Kras debat om sygedagpengeloft
En artikel i Socialrådgiveren om varighedsbegrænsningen i sygedagpenge har bragt sindene i kog hos socialrådgivere i blandt andet fagbevægelsen. Debatten handler om, hvorvidt det er en god idé at bevare eller ophæve de 52 ugers begrænsning.
”Sidste nummer af vores fagblad var chokerende læsning. Det var et langt forsvar for varighedsbegrænsningen. Der var ikke tale om en videnskabelig undersøgelse eller kvalificerede socialfaglige argumenter, men om ”popsmarte” lommefilosofiske udsagn.”
Sådan lyder et uddrag af et debatindlæg til fagbladet Socialrådgiveren fra tre socialrådgivere hos 3F i Kolding. Det er en reaktion på artiklen “Regeringen svigter langtidssyge”, som blev bragt i det seneste nummer af bladet
Sygedagpengeloft – ja eller nej
Af artiklen fremgår det blandt andet, at tre ud af fire socialrådgivere, som arbejder med sygedagpenge i kommunerne, mener, at de 52 ugers varighedsbegrænsning på sygedagpenge skal bevares, fordi det kan motivere syge borgere til at komme tilbage i arbejde.
Fjerner man begrænsningen, vil det fastholde nogle borgere i lange sygdomsforløb, hvor sygdommen kan gå hen og næsten blive en hobby, som en af socialrådgiverne i artiklen siger.
Og det har bragt sindene i kog hos socialrådgivere i blandt andet fagbevægelsen og afstedkommet flere rasende debatindlæg til fagbladet, som imødegår synspunkterne i artiklen.
Ikke rask på en bestemt dato
Bente Dam Sørensen, socialrådgiver i 3F i Kolding, er en af debattørerne. Hun er lodret uenig i at bevare varighedsbegrænsningen.
– Vi synes, det er helt urimeligt, at syge mennesker kommer til at stå uden forsørgelse, som vi oplever ofte sker med de nuværende regler. Den et-årige frist skal afskaffes, fordi ingen bliver rask på en bestemt dato.
– Sygedagpengene skal først ophøre, når de naturligt bliver afløst af anden forsørgelse – job, revalidering, fleksjob, dagpenge osv., siger Bente Dam Sørensen. Og hun afviser, at de muligheder, der pt. findes, for at forlænge sygemeldingen udover de 52 uger, løser problemerne.
– De syv muligheder for forlængelse var der ikke oprindeligt, da varighedsbegrænsningen blev indført – de er kommet til i takt med, at der i pressen har været ekstreme eksempler på mennesker, som falder igennem og mister forsørgelsen. Vi har ikke brug for flere krumspring – det har vi prøvet, og de virker ikke, mener Bente Dam Sørensen.
Må gå fra hus og hjem
Rikke Helk, socialrådgiver i Dansk El-Forbund og formand for Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe for socialrådgivere ansat i fagbevægelsen er også medskribent på et debatindlæg til fagbladet og mener ikke, at socialrådgivere i det ganske land kan tages til indtægt for holdningerne i artiklen.
– Det er for ensidigt kun at høre, hvad socialrådgivere i jobcentrene oplever, som man gør i artiklen, fordi de ser de syge borgere i en forholdsvis kort periode, indtil de bliver raskmeldte. Vi ser dem efterfølgende, når de kommer til os og siger: ”Jeg er stadig syg, men det mener kommunen ikke”.
– Mange har gået i 52 uger, uden at der er sket ret meget i deres sag, og mange må måske gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere har en forsørgelse. Derfor er vi ikke enige i at bevare varighedsbegrænsningen, siger Rikke Helk.
Hun understreger, at hun ikke er tilhænger af det, hun kalder ’bevidstløs sygemelding’ i det uendelige og bakker blandt andet op om at tænke i tværfaglighed og rehabilitering, når det gælder om at få borgere med komplicerede sygdomsforløb eller diffuse lidelser videre.
– Her er jeg for så vidt enig med Dansk Socialrådgiverforening. Jeg tror lige præcis på, at rehabiliteringsforløb kan sættes ind meget tidligere, så folk ikke skal komme til os i fagbevægelsen for at få hjælp i stedet for at få den i kommunen, og vi på den måde skal køre parallelforløb.
Man er sikret forsørgelse
Den holdning afspejler også holdningen i Dansk Socialrådgiverforening, pointerer Mads Bilstrup, formand for DS’ region Nord og medlem af hovedbestyrelsen. Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse vedtog i februar 2012 notatet ”Færre på offentlig forsørgelse – en tæt, tidlig og rehabiliterende indsats“.
Heri slås det blandt andet fast, at der efter Dansk Socialrådgiverforenings vurdering er risiko for, at flere ender på varig forsørgelse, herunder sygedagpenge, hvis man helt afskaffer varighedsbegrænsningen. Derfor skal den bevares, men åbnes for mere fleksible forlængelsesmuligheder.
– Falder man for varighedsbegrænsningen, skal man selvfølgelig ikke stå uden forsørgelse. Derfor har vi foreslået det, vi kalder ’et aktivt rehabiliteringsforløb’, fordi ens sag måske er kompliceret eller ens lidelse diffus, så det ikke er muligt at afklare den inden for 52 uger. Det vil sige, at man er sikret forsørgelse, selv om varighedsbegrænsningen bevares.
For ensidigt og unuanceret
– Og det budskab er ikke kommet ud til vores medlemmer. Det har kun været den korte version – at vi er tilhængere af at bevare de 52 uger, og det er ærgerligt, siger Mads Bilstrup, som godt kan forstå de socialrådgivere, blandt andet fra fagbevægelsen, som er blevet oprørte over artiklen i fagbladet.
– Det er for ensidigt og unuanceret kun at høre 121 socialrådgivere i jobcentrene og sige, at det repræsenterer alle socialrådgiveres holdninger. Derfor kan jeg godt forstå, hvis socialrådgiverne i fagbevægelsen føler, at deres mening og viden ikke er blevet hørt i denne sag, siger han.
Læserbrevene fra socialrådgiverne i fagbevægelsen bringes i Socialrådgiveren nr. 8-2012.