DS i bredt opråb mod børnefattigdom
Dansk Socialrådgiverforening har sammen med en række andre organisationer sendt et opråb til Folketinget om at modvirke den stigende børnefattigdom som følge af de lave sociale ydelser. ”Konsekvenserne vil følge os i generationer,” advarer socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal har tusindvis af børn med regeringens nye lave ydelser udsigt til en opvækst i fattigdom. Allerede nu oplever socialrådgivere og en række andre fagfolk, hvordan børnefamilier bliver hårdt presset af kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen.
For at få Folketinget til at imødegå en massiv børnefattigdom har Dansk Socialrådgiverforening sammen med 16 andre organisationer nu sendt et åbent brev med et opråb til samtlige folketingsmedlemmer.
På baggrund af det åbne brev, har Politiken samtidig bragt et debatindlæg underskrevet af de 17 organisationer.
”Vi er nødt til at optrappe indsatsen”
Baggrunden for opråbet er, at de 17 organisationer har fundet det nødvendigt at optrappe indsatsen for at få Folketinget til at skride ind og stoppe udviklingen. Den stigende fattigdom vil få konsekvenser langt ind i børnenes voksne liv og dermed for samfundet bredt, fortæller Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.
– Det er ikke kun os socialrådgivere, som ser, hvordan de lave ydelser rammer børn. Pædagoger, sygeplejersker og en lang række andre faggrupper ser helt konkrete konsekvenser af udviklingen. Samtidig har en række andre organisationer på helt andre felter valgt også at deltage i opråbet, og det vidner altså om, at det er en helt speciel situation, vi står over for. Det må være en bunden opgave for Folketinget at vende den udvikling, vi er vidner til.
Skader børneliv og spilder ressourcer
Udsagn fra socialrådgivere, som arbejder med de ramte familier, udgør en vigtig del af brevet til politikerne, og netop de fagligt baserede vidneudsagn bør få politikerne til at spidse ører, understreger Majbrit Berlau.
– Vi socialrådgivere ser helt konkret familier, som reagerer i panik og afviser eller afbryder sociale indsatser, simpelthen fordi de frygter at ende på gaden eller få tvangsfjernet deres børn. Det er dybt skadeligt for familier og børn, og det giver risiko for spild af enorme summer på kuldsejlede sociale indsatser for familier, som presses så hårdt økonomisk, at de ikke har overskud til at se fremad og fortsætte eventuelle fremskridt, de var i gang med.