Massiv kritik: Straf til børn bekæmper ikke kriminalitet

Politikernes strafkurs kan stoppe den positive udvikling mod mindre kriminalitet blandt unge, advarer Dansk Socialrådgiverforening og flere andre organisationer.

Massiv kritik: Straf til børn bekæmper ikke kriminalitet

modelphoto: iStock.com

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er blevet enige om at nedsætte et nævn, der skal håndtere ungdomskriminalitet. Dermed vil partierne “den hårde kerne” blandt børn og unge til livs, men effekten bliver med stor sandsynlighed den stik modsatte, lyder kritikken fra en række organisationer, heriblandt Dansk Socialrådgiverforening.

– Kriminaliteten blandt unge har været faldende i mange år, og hvis den tendens skal fortsætte, skal vi gøre mere af det, vi allerede gør i dag: Forebygge at udsatte unge ryger ud over kanten med sociale tiltag, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening (DS), Majbrit Berlau, og henviser til, at antallet af mistanker og sigtelser blandt børn og unge er mere end halveret på ti år.

Dommer formand for nævn

Det nye nævn skal bestå af en dommer, som er formand, og repræsentanter fra kommunen og politiet, og det skal behandle sager om 10-17-årige børn, som er i risiko for at havne i ”den hårde kerne”, der begår særligt hård kriminalitet. Det drejer sig ifølge regeringens eget skøn om 40 10-11-årige børn og 700 12-17-årige hvert år.

Derudover skal reglerne strammes og sikkerheden øges på de sikrede institutioner, som dermed i højere grad kommer til at ligne fængsler.

Fokus på straf bekymrer

I Børns Vilkår er direktør Rasmus Kjeldahl bekymret for aftalens fokus på straf.
– Der er intet, der tyder på, at det virker. De (børnene, red.) har brug for at blive håndteret på en anden måde. Det er socialt udsatte, og det kan man ikke straffe sig ud af. Jeg tror faktisk kun, at man kommer til at stigmatisere og kriminalisere børn på en måde, der ikke er brug for. Jeg frygter, at aftalen slet ingen effekt vil have. Måske gør det faktisk tingene værre, siger han og bakkes op af Majbrit Berlau.

– Hvis vi begynder at sende børn helt ned til ti år på sikrede institutioner, kan vi være sikre på, at vi får flere hærdede kriminelle i fremtiden. Alene tanken er ikke det danske samfund værdig, siger hun og uddyber:

– En grundlæggende forskel på det strafferetlige og det sociale system er jo, at vi i det sociale arbejde ikke som udgangspunkt skal straffe, men forebygge og hjælpe. I det arbejde tager vi også ”hårde” midler i brug som kontante krav og tvang, når det er nødvendigt. Men vi arbejder bredt med de unge og hjælper også med at få dem videre i livet – at finde et fritidsjob, være troværdige og vedholdende voksne, hjælpe dem ud af misbrug, for eksempel, siger Majbrit Berlau.

Kritik fra Kriminalpræventivt Råd

Det Kriminalpræventive Råd fremhæver også forskellen på det strafferetlige og det sociale system.

– Kriminalretten fokuserer på den kriminelle handling og individets ansvar og skyld. Den kriminelle lavalder markerer, hvornår man må stilles til ansvar over for samfundet. Sociallovgivningens hovedfokus i forhold til børn og unge er at tage hånd om dem, hvis de har sociale problemer, og få dem på rette køl ved at inkludere dem, siger sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen til dagbladet Information.

Hun forholder sig også skeptisk til aftalens fokus på at straffe børn.

– Hvis det går ud på, at barnet bliver fortalt, at det ikke må agere på en bestemt måde og i stedet skal udføre en handling, så ligner det en straf. Men hvis det handler om at hjælpe barnet med at forstå, at det ikke er den måde, man omgås på, så kan det have en mere uddannende og opdragende eller udviklende karakter. Det er en vanskelig balance, men i aftalen ser det lidt betænkeligt ud, siger hun.

Børnenes retssikkerhed

Da regeringen i efteråret fremlagde sit udspil, lagde den stor vægt på, at aftalen ikke formelt sænker den kriminelle lavalder. Allerede dengang advarede DS dog imod at introducere børn til et strafferetligt system, og senere kritiserede også de store børneorganisationer udspillet for reelt at sænke den kriminelle lavalder.

Med den endelige aftale har politikerne sænket den nedre grænse til 10 frem for 12 år, og nævnet får vidtgående kompetencer, blandt andet til at træffe afgørelser om anbringelse uden for hjemmet – afgørelser, som i dag ligger hos kommunen og afgøres på et socialfagligt grundlag. Det rejser en række spørgsmål om børnenes retssikkerhed, mener Majbrit Berlau.

– Hvis nævnet skal finde frem til, om børnene er skyldige, er det meget problematisk, at politiet sidder med ved bordet. Aftalen nævner heller ikke noget om, hvorvidt børnene selv eller deres forældre kan klage over afgørelsen. Det er meget bekymrende, at politikerne tilsyneladende ikke har tænkt spørgsmålet om retssikkerhed igennem, når de nu vil stille børn for en dommer, siger hun.

Læs også debatindlægget fra Jyllands-Posten ”Regeringen er 180 grader forkert på den”.

Regeringen vil i løbet af efteråret fremsætte de lovforslag, der skal gennemføre aftalen om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Læs mere på justitisministeriet.dk.