Socialrådgivere: Endnu flere bliver fattige og konsekvenserne er brutale

Antallet af fattige børn er historisk højt. Med 12.000 flere i 2017 end året før er antallet steget til 64.500, og sammen med sænkelsen af integrationsydelsen på 2000 kroner for enlige forsørgere - en del af finanslovsaftalen fra i fredags - vil det få katastrofale konsekvenser på både kort og langt sigt, mener Dansk Socialrådgiverforening.

Socialrådgivere: Endnu flere bliver fattige og konsekvenserne er brutale

modelphoto: iStock.com

– Siden i fredags har jeg modtaget henvendelser fra socialrådgivere i hele landet, som er dybt bekymrede og spørger, hvad de dog skal gøre nu, hvor integrationsydelsen bliver sat ned. Vi socialrådgivere sidder med mennesker, der må undvære medicin for at få råd til husleje eller ordentlig kost til deres børn. Nu skal de leve for endnu mindre, det hænger simpelthen ikke sammen, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Han påpeger, at fattigdommen allerede i dag har konsekvenser, som burde høre en fjern fortid til i Danmark.

– Jeg har kolleger, der beretter om enlige mødre, som prostituerer sig for at få råd til vintertøj til børnene. Og for nylig har vi hørt om desperate mennesker, der låner penge til skyhøje renter af private på Facebook. Det er meget længe siden, vi sidst har set så brutale konsekvenser af fattigdom i Danmark, siger Mads Bilstrup.

Den store stigning i antallet af fattige børn skyldes ifølge AE-Rådet især indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen. De trådte i kraft i efteråret 2016, og slår derfor for alvor igennem nu med tallene for 2017. Og med finanslovens beskæring af integrationsydelsen vil udviklingen efter alt at dømme fortsætte.

– I forvejen er 64.500 fattige børn i Danmark alt, alt for mange. Nu vil man med åbne øjne sende flere børn ud i alvorlig fattigdom. Det er rystende, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, der på sit Repræsentantskabsmøde netop har vedtaget en udtalelse med alvorlig bekymring over livsvilkårene for mennesker, der kommer til Danmark fra andre lande.

Alvorlige langsigtede konsekvenser

Udover problemerne her og nu får de børn, der vokser op i fattigdom, også markant ringere muligheder end andre, når de vokser op. For eksempel betyder bare ét ekstra år i fattigdom i teenageårene, at erhvervsindkomsten som voksen bliver 12 procent lavere end ellers. Samtidig reducerer en opvækst i fattigdom sandsynligheden for blandt andet at få en lang uddannelse og stifte familie, viser den nyeste forskning i fattigdom ifølge AE-Rådet.

– Jeg tror, at de fleste er enige i, at vi skal give børn i Danmark så lige muligheder som muligt. Det gør man altså ikke ved at gøre endnu flere børn fattige, siger Mads Bilstrup.