sagsbehandleren at vurdere, om der er behov for en lægeerklæring.

Med venlig hilsen
Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening