Skæbnedag for kontanthjælp presser socialrådgivere
De nye lave ydelser, som træder i kraft 1. oktober, presser ikke kun kontanthjælpsmodtagerne. Socialrådgivere oplever et enormt arbejdspres og advarer allerede nu om kaos, desperate borgere og udsigt til stor boligmangel.
I disse dage modtager tusindvis af kontanthjælpsmodtagere varslingsbrev om, at de bliver ramt af regeringens nyindførte kontanthjælpsloft og 225-timersregel.
Dansk Socialrådgiverforening har lavet et beredskab med en række guides om konsekvenserne af de nye lave ydelser, og hvordan socialrådgivere og arbejdspladser kan håndtere dem.
Desuden har DS i hundredvis af nyhedsartikler, tv- og radioindslag advaret om de konsekvenser, de nye lave ydelser vil få for borgere og socialrådgivere.
Fagbladet Socialrådgiveren har i forbindelse med varslingen af de lave ydelser, som slår igennem 1. oktober, interviewet socialrådgivere i tre kommuner om arbejdssituationen, og der tegner sig et billede, som til forveksling ligner det scenarie, DS har advaret imod.
”Vi kan ikke engang finde boliger til de syge”
Annemarie Müller, socialrådgiver, Jobcenter Gribskov
– Vi får allerede nu adskillige henvendelser fra borgere, som vil blive ramt, og de bliver ramt hårdt. Eksempelvis har jeg en familie, hvor begge forældre har svær ADHD, et barn på tre år og en mere på vej. Manden har et job, og jeg har fritaget kvinden for 225-timersreglen, da hun er syg. Hun bliver dog ramt af kontanthjælpsloftet, og de er bange for, at mandens løn ikke kan forsørge dem og betale huslejen, hvis hun går ned i ydelse. Hun græder og frygter, at de ender på gaden med det lille barn og en lille ny på vej.
Vores boligvisitation gør alt, hvad de kan for at hjælpe folk, som har udsigt til at miste deres bolig. Men vi er nødt til at være ærlige og sige, at manglen på billige boliger i kommunen er så stor, at borgerne ikke kan satse på hjælp fra os. Heller ikke de aktivitetsparate og syge, som bliver ramt. For selv hvis de er berettiget til at blive visiteret til en bolig på grund af eksempelvis sygdom, må de stå på venteliste i flere år, som situationen er nu. Det eneste råd vi kan give dem er, at de skal bruge alt, hvad de har af netværk og ellers gennemtrawle boligannoncerne i lokalaviserne.
Der har ikke været tilført ressourcer til de ekstraopgaver, som de lave ydelser har medført, så der har været et kæmpe overarbejde. Især sagsbehandlerne i Ydelsescenteret har ligget vandret i luften. Her i Beskæftigelsesafdelingen har vi gjort alt, hvad vi kan for at informere borgerne, men der vil være mange, som får sig en grim overraskelse sidst i oktober. I Faglig Klub har vi talt om udsigterne, og vi er indstillet på, at det bliver kaotisk. Ledelsen har drøftet muligheder for vagtordning, men der er ikke meldt noget ud.
”Borgerne er allerede desperate”
Tania Kvist, tillidsrepræsentant, Aalborg Jobcenter
– Vi oplever allerede nu mange desperate borgere, der ved, at de bliver ramt af kontanthjælpsloftet, og som ringer og for eksempel spørger, om de kan komme i et ressourceforløb – helt uden at vide, hvad det er, blot fordi de har hørt, at de så kan blive undtaget fra de lavere ydelser. Det ville ikke give mening at give mange af dem et ressourceforløb, idet de ikke nødvendigvis er i målgruppen – og selv hvis det gjorde, ville det tage lang sagsbehandlingstid, før det kom i gang. Så vi har ikke de hurtige løsninger, borgerne ønsker sig, ligesom et økonomisk incitament jo heller ikke er tænkt at skulle være motivationen for et ressourceforløb.
Vi forventer at få ekstra travlt omkring 1. oktober, for nogle af de mest udsatte borgere har ikke ressourcerne til at håndtere problemerne før det øjeblik, de ser konsekvensen på bankkontoen. Jeg håber det bedste, men frygter det værste.
Mange af vores borgere må finde et andet sted at bo, hvis de får mindre i ydelse, men der findes ikke mange billigere boliger i Aalborg, for som universitetsby skal de slås med studerende om dem. Det risikeres, at de udsatte borgere bliver samlet i bestemte områder, hvor boligerne er billige, men hvor det kan få konsekvenser for børnene, som fastholdes i en ond cirkel i et miljø, der ikke altid er nemt at bryde.
Vi har haft et stort arbejdspres med vurderingen af alle vores sager i forhold til 225-timers reglen. Jobcentret lukkede to hele dage for at fokusere på vurderingerne i sagerne, men det battede ingenting. I stedet tog det os godt tre uger at nå igennem alle sagerne.
”Det er ikke muligt at løfte opgaven”
Line Moth Larsen, fællestillidsrepræsentant, Faaborg-Midtfyn Kommune
– Socialrådgiverne – særligt på ydelsesområdet – er ekstremt pressede. Én ting er at administrere en ”dårlig” lovgivning, du er uenig i. Det kan du leve med, når du føler, at du har gjort det, du lovmæssigt kan, for borgeren. Men i øjeblikket får jeg helt konkrete advarsler fra socialrådgiverne på eksempelvis ydelsesområdet om, at de ikke kan løfte opgaven. Det er kolleger, som sætter en ære i at gøre deres arbejde ordentligt og som simpelthen ikke har ressourcerne til det. Det udgør en trussel mod både arbejdsmiljøet og kvaliteten i sagsbehandlingen.
Sagsbehandlingstiden på ansøgninger om kontanthjælp er blevet meget længere end de normale 14 dage, og vi har borgere, som står uden forsørgelse og uden mulighed for at kunne betale eksempelvis husleje. Allerede nu har socialrådgiverne i jobcentret frustrerede borgere, som ikke kan stille sig til rådighed for eksempelvis beskæftigelsestilbud, fordi de ikke har råd til bustransporten. Borgernes frustration truer både arbejdsmiljøet og i værste fald sikkerheden, og også her bør kommunen holde øje. Regeringen, som stort set ikke har sendt midler med til at implementere lovgivningen, må tage et politisk ansvar for denne situation.