Hvad er trusler og vold?

Hvad er vold egentlig, og hvor går grænsen? I hvor høj grad bliver socialrådgivere udsat for vold og trusler?

Arbejdstilsynets definition

Arbejdstilsynet definerer arbejdsrelateret vold som enten fysisk vold eller psykisk vold. Psykisk vold kan enten være trusler eller anden krænkende adfærd:

”Ved arbejdsrelateret vold forstås, at borgere udsætter medarbejdere for angreb mod legemet, fremsætter trusler mod medarbejdere eller udøver anden krænkende adfærd, herunder chikane, over for medarbejdere.

Eksempler på fysisk vold:
Angreb mod kroppen i form af overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt.

Eksempler på psykisk vold:
Trusler, der fremsættes over for medarbejdere, for eksempel mundtlige trusler mod medarbejdernes sikkerhed, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk mod arbejdspladsen eller trusler mod medarbejdernes familie, venner eller andre nærtstående personer eller medarbejdernes ejendele. Eksempler på mundtlige trusler kan være ”Jeg ved, hvor du bor” eller ”Jeg ved, hvor dine børn går i skole”. Trusler kan også udtrykkes uden ord, for eksempel med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller med tegninger.

Anden krænkende adfærd, for eksempel chikane, ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse eller diskriminerende udsagn.

Både trusler og anden krænkende adfærd kan fremsættes på flere måder, for eksempel digitalt i sms, på e-mail, hjemmesider eller sociale medier. Begge dele kan være rettet mod medarbejderen, selvom de fremsættes over for medarbejderens familie eller andre nærtstående.”

Hvor går grænsen?

Det er ikke muligt at fastlægge en objektiv grænse for hvornår en episode kan betragtes som vold.

Grænsen, for hvornår der er tale om et overgreb, afhænger af den enkelte medarbejders oplevelse. Det er en individuel personlig vurdering. Men det er en god idé, at man på arbejdspladsen arbejder med at klargøre, hvordan man kan definere vold og trusler, sådan at man har en fælles forståelse.

Hvorfor opstår trusler og vold?

Borgeren kan være utilfreds med den service forvaltningen eller socialrådgiveren yder, eller uenig i den afgørelse som er blevet truffet om en sag. Afmagten kan få borgeren til at reagere aggressivt.

I risikozonen befinder sig borgere med lavt selvværd, misbrugsproblemer og psykiske lidelser eller borgere, der føler sig kontrolleret, overvåget eller uretfærdigt behandlet.

Socialrådgivere oplever konflikter, trusler og vold

Inden for ét år har 21 procent af socialrådgiverne oplevet trusler om vold. Kun 2 procent oplever fysisk vold. Det viser en undersøgelse udgivet i maj 2013 om socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og helbred.

Det er især socialrådgivere, der arbejder med socialt udsatte, på børne-familieområdet eller på jobcentrene, der oplever trusler om vold. I jobcentrene er det 23 procent, på børnefamilieområdet er det 31 procent og for socialrådgivere, som arbejder med socialt udsatte, er det 32 procent, der er udsat for trusler.

Socialrådgivere oplever ofte psykisk eller verbal aggression, truende adfærd og ukvemsord/tilsvining. Desuden opleves trusler mod familien og skriftlige trusler. Nogle er også udsat for at blive hængt ud på internettet.

Vold og trusler må ikke ignoreres. Når socialrådgivere bliver udsat for trusler og vold i forbindelse med deres arbejde, er der grund til at reagere på det. Sagen skal registreres og anmeldes, offeret hjælpes og de forebyggende foranstaltninger ses efter. Vent ikke med at forebygge til efter skaden er sket. Tag fat med det samme, og undersøg jævnligt om voldspolitikken efterleves.

Vent ikke med at forebygge til efter skaden er sket. Undersøg jævnligt om voldspolitikken fungerer.

Video – scener fra en arbejdsplads

Rødovre kommunes social- og psykiatriafdeling har sammen med Socialt Udviklingscenter SUS gennemført projekt om voldsforebyggelse. En af aktiviteterne i projektet var produktion af to små videofilm, der viser hvordan situationer optrappes.

» SUS’ film – Klik på ’Dig og dit system’ samt ’Hvis I havde skrevet til mig, at jeg skulle komme’.

Få personlig rådgivning