Sygdom og andre feriehindringer

Bliver du syg i forbindelse med din planlagte ferie, har du forskellige rettigheder alt efter tidpunktet for sygdommens indtræden.

Kommunalt eller regionalt ansat

Sygdom i forbindelse med ferie


Sygdom inden ferien begynder
Din ferie starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Er du syg, når ferien begynder, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Ferie bliver udskudt og du skal straks sygemelde dig hos din arbejdsgiver, da du ikke kan sygemelde dig med tilbagevirkende kraft, medmindre særlige omstændigheder foreligger.

Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du raskmelde dig hos din arbejdsgiver og meddele, om du ønsker at afvikle resten af ferien eller genoptage arbejdet. Det vil som udgangspunkt kun være resten af den planlagte ferie, du kan holde. Hvis du genoptager arbejdet, skal placering af ferien aftales på ny med din arbejdsgiver.

Sygdom når ferien er påbegyndt
Efter de fem første sygedage har du ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferie.

Hvis du bliver syg, efter ferien er påbegyndt, og har optjent 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter første fem sygedage. Hvis du har optjent mindre end 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter et forholdsvist færre antal sygedage.

Reglerne om erstatningsferie finder anvendelse fra den dag, hvor du meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.

Perioden, hvor du ikke har ret til erstatningsferie, udregnes ved at gange antallet af optjente betalte feriedage med 1/5.  Hvis du eksempelvis har optjent 15 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter tre sygedage (15 x 1/5 = 3).

Husk lægeerklæring som dokumentation
For at få ret til erstatningsferie, skal du kunne dokumentere din sygdom, og du skal selv betale omkostningerne til dokumentationen. Udgangspunktet er, at du skal fremvise en lægeerklæring eller lignende dokumentation gældende fra og med første sygedag.

Hvis du bliver syg under en udlandsrejse, må du derfor gå til læge i udlandet, for at skaffe den fornødne dokumentation. Dokumentation kan også sikre dig i tilfælde, hvor du har flere adskilte ferieperioder med sygdom inden for samme ferieår.

Din arbejdsgiver kan dog vælge at stille dig bedre en loven, og derfor vælge ikke at forlange dokumentation.

Hvornår kan erstatningsferien holdes?
Hvis du bliver rask i løbet af ferien, kan du selv vælge, om du vil afholde resten af den planlagte ferie, eller om du vil møde på arbejde igen umiddelbart efter. Du skal give besked til din arbejdsgiver om dette samtidigt med raskmeldingen.

Hvis det ikke er muligt at holde erstatningsferien i det løbende ferieår, kan du vælge at få udbetalt ferien eller afholde ferien i det efterfølgende ferieår.

Det forventes, at de nye ændringer i ferieloven i relevant omfang snarest muligt vil blive implementeret i ferieaftalerne på det kommunale og regionale område, ligesom Finansministeriet og centralorganisationerne forventer at optage forhandlinger om en tilpasning af statens ferieaftale.

Feriehindringer

Der er tale om feriehindring, hvis for eksempel et af følgende forhold foreligger:

  • egen sygdom
  • barselsorlov
  • orlov til adoption
  • ophold i udlandet, forudsat at du er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven
  • overgang til selvstændigt erhverv
  • overgang til arbejde i hjemmet
  • valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv
  • indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, eller tilsvarende udenlandsk institution
  • tvangsanbringelse
  • lovligt varslede og afsluttede konflikter
  • aftjening af værnepligt
  • tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår
  • udsendelse af forsvaret i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget
  • manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist mellem dig og din arbejdsgiver om et krav på feriepenge,
  • orlov fra et ansættelsesforhold eller en kortere, tidsbegrænset periode, hvor lønmodtageren har fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven, til pasning af nærtstående syge eller døende

Foreligger der en feriehindring, således at du er helt eller delvist er afskåret fra at holde din hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har du ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at ferien skal holdes. Pengene kan udbetales umiddelbart efter ferieperiodens udløb den 30. september og senest ved ferieårets afslutning. Udbetaling forudsætter, at det er godtgjort, at der foreligger en feriehindring.

Du kan også vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.

Foreligger der en feriehindring op til ferieårets udløb, det vil sige op til den 30. april, kan feriepengene for ikke-afholdte ferie udbetales direkte til dig.

Du kan også indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at du i stedet for at få feriepengene udbetalt får overført ferien til det følgende ferieår. En sådan aftale skal være indgået inden ferieårets udløb.

Kravet om skriftlighed skal sikre den ansattes bevis for aftalen og har betydning ved forældelse.

