Kommuner kan spare penge – ved at bruge flere penge
En ny regnemodel skal gøre det muligt at beregne kommuners udgifter og besparelser ved at investere i forebyggelsen på det sociale område. Modellen bliver allerede brugt flittigt i Sverige, og flere danske kommuner snuser til den.
Samfundet mister hvert år over 70 milliarder kroner på borgeres sociale deroute. Penge, som i mange tilfælde kunne spares, hvis man satte ind tidligere og stærkere.
Så kontant er udmeldingen fra folkene bag den såkaldte “Skandia-model”,en ny regnemodel, som kan beregne samfundets udgifter til borgere, som ”falder ud” af samfundet.
Udgifterne har fået betegnelsen ”udenforskabets pris,” og regneværktøjet giver også bud på, hvordan denne pris kan mindskes ved at styrke forebyggelsen og den tidlige indsats. Desuden kan man på udenforskabetspris.dk se, hvor meget, ”udenforskabet” koster hver enkelt kommune.
Fem danske kommuner er pionerer
Initiativet til Skandia-modellen er taget af pensionskassen Skandia, som for nogle år siden gik sammen med en gruppe svenske forskere om at lave regnemodellen til brug i Sverige. 80 svenske kommuner har allerede taget regnemodellen til sig og bruger den som et værktøj i deres sociale indsats.
I Danmark har pensionskassen Skandia samarbejdet med Copenhagen Business Schools Centre for Economic and Business Research (CEBR) og Center for Socialt Ansvar om at udvikle en dansk udgave af modellen.
De fem kommuner Herning, Slagelse, Køge, Hillerød og Aarhus er blevet tilbudt at indgå i et projekt, hvor folkene bag værktøjet underviser udvalgte medarbejdere i de pågældende kommuner i at bruge regneværktøjet.
Testkommune: En øjenåbner
Regneværktøjet giver mulighed for at simulere ændringer i udgifterne til de enkelte indsatser, fortæller Jette Søndergaard, leder af afdelingen for forretningsudvikling i Herning Kommune.
– Hvilke gevinster vil der kunne opnås, hvis vi for eksempel investerer 1.000.000 kroner i en bestemt målgruppe? Det kan værktøjet på baggrund af matematiske modeller give nogle bud på. Desuden kan vi få indblik i, hvordan gevinsterne fordeler sig på forskellige offentlige sektorer.
Samtidig giver Skandias nye værktøj et meget tydeligt billede af, hvad det koster at undlade at investere.
– Skandias regnemodel har givet os et tal-grundlag, som vi aldrig selv har haft. For udgifterne ligger spredt på flere forskellige budgetter på tværs af kommune, region og stat. Men nu, hvor vi har tallene, kan vi godt undre os over, at vi ikke selv har sat os ned og fået et samlet overblik i stedet for de her små, separate billeder fra hvert enkelt område. For det gør virkelig en forskel, siger hun.
DS og minister: Vigtigt at styrke forebyggelse
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, håber, at Skandia-modellen kan tydeliggøre nødvendigheden af forebyggelse. Ikke bare i de fem testkommuner, men i hele landet.
– Der er et kæmpe potentiale i at styrke forebyggelsen, og værktøjer som Skandia-modellen kan være med til at tydeliggøre det potentiale. Man kan ikke give en garanti for, at en bestemt investering vil kunne rykke i en konkret familie, men Skandia-modellen giver et tydeligt bevis på den gavn, langsigtede investeringer og forebyggelse gør, når man måler generelt på det sociale arbejde. Og jo mere vi investerer, jo bedre bliver resultaterne.
Også socialminister Manu Sareen ser værktøjer som Skandia-modellen som rigtig gode midler til at kvalificere indsatsen.
– Men også til at pejle ressourcerne derhen, hvor det rent faktisk er nødvendigt. Alle beregninger viser jo netop, at det kan betale sig at forebygge, siger han til Ugebrevet A4.
Læs mere om Skandia-modellen og Herning Kommunes forventninger til den i næste nummer af Socialrådgiveren, som udkommer 26. februar.