Ny undersøgelse: Store problemer med beskæftigelsesreformer

Der har ikke været sat tilstrækkeligt med tid og ressourcer af til gennemførelsen af de seneste års mange beskæftigelsesreformer. Det har skabt massive arbejdsmiljøproblemer på jobcentrene rundt om i landet og har ladt syge og ledige borgere i stikken.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening blandt 251 socialrådgivere, der arbejder på beskæftigelsesområdet i landets jobcentre.

– Reformerne er blevet hastet igennem fra politisk side uden skelen til, om de mange ændringer kunne gennemføres i praksis, og det har fået store negative konsekvenser for både borgere og fagfolk, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Undersøgelsen omhandler førtidspensionsreformen fra januar 2013, kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 og sygedagpengereformen, som trådte endeligt i kraft i januar 2015. 251 socialrådgivere fra 66 forskellige kommuner har deltaget i undersøgelsen.

Sygedagpenge: Fagligt uforsvarligt

Især sygedagpengereformen får kritik i undersøgelsen, som bliver citeret i en række danske medier. Et af omdrejningspunkterne i reformen er, at borgere på sygedagpenge skal have revurderet deres arbejdsevne efter 22 uger – og ikke som tidligere efter 52 uger. Men 66 procent af de adspurgte socialrådgivere pointerer, at de ikke kan vurdere borgerens arbejdsevne på et fagligt forsvarligt grundlag i løbet af så kort tid.

– Borgerens helbredssituation er ofte ikke afklaret på det tidspunkt, og ventetiderne i det regionale sundhedsvæsen forsinker processen betydeligt. Samtidig er der ikke tid og personale nok til at foretage den helhedsorienterede vurdering, der skal til, siger Majbrit Berlau.

Er borgerens situation ikke afklaret, har socialrådgiveren ofte intet andet valg end at sende borgeren i jobafklaringsforløb, hvis borgerne stadig skal have ret til en social ydelse. Mulighederne for udsættelse kan ikke benyttes, hvis borgeren eksempelvis ikke har udsigt til at kunne vende tilbage i job. Hvorvidt jobafklaringsforløb er relevant for borgeren, er der med den nye lovgivning ikke mulighed for at tage højde for, påpeger flere adspurgte socialrådgivere.

En tilsvarende undersøgelse fra Ankestyrelsen bekræfter socialrådgivernes kritik. Her peger 9 ud af 13 kommuner på, at det ikke er muligt at fremskaffe de nødvendige oplysninger til at vurdere de syge borgere inden for de 22 uger, som reformen kræver.

Rigide regler sluger ressourcerne

Samtidig viser DS-undersøgelsen, at der bliver brugt uforholdsmæssigt mange ressourcer på at overholde 22-ugersfristen for revurdering af borgerens arbejdsevne.

– Det bliver et ræs for at nå tidsfristen på bekostning af selve indsatsen til skade for borgerne. Planlægningen af jobafklaringsforløbene, som er den indsats, der i sidste ende skal skabe fremdrift for syge og ledige borgere, er der ikke ressourcer til. Det er katastrofalt, siger Majbrit Berlau.

Kun 12 procent af de adspurgte socialrådgivere mener, at jobafklaringsforløbene – som ifølge reformen skal være en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats – fungerer efter hensigten.

– Der er brug for en langt bredere vifte af tilbud til borgere i jobafklaringsforløb, understreger DS-formanden.

Minister kaldt i samråd: Afviser ændringer

Majbrit Berlau opfordrer politikerne til at ændre loven, så der bliver tid til at sikre den faglige vurdering af hver enkelt borgers situation og lave de rette afklaringsforløb.

– Borgere bliver fanget på lavere ydelser uden at rammerne er på plads til at kunne give den indsats, der skal til for at hjælpe borgerne. Hvis reformerne skal være et løft af de faglige indsatser i stedet for en hindring for dem, er politikerne nødt til at afsætte den nødvendige tid og ressourcer til implementeringen.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard afviser indtil videre at foretage ændringer i sygedagpengereformens forkortede tidsfrister. På baggrund af DS-undersøgelsen har Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, kaldt ministeren i samråd.