Hvad er udhængning?

Hvad er udhængning egentlig, og hvorfor opstår problemet?

Socialrådgivere oplever undertiden at blive hængt ud og udstillet i det offentlige rum. Det kan være på Facebook, i en blog, i en bog eller på en særlig hjemmeside, hvor socialrådgiveren anføres med navn sammen med fornærmende eller krænkende beskrivelser eller beskyldninger om at udøve magtmisbrug mv.

Der kan være mange grader af udhængning – fra grimt sprog til deciderede beskyldninger om at have overtrådt lovgivningen. Somme tider suppleret med meget præcise oplysninger om socialrådgiverens arbejdsplads eller private forhold.

Fænomenet udhænging er beslægtet med – men ikke det samme som – mobning, trusler og stalking, samt klager over sagsbehandlingen. Udhængning kaldes også for digital chikane eller cyberchikane.

Problemet ser ud til at være stigende med de mange nye muligheder for at kommunikere digitalt. I den seneste undersøgelse af socialrådgivernes arbejdsmiljø svarede syv procent af socialrådgiverne, at de havde oplevet at blive hængt ud inden for det seneste år.

Dansk Socialrådgiverforening tager stærkt afstand fra fænomenet og anbefaler generelt, at det er arbejdsgiver, som bør handle på problemet og eventuelt foretage anmeldelser til for eksempel Datatilsynet og politiet.

Hvorfor opstår problemet?

Offentligt ansatte med myndighedsrolle over for borgere er særligt udsat for at blive hængt ud. Og det kan der være mange grunde til.

Når det ser ud til, at især offentligt ansatte med myndighedsrolle over for borgere er udsat for at blive hængt ud, kan det være et udtryk for, at borgeren føler sig afmægtig, handlingslammet, skuffet eller vred over mødet med det offentlige, og de krav, tilbud eller service, som de mødes med.

Der kan også være tale om forsøg på at placere skylden for borgerens egen ubehagelige situation hos sagsbehandleren.

Desuden kan borgeren have psykiske vanskeligheder, der indvirker på realitetsopfattelsen. Der kan også være tale om at borgeren er i sorg eller krise over at have mistet.

Endelig kan årsagen til, at der ses et stigende antal udhængninger, forklares med, at det er nemt. Internettet og de sociale medier giver hurtig adgang til at ytre sin mening. Når kommunikationen udelukkende foregår skriftligt, kan afsender og modtager af budskaberne ikke se den andens ansigtsudtryk, tonefald og kropssprog, som normalt er med til at moderere både det sagte og det forståede.

Optagelser af samtaler mellem borger og sagsbehandler

Må borgeren optage og offentliggøre samtaler med sagsbehandleren?

Dansk Socialrådgiverforening bliver undertiden spurgt, om borgeren må optage samtaler på møder med sagsbehandleren i forvaltningen. Det kan være både lyd- og videooptagelser.

Der er ingen love eller klare bestemmelser om dette spørgsmål.

Kommunen har ifølge ombudsmandens afgørelse ret til at sætte rammerne for de møder, som myndigheden holder. Kommunen kan derfor indføre retningslinjer om, at borgeren ikke har krav på at kunne foretage optagelser af møder og telefonsamtaler om sin egen sag, med mindre der er en saglig begrundelse for det.

En saglig begrundelse kan for eksempel være personlige forhold hos borgeren, der gør, at det vil være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at lade borgere foretage optagelser af samtaler med sagsbehandleren. For eksempel hvis borgeren har problemer med at huske eller koncentrere sig, eller hvis borgeren har fysisk eller mentalt svært ved at gøre notater under mødet. Der skal ske en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde.

Hvis borgeren optager samtaler uden sagsbehandlerens accept, så er det ikke strafbart, men det kan naturligvis skabe en dårlig relation mellem sagsbehandler og borger. Borgerens optagelse af en telefonsamtale eller et møde vil heller ikke kunne bruges som dokumentation for forvaltningens endelige afgørelse i borgerens sag. En samtale er kun en foreløbig vejledning.

Må borgeren offentliggøre optagede samtaler?

Borgeren må som udgangspunkt godt offentliggøre lydoptagelser af samtaler. Men det er i strid med injurielovgivningen at offentliggøre optagelsen, hvis optagelsen er krænkende for den anden part, for eksempel injurierende eller truende, og det er i strid med persondataloven, hvis optagelsen afslører fortrolige oplysninger, der ikke er borgerens egne.

Borgeren må som udgangspunkt godt offentliggøre videooptagelser af samtaler, hvis medarbejderen har givet samtykke hertil. Men hvis medarbejderen ikke har givet samtykke til det, eller hvis optagelsen afslører fortrolige oplysninger, der ikke er borgerens egne, så kan det være i strid med persondataloven. Hvis den offentliggjorte videooptagelse er krænkende for den anden part, for eksempel injurierende eller truende,  så kan det også være i strid med injurielovgivningen.

Hvad kan man gøre?

Kommunen kan indføre retningslinjer om, at borgeren ikke uden videre har ret til at optage samtaler med sagsbehandleren. Retningslinjerne bør også forklare, hvordan sagsbehandleren skal agere, hvis borgeren spørger om at optage en samtale, og hvordan kommunen konkret kan vurdere borgerens anmodning. Retningslinjerne bør også forklare, hvordan sagsbehandlere skal agere, hvis borgeren alligevel optager samtalen eller foretager en skjult optagelse.

Hvis der er tale om offentliggørelse af videooptagelser af samtaler, kan det anmeldes til Datatilsynet. Hvis der er tale om offentliggørelse af lyd- eller videooptagelser af samtaler, der er krænkende eller truende overfor sagsbehandleren, kan det anmeldes til politiet. Arbejdsgiveren bør stå for at foretage sådanne anmeldelser.

» Læs mere om politianmeldelser

Offentliggørelse af samtaler på for eksempel Facebook eller Youtube er belastende for relationen mellem borger og sagsbehandler, og kommunens ledelse bør forsøge at håndtere sådan en situation på en måde, der ikke eskalerer konflikten. Samtidig bør ledelsen tage hensyn til den sagsbehandler, der er blevet hængt ud. Offentliggørelse af samtaler kan naturligvis være meget følelsesmæssigt belastende for den sagsbehandler, det går ud over.

Hvis borgeren nærer mistillid til sagsbehandleren, og bruger det som argument for at optage samtaler, så er det en god idé, at opfordre borgeren til at bruge klagesystemet eller til at medbringe en bisidder. Den kan eventuelt også være en god idé at tilbyde borgeren en anden sagsbehandler.

Links
» Ombudsmandens beretning 2005, sag 20-2, side 54
» Datatilsynet om Billeder på internettet

Få personlig rådgivning