Gode råd til en fælles strategi

Er I stressede på jeres arbejdsplads? Læs her om, hvordan I kan arbejde systematisk med en proces, der kan løse op for problemerne.

Systematisk arbejde med forbedring af arbejdsmiljøet kan deles ind i fire faser:
1. Kom i gang, 2. Undersøg, 3. Ret op, 4. Følg op.

Kom i gang

Involvér de ansvarlige

For at mindske eller fjerne problemer med stress på jeres arbejdsplads skal I først og fremmest tage problemet op med ledelsen. Involvér arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant. De har viden og kontakter, som I kan bruge.

Men overlad ikke problemet til dem. Man kan ikke løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø, uden at alle medarbejdere tager aktivt del i processen med at undersøge og rette op på stressproblemerne.

Bo Netterstrøm foreslår i bogen “Stress på arbejdspladsen”, at man skal huske følgende 9 punkter, når man skal i gang med at løse problemer med stress på arbejdspladsen:

  1. Meld ud, at det er vigtigt
  2. Gå systematisk til værks
  3. Meld ud, at det tager tid
  4. Start lokalt
  5. Lav en “struktur” – et organ, der kan køre processen
  6. Tag temperaturen, og mål det psykiske arbejdsmiljø
  7. Start i det små (“hvordan taler vi med hinanden, og hvad taler vi om?”)
  8. Meld tilbage til alle om, hvordan det går
  9. Fortæl omverdenen om det

Afklaring

Arrangér et afklaringsmøde, hvor I drøfter spørgsmål om stress. I kan vælge en problemorienteret tilgang, der tager fat på det, der er svært, det som skaber problemerne.

Eller I kan vælge en løsningsfokuseret tilgang, som tager udgangspunkt i den gode ikke-stressede arbejdssituation.

Det kan være en god ide at skaffe en ekstern ordstyrer til at lede en sådan afklaringsproces, især hvis arbejdspladsen også er præget af konflikter.

Tal om stress og få et fælles sprog. Medarbejderne bliver ikke mere stressede, af at man taler højt om det. Det kan tværtimod fjerne nogle tabuer, give mulighed for at nuancere, og det bliver lettere at finde løsninger.

Forankring

Når I har fået taget hul på problemerne, skal I sørge for, at det fortsatte arbejde med at forebygge og afhjælpe stressproblemer bliver fulgt og fulgt op af ansvarlige personer, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant, ledelse og MED/SU.

Problemer med stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø er som oftest et problem for flere faggrupper. Derfor er der også nødvendigt, at de faglige repræsentanter fra de forskellige faggrupper arbejder sammen om at løse problemerne.

Undersøg problemet

Der findes mange forskellige metoder til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø, og også problemer med stress. I en undersøgelsesfase bør man analysere situationen. For eksempel ved hjælp af disse spørgsmål:

  • Hvor er stressproblemet?
  • Hvem har stressproblemet?
  • Hvordan fremtræder stressproblemet?
  • Hvilke faktorer udløser stress?

Genopretning

Når de faktorer, som især udløser stress, er blevet klarlagt, skal løsningsmulighederne findes og sættes i værk:

  • Hvilke stressfaktorer skal der gøres noget ved? (målsætninger)
  • Hvordan? (handlingsforslag)
  • Hvornår? (tidsramme)
  • Af hvem? (ansvar)

Nogle arbejdspladser forsøger sig med tiltag, der skal hjælpe den enkelte ansatte til at tackle sin egen stress (forebyggende symptombehandling).

Det kan godt have en god effekt for den enkelte. Men det kan ikke stå alene. Individuelle afslapningsteknikker, som for eksempel mindfulness, meditation og yoga, kan ikke i sig selv løse arbejdspladsens stressproblemer. I stedet er der risiko for, at de stressproblemer, som er udløst af organisatoriske forhold, bliver individualiseret, sådan at den enkelte oplever det som sit eget ansvar at tackle de organisatoriske stressfaktorer.

Den bedste forebyggende metode er at angribe problemet ved kilden. Man skal kombinere løsninger, der både tager fat i et individuelt niveau og et organisatorisk niveau, sådan at man også ser på hele arbejdsfællesskaber, ledelse og organisatoriske strukturer:

  1. Definition af stressfaktorer i organisationen og en handlingsplan for nedbringelse af stressfaktorerne.
  2. Fælles forståelse blandt organisationens ansatte, for eksempel i hver afdeling, om, hvordan man skal tackle stressfaktorerne kombineret med uddannelse i stresskontrol for den enkelte.
  3. Konkrete aftaler om hjælp til de, der rammes af stresssygdomme.

Sæt mål for indsatsen

Overvej at arbejde med konkrete målsætninger udover at færre medarbejdere skal rammes af stress. Stil jer selv spørgsmålet: Hvordan skal vores arbejdsplads være, når den er bedst? – hvordan ser det ud nu? – og hvordan kommer vi derhen?

Det kan for eksempel være at nedbringe sygefravær på grund af arbejdsmiljøproblemer, at nedbringe en eventuelt alt for høj personaleomsætning, at indføre et max antal sager pr. medarbejder, positive resultater i APV-målingerne, nedbringe klager fra borgerne, mindre overarbejde, osv.

Tjek personalepolitikken

Gå personalepolitikken efter!Er der en stresspolitik på arbejdspladsen med retningslinjer om identifikation, forebyggelse og håndtering af stress? Står der noget om, hvordan stress konkret forebygges?

Følg op

Husk, at opfølgningsfasen er vigtig. Meget arbejde går til spilde, fordi man ikke får fulgt ordentligt op på aftaler, handlingsplaner og resultater.

Placer evaluering og opfølgning af arbejdet med at afhjælpe stressproblemer i de normale mødesammenhænge for eksempel. som fast punkt på personalemøde hvert kvartal eller som en fast årlig drøftelse i MED/SU-udvalget.

Det kan også være en god idé, at DS-klubben tager arbejdsmiljø eller stress på dagsordenen med faste intervaller. Løsning af problemer med stress vedrører både den enkelte og det kollegiale fællesskab.

Materialer om stress

» KL, Danske Regioner og KTO: Stop stress – skab trivsel i fællesskab
» BFA Velfærd: Arbejdsmiljøweb om stress
» Videncenter for Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet om stress

Få personlig rådgivning