Overblik i debatten: Her er fakta om sociale ydelser

Artiklen opdateres løbende, når der kommer nye oplysninger. Artiklen er senest opdateret 14. februar 2017.

Der har i månedsvis været debat i både Folketinget og mediespalterne om alt fra antallet af danskere på overførselsindkomster til de økonomiske konsekvenser af de nye lave ydelser.

Så sent som i starten af december fik Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, kritik for at inddrage studerende på SU og folkepensionister i en optælling, som skulle illustrere, hvor mange danskere, der var på overførselsindkomst i stedet for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Tidligere har en undersøgelse vist, at fire ud af fem danskerne mangler viden om eksempelvis, hvor mange mennesker, der modtager kontanthjælp og ydelsernes størrelse.

For at kaste lys over fakta bringer Dansk Socialrådgiverforening her et overblik over den aktuelle situation specifikt i forhold til ydelserne i kontanthjælpssystemet.

Fakta: Omkring 145.000 personer i kontanthjælpssystemet i oktober

Omkring fem procent af den samlede arbejdsstyrke modtog i oktober 2016 enten kontanthjælp, uddannelseshjælp målrettet unge under 30 år eller integrationsydelsen målrettet borgere, som har boet mindre end syv ud af de seneste otte år i Danmark. Det viser tal fra jobindsats.dk.

Mere end to ud af tre borgere, som modtager en af disse ydelser, er såkaldte aktivitetsparate, altså personer, som af deres kommune vurderes at have så store sundhedsmæssige eller sociale problemer, at de ikke forventes at kunne varetage et job eller en uddannelse på ordinære, ustøttede vilkår.

Fordelt på de specifikke ydelser så situationen i oktober 2016 således ud:

– Ifølge jobindsats.dk modtog 83.228 personer kontanthjælp, heraf var 58.878 aktivitetsparate. Kontanthjælpssatsen afhænger blandt andet af, om man er forsøger. Som udgangspunkt udgør kontanthjælpen til en voksen uden børn i 2016 10.968 kroner om måneden. For en forsørger er tallet 14.575. Yderligere information om kontanthjælpssatser kan findes på borger.dk.

– 36.328 personer modtog den SU-lignende uddannelseshjælp der for udeboende er på 6.010 kroner om måneden. Af dem var 20.542 aktivitetsparate og modtog derfor såkaldt aktivitetstillæg.

– 25.326 personer modtog integrationsydelse, som ligeledes er på SU-niveau, heraf var 17.037 aktivitetsparate. Integrationsydelse udløser i modsætning til uddannelseshjælp ikke tillæg til aktivitetsparate.

Grundet efterregistreringer kan der være mindre udsving mellem optællinger og de faktiske forhold, oplyser jobindsats.dk.

Kontanthjælpsloft og 225-timersregel rammer langt flere, end Folketinget fik stillet i udsigt

Da lovene om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen blev vedtaget, skønnede regeringen, at 8.000 fuldtidspersoner ville blive ramt af 225-timers reglen og 24.100 af loftet.

I februar 2017 viste et svar fra beskæftigelsesministeren til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at 14.092 personer i december 2016 blev ramt af 225-timersreglen – og dermed trukket i kontanthjælpen, uddannelseshjælpen eller integrationsydelsen.

I alt fik omkring 59.000 borgere i september 2016 varslingsbrev om, at de havde udsigt til at blive ramt af reglen, viser et svar fra daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg. Dette er en opjustering af tallene i forhold til et tidligere svar fra den daværende beskæftigelsesminister, hvor det samtidig fremgår, at hovedparten af de, der er blevet varslet om, at de rammes af 225-timersreglen, er såkaldte aktivitetsparate, altså i den socialt og sundhedsmæssigt mest udsatte gruppe af ledige.

1. oktober fik 33.127 personer beskåret deres kontanthjælps- uddannelseshjælps- eller integrationsydelse som følge af kontanthjælpsloftet, viser et svar fra den daværende beskæftigelsesminister til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Svaret indeholder desuden oplysninger om de berørte borgere fordelt på blandt andet alder, køn og etnisk baggrund.

Af et andet svar fra den nu forhenværende beskæftigelsesminister fremgår, at 70 procent af de borgere, som rammes af kontanthjælpsloftet, er såkaldte aktivitetsparate.

