Terrorpakke: DS savner investering i tidlig forebyggelse
Regeringen afsætter i sin terrorpakke 971 millioner kroner til øget overvågning og styrket efterretningsindsats. DS savner reelle investeringer i styrkelsen af den tidlige, forebyggende indsats.
Da regeringen 19. februar fremsatte sin 12-punkts plan ”Et stærkt værn mod terror“, var det med et budget på 971 millioner kroner – heraf blandt andet 200 millioner kroner til udbygning af politiets og PET’s beredskabs- og overvågningsindsats samt 150 millioner kroner til øget it- og analysekapacitet.
Regeringens 12-punktsplan nævner også forebyggelse af radikalisering i fængslerne, blandt andet via nye initiativer i kriminalforsorgen. Men pengene til den indsats findes ikke blandt de 971 millioner, som regeringen har sat af i terrorpakken.
Midlerne kommer i stedet fra det satspuljeforlig på 61 millioner kroner, som blev indgået i slutningen af januar 2015. Aftalen blev annonceret kort efter terrorangrebene i Frankrig, hvor blandt andet tegnere på satiremagasinet Charlie Hebdo blev myrdet.
DS: Forebyggelsen fylder for lidt
Ved siden af kriminalforsorgen skal de 61 millioner kroner også spredes på initiativer til den tidlige forebyggende indsats. Detaljerne i forliget kan findes på Justitsministeriets hjemmeside.
Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, undrer sig over, at politikernes prioritering af den sociale forebyggelse fylder så lidt i forhold til investeringerne i overvågning og styrket politiindsats.
– Det er fuldstændigt forståeligt, at der er stort fokus på sikkerhed. Men når vi ved, hvor afgørende den tidlige indsats er, kan jeg undre mig over, at politikerne nøjes med at igangsætte små, spredte sociale initiativer. Hvis man skal årsagerne til radikalisering til livs, er der behov for at sætte ind langt stærkere.
Brug for massiv, social indsats
Majbrit Berlau opfordrer politikerne til at sætte ind med en massiv, samlet plan for den forebyggende sociale indsats, ligesom det er sket på sikkerhedsområdet.
– Der er brug for en opprioritering af det boligsociale arbejde, stærkere SSP-indsats, inddragelse af familierne – og selvfølgelig også at de unge selv forstår deres eget ansvar. Alt det kræver forebyggende og sociale indsatser, som vi ved meget om, men som kræver ressourcer, påpeger hun.
En styrkelse af den tidlige sociale indsats vil samtidig modvirke kriminalitet og marginalisering samt styrke unge i risikogruppens netværk og mulighed for at få en uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kræver dog en langsigtet investering, og derfor ærgrer Majbrit Berlau sig over, at tiltagene skal finansieres af satspuljemidlerne i stedet for faste tilskud, som de 971 millioner kroner i terrorpakken.
– Det er en indsats, som kræver et langt, sejt træk, og satspuljemidlerne, har vi erfaring for, er et noget usikkert grundlag at igangsætte langsigtede indsatser på.