Værdig pensionsalder er pligtstof for ny regering

Det er positivt, at flere med den nye aftale får adgang til seniorpension. Men en ny regering skal sikre, at alle kan få et godt liv efter arbejdslivet, understreger Dansk Socialrådgiverforenings formand Mads Bilstrup.

Den aftale om seniorpension, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale præsenterede torsdag i sidste uge, er en forbedring af den nuværende ordning, mener socialrådgivernes formand Mads Bilstrup. Men han påpeger, at pensionsalderen stadig vil stige i fremtiden – også for nedslidte.

– Partierne fastholder jo den stigende pensionsalder. Det betyder, at vi alle sammen, også de nedslidte, skal blive længere tid på arbejdsmarkedet i fremtiden. Det er ikke godt nok. Vi skal have gode vilkår for vores senior-kollegaer på arbejdspladserne og en pensionsalder, der sikrer, at vi også kan have et godt liv efter arbejdslivet, siger Mads Bilstrup.

Økonomisk uafhængige afgørelser

For socialrådgiverne er det helt afgørende, at vurderingen af den enkeltes arbejdsevne bliver uafhængig af kommunernes økonomi. Derfor glæder Mads Bilstrup sig også over, at politikerne bag aftalen vil lave en analyse af, hvordan man kan sikre netop det.

– De siger jo klart og tydeligt, at mennesker, der har brug for en seniorpension, skal have den, uanset om kommunekassen er fyldt eller slunken. Det er godt, og vi vil holde godt øje med, at afgørelsen bliver reelt uafhængig, siger Mads Bilstrup.

Han understreger, at det også bør gælde behandlingen af sager om førtidspension generelt, og at Dansk Socialrådgiverforening vil arbejde videre med at finde en god model for, hvilken myndighed der skal foretage vurderingen af arbejdsevnen, så afgørelsen bliver uafhængig af kommunens økonomi.

Løser ikke den stigende pensionsalder

Selvom aftalen om seniorpension er en forbedring for en lille gruppe, er den ikke løsningen på problemerne med den stigende pensionsalder, mener Mads Bilstrup. Tilbagetrækningsaftalen betyder, at pensionsalderen i 2040 forventes at være 70 år, og derefter vil fortsætte med at stige.

– Men hvem kan forestille sig, at håndværkere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere kan holde til at arbejde i 50 år? Det lyder virkelighedsfjernt – især sammenholdt med, at socialrådgivere er den mest stressede faggruppe i landet, siger han.

Det er politikernes ansvar at sørge for, at alle kan trække sig tilbage på en værdig måde, uanset om nedslidningen skyldes fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger.  Derfor er det pligtstof for en ny regering at forholde sig til tilbagetrækningsreformen, mener Mads Bilstrup.


Fakta om seniorpension

Den nye seniorpension erstatter den nuværende seniorførtidspension, og ydelsen vil lige som i dag svare til førtidspension.

Betingelserne for at kunne få seniorpension er:

  • At man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen (mod 5 år i dag)
  • At man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre (mod 7,5 timer i dag)
  • At man har arbejdet i 20-25 år (ligesom i dag)

Det er endnu ikke afklaret, hvilken myndighed der skal foretage vurderingen af arbejdsevnen. De arbejdsmedicinske klinikker og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har været nævnt. Politikerne er dog enige om, at tildelingen af seniorpension skal ske uafhængigt af kommunernes økonomi.

Seniorpensionen træder i kraft den 1. januar 2020, og partierne afsætter 650 mio. kr. årligt til ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025.

Partierne skønner, at der samlet set vil være ca. 17.150 personer i ordningen, når den er fuldt indfaset. Heraf vil cirka 11.300 være personer, der trækker sig ud af arbejdsmarkedet via seniorpensionsordningen, som ikke ville have den mulighed inden for de nuværende regler.