Ny afgørelse presser – og gavner – socialrådgivere
På baggrund af en principafgørelse skal kommunerne genåbne en lang række sager og konkret vurdere, om borgerne skal flyttes fra integrationsydelse til kontanthjælp. Afgørelsen kan gavne indsats for udsatte borgere, men presser kommunernes sagsbehandling.
I slutningen af november måtte integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg sende et orienteringsbrev til kommunerne og understrege, at borgere, der er sat på integrationsydelsen, fordi de har været i et andet EU/EØS land i mere end ét ud af de seneste otte år, skal have deres sager genåbnet, og at afgørelsen om deres ydelse skal foretages på baggrund af en konkret, individuel vurdering.
Orienteringsbrevet blev sendt, efter at det i efteråret kom frem, at det ifølge en EU-dom fra 2013 ikke var lovligt at fratage statsborgere sociale ydelser på grund af manglende tilknytning til hjemlandet baseret på et såkaldt bopælskrav. Dette havde været tilfældet for godt 1100 danske statsborgere, som siden juni 2016 er blevet flyttet fra kontanthjælp til integrationsydelsen.
På baggrund af ministerens orienteringsbrev offentliggjorde Ankestyrelsen kort før jul en principafgørelse, som fastlagde denne nye praksis med krav om en konkret vurdering af den danske statsborgers tilknytning til Danmark.
Socialrådgiver: Afgørelse kan hjælpe hjemløse-indsatser
Principafgørelsen er vigtig for en lang række socialrådgivere, blandt andet de, som arbejder med hjemløse.
– De borgere, som er røget over på integrationsydelsen, har risiko for at være fastholdt i hjemløshed i længere tid. Det er blevet sværere at finde betalelige boliger til dem, hvilket vanskeliggør deres situation og vores muligheder for at hjælpe dem ud af hjemløshed, fortæller Malene Kanstrup, socialrådgiver ved RG60 Herberg og Kollegiet Gl. Køge Landevej i København.
Principafgørelsen og overgang fra integrationsydelse til kontanthjælpsydelse letter udfordringen med at finde betalelige boliger. Samtidig giver overgangen fra integrationsydelse til kontanthjælp i flere tilfælde borgerne mulighed for at afdrage gæld, fortæller Malene Kanstrup, som også er formand for Dansk Socialrådgiverforenings hjemløse-faggruppe.
På baggrund af principafgørelsen har hun konkret anmodet kommuner i Københavnsområdet om at flytte fire borgere væk fra integrationsydelsen til den højere kontanthjælpsydelse.
– Jeg har fået bekræftelse på, at en borger fra Rødovre Kommune allerede er overgået til kontanthjælp, Hvidovre er i gang med praksisændringen, og jeg venter på svar fra Københavns Kommune.
KL: Ministeriets fejl presser kommuner yderligere
Kommunerne har pligt til selv at finde de berørte borgere og træffe nye afgørelser. Men genåbningen kan blive en stor opgave i kommunernes allerede pressede sagsbehandling, vurderer Niels Arendt Nielsen, kontorchef i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse.
– Med den store arbejdsbyrde som kontanthjælpsloftet og 225-timerreglen allerede er i kommunerne, er der ingen tvivl om, at denne opgave vil presse de kommunale ydelseskontorer yderligere.
Godt 1100 danske statsborgere er i øjeblikket på integrationsydelse, men KL forudser, at endnu flere sager muligvis skal genåbnes som følge af principafgørelsen og ministeriets orienteringsbrev.
– KL vil på kommunernes vegne rejse et krav om kompensation for de ekstra opgaver, som fejlen i ministeriet har medført, understreger Niels Arendt Nielsen.
Socialrådgiverne: Politikere bør prioritere midler til sagsbehandling
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer politikerne til at sikre, at de faglige rammer for kommunernes genåbning af sagerne, er i orden.
– Det er positivt, at vi nu får en principafgørelse, som lægger praksis fast. Men sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet er i forvejen presset af stor arbejdsmængde, og nu får kommunerne så endnu en opgave med genåbningen af de mange sager. Derfor er det afgørende både for socialrådgivernes arbejdsmiljø, rettidigheden og borgerhensynet, at Folketing og kommuner afsætter de nødvendige ressourcer til at sikre en ordentlig sagsbehandling, siger DS-formand Majbrit Berlau.