Bemærk, at de ovennævnte regler vedrørende sygdom under ferie ikke omfatter sjette ferieuge i ferieåret.

Du har således ikke ret til erstatningsferie ved sygdom under afholdelse af sjette ferieuge, og sygedagene tæller ikke med ved opgørelse af de fem karensdage.

Her kan påbegyndt ferie i særlige tilfælde helt eller delvist suspenderes, hvis arbejdsgiveren skønner, at særlige omstændigheder taler herfor.

Statsansat

Sygdom i forbindelse med ferie


Sygdom inden ferien begynder
Din ferie starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Er du syg, når ferien begynder, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Ferie bliver udskudt, og du skal straks sygemelde dig hos din arbejdsgiver, da du ikke kan sygemelde dig med tilbagevirkende kraft, medmindre særlige omstændigheder foreligger.

Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du raskmelde dig hos din arbejdsgiver og meddele, om du ønsker at afvikle resten af ferien eller genoptage arbejdet. Det vil som udgangspunkt kun være resten af den planlagte ferie, du kan holde. Hvis du genoptager arbejdet, skal placering af ferien aftales på ny med din arbejdsgiver.

Sygdom når ferien er påbegyndt
Efter de fem første sygedage har du ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferie.

Hvis du bliver syg, efter ferien er påbegyndt, og har optjent 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter første fem sygedage. Hvis du har optjent mindre end 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter et forholdsvist færre antal sygedage.

Perioden, hvor du ikke har ret til erstatningsferie, udregnes ved at gange antallet af optjente betalte feriedage med 1/5.  Hvis du eksempelvis har optjent 15 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter tre sygedage (15 x 1/5 = 3).

Husk lægeerklæring som dokumentation
For at få ret til erstatningsferie skal du kunne dokumentere din sygdom, og du skal selv betale omkostningerne til dokumentationen. Udgangspunktet er, at du skal fremvise en lægeerklæring eller lignende dokumentation gældende fra og med første sygedag.

Hvis du bliver syg under en udlandsrejse, må du derfor gå til læge i udlandet for at skaffe den fornødne dokumentation. Dokumentation kan også sikre dig i tilfælde, hvor du har flere adskilte ferieperioder med sygdom inden for samme ferieår.

Din arbejdsgiver kan dog vælge at stille dig bedre en loven, og derfor vælge ikke at forlange dokumentation.

Hvornår kan erstatningsferien holdes?
Hvis du bliver rask i løbet af ferien, kan du selv vælge, om du vil afholde resten af den planlagte ferie, eller om du vil møde på arbejde igen umiddelbart efter. Du skal give besked til din arbejdsgiver om dette samtidigt med raskmeldingen.

Hvis det ikke er muligt at holde erstatningsferien i det løbende ferieår, kan du vælge at få udbetalt ferien eller afholde ferien i det efterfølgende ferieår.

Finansministeriet og centralorganisationerne forventes snarest muligt at optage forhandlinger om en tilpasning af statens ferieaftale.

Feriehindringer

Der er tale om feriehindring, hvis for eksempel et af følgende forhold foreligger:

  • egen sygdom
  • barselsorlov
  • orlov til adoption
  • ophold i udlandet, forudsat at du er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven
  • overgang til selvstændigt erhverv
  • overgang til arbejde i hjemmet
  • valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv
  • indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, eller tilsvarende udenlandsk institution
  • tvangsanbringelse
  • lovligt varslede og afsluttede konflikter
  • aftjening af værnepligt
  • tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår
  • udsendelse af forsvaret i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget
  • manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist mellem dig og din arbejdsgiver om et krav på feriepenge
  • orlov fra et ansættelsesforhold eller en kortere, tidsbegrænset periode, hvor lønmodtageren har fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven, til pasning af nærtstående syge eller døende

Foreligger der en feriehindring, således at du er helt eller delvist afskåret fra at holde din hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har du ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at ferien skal holdes. Pengene kan udbetales umiddelbart efter ferieperiodens udløb den 30. september og senest ved ferieårets afslutning. Udbetaling forudsætter, at det er godtgjort, at der foreligger en feriehindring.

Du kan også vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.

Foreligger der en feriehindring op til ferieårets udløb, det vil sige op til den 30. april, kan feriepengene for ikke-afholdte ferie udbetales direkte til dig.

Du kan også indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at du i stedet for at få feriepengene udbetalt får overført ferien til det følgende ferieår. En sådan aftale skal være indgået inden ferieårets udløb.

