Lønnen matcher ikke opgaver og ansvar, mener lederne
Som optakt til OK18 har der været afholdt regionale debatmøder for lederne, som kunne diskutere ønsker til kravene til de kommende overenskomstforhandlinger. Her fyldte især lønniveau og arbejdsmiljø.
Personaleledelse, økonomiansvar, ansættelser og fyringer, pressesager, servicering af det politiske niveau, lønforhandlinger og meget andet. Ledernes opgaveportefølje er langsomt, men støt vokset de seneste mange år – uden at lønniveauet er fulgt med.
Sådan lød en af de gennemgående tilbagemeldinger fra de regionale debatmøder, Dansk Socialrådgiverforening har afholdt for og med lederne som optakt til OK18.
Afsæt i Ledersektionens debatoplæg
Rammen for møderne var et OK18-debatoplæg fra DS’ Ledersektion, som blandt andet tog fat i spørgsmål om højere startløn og længere opsigelsesvarsel for ledere med personaleansvar, konkrete krav om kompetenceudvikling og lederuddannelse, arbejdsmiljø samt seniorrettigheder.
En konkret tilbagemelding fra afdelingslederne lød, at lederne oplever et usynligt lønloft ved grundlønstrin 50, hvor kontorcheferne, som er på lederniveauet over dem, typisk er indplaceret. At lønloftet opleves som et problem skal ses i sammenhæng med, at afdelingslederne lønmæssigt bliver presset nedefra af koordinatorerne, så lønforskellen mellem dem og afdelingslederne er meget lille, lød tilbagemeldingen.
Højere løn tiltrækker dygtige ledere
Så generelt ønsker DS-lederne et lønløft – enten på trin med fuld gennemslag eller med centralt aftalte tillæg for ansvarsområder og opgaveporteføljer, var konklusionen på løndebatten.
– Det kræver, mener jeg, særlige evner og personlige kompetencer at bestride en lederstilling i det offentlige i dag, og det mener jeg også skal honoreres. Jeg oplever ikke medarbejdere, der er misundelige på ledere – de virker godt klar over, at man er i en anden form for udsat position, og de ønsker ikke selv at sætte sig her. Derfor oplever vi også udfordringer i at rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede ledere, lyder en skriftlig tilbagemelding fra en kommunal afdelingsleder.
– Det skinner tydeligt igennem på de tilbagemeldinger, vi har fået, både på de afholdte møder i Region Nord og på skrift, at mange ledere oplever, at nogle af de højest lønnede basismedarbejdere er meget tæt på dem lønmæssigt. Det opleves som problematisk, da lønnen så ikke opleves at matche det ansvar, der følger med et lederjob, siger Jeppe Bülow, medlem af Ledersektionens bestyrelse og til daglig projektleder i Foreningen Grønlandske Børn, som deltog i møderne.
Skal stå til rådighed 24/7 året rundt
Når det gælder arbejdsmiljøet, presses lederne af forventningen fra deres overordnede om, at de er til rådighed 24/7-365 – til trods for, at cheferne godt ved, at lederne har en gennemsnitlig, ugentlig arbejdstid på 37 timer uden højeste arbejdstid.
– Hos os er der en forventning om, at man står til rådighed for sine medarbejdere, når de er på arbejde – uanset om de er på ambulant eller døgn (indenfor botræning og efterværn, red.). Desværre er jeg leder for døgn og skal derfor have telefonen åben fra kl. 7-22 hver dag. På medarbejderniveau gives der store tillæg for at stå til rådighed, men det forventes, at ledere gør det uden tillæg. Og så meget mere tjener vi jo heller ikke, lyder tilbagemeldingen fra en leder i en større kommunal forvaltning.