Ny rapport: Kontanthjælpen er blevet udhulet
I forhold til gennemsnitslønnen er kontanthjælpen faldet gennem de seneste 25 år, viser ny rapport. Økonomiske incitamenter virker ikke på alle, advarer DS, som roser beskæftigelsesministeren for at huske uddannelse som en vej væk fra kontanthjælp.
Sammenlignet med gennemsnitslønnen er kontanthjælpen gradvist blevet udhulet siden 1987. Det er en af hovedkonklusionerne i Rockwool-fondens nye forskningsrapport ”Kontanthjælpen gennem 25 år”, som også viser, at der er kommet flere fattige kontanthjælpsmodtagere i perioden.
Især for enlige uden børn, som udgør hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne, er det økonomiske incitament til at komme i job mærkbart. Den såkaldte dækningsgrad for en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn var i 2012 kun godt 30 procent af en gennemsnitlig løn.
Alligevel viser rapporten, at andelen af mennesker, som er fanget på kontanthjælp i mindst 10 af årets 12 måneder – er steget fra 37 procent i 1994 til 52 procent i 2012.
– Hvis man ikke har ressourcerne til at reagere på de økonomiske incitamenter, bliver man bare yderligere isoleret, påpegede Majbrit Berlau under offentliggørelsen af Rockwool-fondens nye rapport, hvor hun var inviteret med som faglig ekspert.
Lave ydelser giver lav løn
Med til pressemødet var også beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) samt Socialdemokraternes socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.
Jørn Neergaard Larsen understregede, at kontanthjælpssystemet ikke er ønskværdigt at komme ind i. Han pointerede dog samtidig, at gevinsten ved arbejde fortsat er for lille.
– Det er en af de udfordringer, som gør, at regeringen har truffet beslutninger om eksempelvis kontanthjælpsloft og skattelettelser til de lavtlønnede.
Pernille Rosenkrantz-Theil advarede om, at lavere sociale ydelser vil smitte af på lønniveauet for især lavtlønnede.
Oplagt at styrke uddannelsesfokus
Hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne har lavt uddannelsesniveau, hvilket Majbrit Berlau fremhævede som et oplagt fokuspunkt i indsatsen.
– Vi socialrådgivere drømmer om at få bedre mulighed for at bruge uddannelse i indsatsen. En styrkelse af revaliderings- og voksenlærlingeordningerne ville gavne. Det samme ville brobygning mellem kontanthjælp og uddannelse, for det kan være et stort spring at begynde på en uddannelse, hvis man har været på kontanthjælp i flere år.
Majbrit Berlau understregede også, at der er behov for et ufaglært eller socialøkonomisk arbejdsmarked, som kan hjælpe udsatte kontanthjælpsmodtagere til at få fodfæste på jobmarkedet.
DS: Investér i indsatsen for udsatte ledige
Netop udfordringerne med at lette udsatte kontanthjælpsmodtageres vej ind på arbejdsmarkedet har regeringen dog stor opmærksomhed på, forsikrede beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.
– Vi vil sætte fokus på samarbejdet og integrationen mellem virksomheder, jobcentre og kontanthjælpsmodtagere. Desuden er uddannelse en nøgle. Vi har brug for mere målrettet uddannelse, så kontanthjælpsmodtagerne får kompetencer, der passer til det lokale erhvervsliv.
Ministerens ord om uddannelse fik ros med på vejen af Majbrit Berlau, som desuden opfordrede til at investere i en helhedsorienteret og håndholdt indsats for udsatte ledige.
Tidligere har en analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, slået fast, at samfundet i løbet af seks år kan spare godt 700.000 kroner for hver udsat ledig, som kommer i job i bare tre måneder.