Kravet om skriftlighed skal sikre den ansattes bevis for aftalen og har betydning ved forældelse.

Bemærk, at de ovennævnte regler vedrørende sygdom under ferie ikke omfatter sjette ferieuge i ferieåret.

Du har således ikke ret til erstatningsferie ved sygdom under afholdelse af sjette ferieuge, og sygedagene tæller ikke med ved opgørelse af de fem karensdage.

Privatansat

Sygdom i forbindelse med ferie


Sygdom inden ferien begynder
Din ferie starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Er du syg, når ferien begynder, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Ferie bliver udskudt, og du skal straks sygemelde dig hos din arbejdsgiver, da du ikke kan sygemelde dig med tilbagevirkende kraft, medmindre særlige omstændigheder foreligger.

Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du raskmelde dig hos din arbejdsgiver og meddele, om du ønsker at afvikle resten af ferien eller genoptage arbejdet. Det vil som udgangspunkt kun være resten af den planlagte ferie, du kan holde. Hvis du genoptager arbejdet, skal placering af ferien aftales på ny med din arbejdsgiver.

Sygdom når ferien er påbegyndt
Efter de fem første sygedage har du ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferie.

Hvis du bliver syg efter ferien er påbegyndt, og har optjent 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter de første fem sygedage. Hvis du har optjent mindre end 25 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter et forholdsvist færre antal sygedage.

Perioden, hvor du ikke har ret til erstatningsferie, udregnes ved at gange antallet af optjente betalte feriedage med 1/5.  Hvis du eksempelvis har optjent 15 dages betalt ferie, vil du have ret til erstatningsferie efter tre sygedage (15 x 1/5 = 3).

Husk lægeerklæring som dokumentation
For at få ret til erstatningsferie skal du kunne dokumentere din sygdom, og du skal selv betale omkostningerne til dokumentationen. Udgangspunktet er, at du skal fremvise en lægeerklæring eller lignende dokumentation gældende fra og med første sygedag.

Hvis du bliver syg under en udlandsrejse, må du derfor gå til læge i udlandet for at skaffe den fornødne dokumentation. Dokumentation kan også sikre dig i tilfælde, hvor du har flere adskilte ferieperioder med sygdom inden for samme ferieår.

Din arbejdsgiver kan dog vælge at stille dig bedre en loven, og derfor vælge ikke at forlange dokumentation.

Hvornår kan erstatningsferien holdes?
Hvis du bliver rask i løbet af ferien, kan du selv vælge, om du vil afholde resten af den planlagte ferie, eller om du vil møde på arbejde igen umiddelbart efter. Du skal give besked til din arbejdsgiver om dette samtidigt med raskmeldingen.

Hvis det ikke er muligt at holde erstatningsferien i det løbende ferieår, kan du vælge at få udbetalt ferien eller afholde ferien i det efterfølgende ferieår..

Feriehindringer

Der er tale om feriehindring, hvis for eksempel et af følgende forhold foreligger:

  • egen sygdom
  • barselsorlov
  • orlov til adoption
  • ophold i udlandet, forudsat at du er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af ferieloven
  • overgang til selvstændigt erhverv
  • overgang til arbejde i hjemmet
  • valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv
  • indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, eller tilsvarende udenlandsk institution
  • tvangsanbringelse
  • lovligt varslede og afsluttede konflikter
  • aftjening af værnepligt
  • tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår
  • udsendelse af forsvaret i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget
  • manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist mellem dig og din arbejdsgiver om et krav på feriepenge
  • orlov fra et ansættelsesforhold eller en kortere, tidsbegrænset periode, hvor lønmodtageren har fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven, til pasning af nærtstående syge eller døende

Foreligger der en feriehindring, således at du er helt eller delvist er afskåret fra at holde din hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har du ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien, uden at ferien skal holdes. Pengene kan udbetales umiddelbart efter ferieperiodens udløb den 30. september og senest ved ferieårets afslutning. Udbetaling forudsætter, at det er godtgjort, at der foreligger en feriehindring.

Du kan også vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.

Foreligger der en feriehindring op til ferieårets udløb, det vil sige op til den 30. april, kan feriepengene for ikke-afholdte ferie udbetales direkte til dig.

Du kan også indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at du i stedet for at få feriepengene udbetalt får overført ferien til det følgende ferieår. En sådan aftale skal være indgået inden ferieårets udløb.

Kravet om skriftlighed skal sikre den ansattes bevis for aftalen og har betydning ved forældelse.

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.