Ny politisk aftale skal styrke sikkerhed på botilbud
Ny Christiansborg-aftale mod vold på botilbud er et skridt på vejen til styrket sikkerhed for ansatte og beboere, mener DS-formand Majbrit Berlau. Men aftalen løser ikke problemerne med kapacitet og normering i psykiatrien, understreger hun.
Et bredt flertal i Folketinget har afsat 400 millioner kroner af satspuljemidlerne over de næste fire år til en aftale om at forebygge vold på botilbud.
Aftalen om en styrkelse af sikkerheden er indgået efter fem tragiske drabssager på forsorgshjem og sociale bosteder inden for fire år. Blandt andet blev en læge og en socialrådgiver i 2014 dræbt af en psykisk syg beboer på forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund Kommune.
Aftalen indebærer blandt andet, at der over en fireårig periode bruges 277 millioner kroner til oprettelse og drift af 150 pladser på specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i de fem regioner. Det er kommunerne, der skal visitere personer til disse nye regionale institutioner.
DS: Ny institutionsform er skridt på vejen
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, ser etableringen af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger som et skridt på vejen til at give borgere, der både har store misbrugsproblemer og psykiske lidelser – de såkaldte dobbeltdiagnoser – et kvalitetstilbud, der kan afhjælpe deres psykiske lidelse, give misbrugsbehandling og stabilisere sociale problemer.
– Det giver rigtig god mening at samle det til én helhedsorienteret indsats på ét sted.
Majbrit Berlau opfordrer dog samtidig til at lave en tæt opfølgning på metoder og resultater.
– Også for at undgå, at den ny institutionstype blot medfører flere overgange for udsatte borgere, hvor der kan opstå flaskehalse og andre problemer.
Til gengæld mener DS-formanden ikke, at de nye institutioner løser kapacitetsproblemerne i psykiatrien.
– Den nye institutionsform er i bund og grund en lappeløsning på et psykiatrisk behandlingssystem, der hænger i laser. Der er brug for langt større kapacitet og bedre bemanding i psykiatrien. Men vi kan ikke vente på, at det problem bliver løst. Der er nødt til at blive gjort noget nu, så vi kan forebygge flere tragiske episoder på bosteder og forsorgshjem.
Saxenhøj-socialrådgiver: Brug for akutte handlemuligheder
Oprettelsen af de nye psykiatriske afdelinger har været diskuteret blandt både politikere, faglige organisationer og patientforeninger.
Blandt andet fordi aftalen lægger op til, at det skal være muligt at anbringe eller tilbageholde personer på disse afdelinger mod deres vilje. Anbringelse uden samtykke kræver dog, at vedkommende skal have været tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling inden for de seneste seks måneder.
På forsorgshjemmet Saxenhøj er tillidsrepræsentant for socialrådgiverne, Susanne Trillingsgaard, dog skeptisk over for netop denne afgrænsning.
– Vi har beboere, som eksempelvis får psykotiske episoder godt en gang om året. Og der hjælper muligheden for tvangsindlæggelse ikke. Hvis beboerne er psykotiske, vil de ofte nægte at lade sig indlægge. Så kan vi gå i en-to måneder og arbejde på at få dem indlagt, fortæller hun.
Dansk Socialrådgiverforening mener grundlæggende, at tvang skal minimeres så vidt muligt, men der kan opstå farlige situationer, hvor det vil være nødvendigt at bruge tvang for at beskytte medarbejdere og borgere, lyder det fra formand Majbrit Berlau. Blandt andet for at begrænse beboernes adgang til narkotika og knive.
– Som udgangspunkt lægger aftalen ikke op til yderligere brug af tvang end hvad der i dag er muligt i psykiatriloven. Men når tvang er et muligt redskab, er det altid nødvendigt at holde øje. Målet skal være et bedre og sikrere tilbud for både brugere og ansatte. Derfor bør praksis og kvaliteten i tilbuddet følges tæt, siger DS-formanden.
Vejledning skal forebygge konflikter
Dansk Socialrådgiverforening har arbejdet for, at der i forbindelse med aftalen skal laves en vejledning, der tydeligt forklarer reglerne for videregivelse af oplysninger mellem relevante myndigheder om borgere med psykiske lidelser på botilbud.
– En tydelig vejledning kan være med til at sikre, at medarbejdere på eksempelvis botilbud hurtigt får den nødvendige viden om beboere, som har særlige behov, medarbejderne skal være opmærksomme på. At det er kommet med i aftalen er vigtigt i forhold til at forebygge konflikter og vold, lyder det fra DS-formanden.
Selvom aftalen ikke er en endelig løsning på samtlige sikkerhedsproblemer på botilbud og forsorgshjem, er den en vigtig styrkelse af sikkerheden på kort sigt, understreger Majbrit Berlau.
På Saxenhøj vurderer Susanne Trillingsgaard, at aftalen vil medføre visse forbedringer af sikkerheden for ansatte og beboere. Allerhelst havde hun dog set, at ressourcerne i aftalen var blevet tilført de eksisterende institutioner i psykiatrien.
– Hvis de psykiatriske skadestuer og de lukkede afdelinger havde kapacitet og ressourcer, så de ikke var nødt til at udskrive folk, før de var færdigbehandlede, og der kunne laves bedre udslusningsmuligheder i samarbejde med kommunerne, havde det været en optimal løsning set fra vores side.
| Hovedpunkter i aftalen om sikkerhed på botilbud Aftalen, som er indgået mellem satspuljepartierne, finansieres med 400 millioner kroner fra satspuljemidlerne fordelt over en fireårig periode. Ifølge aftalen afsættes:
|