Den forhenværende beskæftigelsesminister har desuden oplyst, at 46 procent af de borgere, som rammes af kontanthjælpsloftet, har modtaget kontanthjælp i mindst tre år. Svaret giver ikke information om, hvor stor en del af disse personer, som er vurderet aktivitetsparate.

Der er endnu ikke fyldestgørende oplysninger om, hvor mange borgere, der berøres af to eller flere af de lave ydelser, eksempelvis borgere på integrationsydelsen. I februar 2017 viste et svar fra beskæftigelsesministeren dog, at 4217 af de borgere, der i december 2016 blev ramt af 225-timersreglen samtidig fik reduceret deres ydelse som følge af kontanthjælpsloftet.

I september 2016 lavede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en foreløbig opgørelse, som viste store kommunale udsving i forhold til, hvor mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hver kommune, som er undtaget for 225-timersreglen. Det tyder på ujævn praksis, som kan være problematisk for både borgernes retssikkerhed  og socialrådgivernes arbejdsmiljø, lyder kritikken.

Over 43.000 børn forventes ramt af kontanthjælpsloft

Hvor store beløb, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skærer af de sociale ydelser afhænger af en række faktorer, heriblandt antallet af børn og om man er enlig forsørger.

Enlige forsørgere forventes at udgøre 15.500 ud af de 33.127 personer, som i oktober 2016 blev ramt af kontanthjælpsloftet, har daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) oplyst i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Af svaret fremgår desuden, at det på baggrund af CPR-registret vurderes, at der i de berørte familier er omkring 38.700 hjemmeboende børn under 18 år og omkring 4.700 børn, der ikke er registreret på ydelsesmodtagerens adresse eksempelvis som følge af skilsmisse.

I et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Folketingets Finansudvalg fremgår, at ministeren forventer, at der i 2017 vil være 19.100 forsørgere og 21.800 børn, som er berørt af integrationsydelsen med en sats på SU-niveau.

I et svar fra beskæftigelsesministeren til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra februar 2017 fremgår, at der er mindst 13.403 børn i familier ramt af 225-timersreglen.

Ifølge udregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil tusindvis af disse børn og deres familier opleve at komme under den fattigdomsgrænse, som den daværende socialdemokratisk ledede regering indførte i 2013. Forhenværende beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), har oplyst til Folketingets Finansudvalg, at 11.800 personer, heriblandt 7000 børn vil komme under fattigdomsgrænsen fra 2013 som følge af indførelsen af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet.

Dokumentation: Lave ydelser sender børnefamilier ud i fattigdom

Flere organisationer har på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriet lavet en række 0udregningseksempler, der viser, hvor store beløb, forskellige typer af ydelsesmodtagere står til at miste som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Eksempelvis har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lavet beregninger på baggrund af fattigdomsgrænsen fra 2013. Her viser udregningerne, at en række forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere vil ryge under fattigdomsgrænsen som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Andre udregninger fra AE på baggrund af ministeriets tal viser, at adskillige grupper af borgere på de nye lave ydelser desuden ryger under SKATs grænse for inddrivelse af offentlig gæld.

AE har samlet en række beregninger om udviklingen i fattigdom i publikationen “Danmark på fattigdomskurs” fra december 2016.

DS-undersøgelse: Helbredsproblemer er en faktor i ni ud af ti kontanthjælpssager

Endelig har Arbejdebevægelsens Erhvervsråd også lavet udregninger på baggrund af Rockwool Fondens nye minimumsbudgetter for, hvad man kan leve for i dagens Danmark. AE’s udregninger viser, at mange borgere vil ende med en social ydelse, som ligger flere tusinde kroner under Rockwool Fondens minimumsbeløb.

Det bør noteres, at Rockwool Fondens minimumsbudgetter ikke tager højde for betaling af gæld, selvom gæld ifølge AE berører mere end tre ud af fire enlige forsørgere på kontanthjælp.

Samtidig tager minimumsbudgetterne ikke højde for øgede medicinudgifter som følge af, at kontanthjælpsmodtagernes helbredsniveau gennemsnitligt er dårligere end befolkningens som helhed. Eksempelvis har Dansk Socialrådgiverforening i foråret 2016 foretaget en undersøgelse af 1000 tilfældigt udvalgte kontanthjælpssager, hvor helbred i 90 procent af sagerne spillede en rolle for, at borgerne er på kontanthjælp.