Ny praksisrapport giver inspiration til at arbejde ”svensk”

Hvad vil det sige at arbejde ”svensk” på børneområdet? Få inspiration i ny praksisrapport fra KORA, som også inviterer til temamøder om at arbejde ”svensk”.

Herning Kommune har succes med at arbejde med den svenske model, som blandt andet forudsætter, at socialrådgiverne har højst 25 børnesager. Det dokumenterede en midtvejsevaluering for nylig. Men hvad vil det sige at arbejde ”svensk” på børneområdet? Ud over et lavere sagstal handler det i høj grad om at få det tværfaglige samarbejde til at fungere.

Det er en af konklusionerne i den nye praksisrapport: ”Sverigesmodellen i praksis – Erfaringer fra Herning Kommune efter to år”, som KORA og Metodecenteret står bag.

Der er stor interesse for Sverigesprogrammet blandt de danske kommuner, og formålet med rapporten er ifølge KORA, at interesserede kommune kan få inspiration til, hvordan de selv kan arbejde ”svensk” på børneområdet.

– Alle snakker om, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt, når der skal løses komplekse opgaver i kommunerne. Men det er de færreste, der lykkes med det, siger projektleder i KORA, Hanne Søndergård Pedersen.

Lavpraktisk inspiration om tværfagligt samarbejde

I Sverigesteamet i Herning oplever socialrådgiverne, at de nu laver mere kvalificeret sagsbehandling end tidligere, og at det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersker og skolepsykologer fungerer. De taler med hinanden om de svære børnesager og koordinerer indsatsen.

I rapporten understreges det, at det gode samarbejde begynder i toppen. Her mødes lederne for henholdsvis socialrådgivere, sundhedsplejersker og skolepsykologer to gange om måneden, hvor de dels sætter retningen for arbejdet, dels koordinerer medarbejdernes samarbejde. I næste led mødes de tre faggrupper hver anden uge. Her snakker de børnesagerne igennem. Teamet kommer også ud på skolerne cirka en gang om måneden, hvor pædagoger og lærere kan få sparring omkring de børn, de er bekymrede for.

– På et helt lavpraktisk plan har de forskellige fagligheder fået kontorer ved siden af hinanden, så de deler køkken og spiser frokost sammen. Samtidig er deres kalendere koordinerede, så de rent faktisk har tid til hinanden, når behovet opstår. Resultatet er, at de i dag oplever sagerne som noget, de er fælles om. Tidligere var en sag noget, man overleverede til hinanden, siger Hanne Søndergård Pedersen.

Tidligt ind i sagerne

Som noget nyt i Herning har de fjernet modtagefunktionen omkring de svære sager. I stedet får socialrådgiverne sagerne, lige så snart der er en underretning. Det giver dem nogle lidt andre opgaver, end de har været vant til. Til gengæld kommer de grundigere ind i sagerne fra start. På den måde kan sagsbehandlerne sætte tidligere ind med forebyggende indsatser, og familierne får kun én sagsbehandler i forløbet.

– Når socialrådgiverne kommer tidligt ind i sagerne, får de hurtigt et solidt kendskab til familierne. De oplever, at de dermed er bedre i stand til at handle ud fra deres faglige vurderinger. De undgår flere akutte løsninger og føler, at de kan træffe de fagligt bedste beslutninger i alle deres sager, forklarer Hanne Søndergård Pedersen.

Læs mere om den svenske model www.sverigesprogrammet.herning.dk og i det seneste nummer af Fagbladet Socialrådgiveren.


Temamøder om svensk model

KORA holder temamøder om Herning Kommunes erfaringer med den svenske model. Hanne Søndergård Pedersen vil sammen med udviklingskonsulent Stinne Højer Mathiasen fra Herning Kommune fortælle om de foreløbige resultater.

Det er gratis at deltage i arrangementerne, som holdes den 18. maj 2015 i Aarhus og den 21. maj 2015 i København.