Leder – Region Syd

Læs regionformand Anne Jørgensens leder til nyhedsbrevet sendt ud til alle kommunalt og regionalt ansatte tillidsvalgte i Region Syd den 19. december 2018.

Kære TR og AMIR

Der bliver nok at se til også i 2019.

Vi skal alle i DS sætte fokus på at forbedre socialrådgivernes arbejdsmiljø.
Vi starter med at sende 25 arbejdsmiljørepræsentanter til en stor konference i Odense sammen med en masse andre, da hele FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) har fokus på arbejdsmiljø. Mange flere ville med, men der er begrænsede pladser og penge, men andre skal nok komme med til andre arbejdsmiljø arrangementer i løbet af året.

Det bliver ligeledes udfordrende, hvordan finanslovsaftalen vedr. nedsatte ydelser og midlertidigheden i opholdstilladelser bliver omsat til lovgivning. Det bliver sværere at hjælpe disse børn og familier, og DS har et enormt stort fokus på området og vil følge det tæt for at kunne påpege de meget uheldige konsekvenser, det betyder.

Men uanset alle vores udfordringer med omstruktureringer, nedskæringer og ny lovgivning, så bliver det Jul hvert år.

Jeg ønsker jer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår og håber, at I vil nyde ferien.