Grænseløst arbejde presser socialrådgiverne

I en ny undersøgelse er socialrådgivere blandt de faggrupper, som er hårdt ramt af ”det grænseløse arbejde,” der blandt andet kendetegnes ved, at det kan foregå på alle tider og steder. Arbejdsgivere skal sikre et ordentligt arbejdsmiljø, understreger DS.

Oplever du som socialrådgiver ofte, at du må ”tage arbejdet med hjem” og svare på mails og telefonsamtaler derhjemme, fordi du ikke kunne få dem presset ind i arbejdstiden? Eller rumsterer bekymringer om borgere eller kolleger stadig i hovedet, når du har fri?

I så fald er du ikke alene, viser en ny rapport fra FTF: ”Kortlægning af det grænseløse arbejde blandt FTF-jobgrupper.”

Her fremstår socialrådgiverne som en gruppe, der er hårdt ramt af de negative konsekvenser af de udflydende skel mellem arbejde og fritid samt højt arbejdspres.

Eksempelvis oplever hver anden socialrådgiver ”ofte” eller ”altid” at få uventede arbejdsopgaver, der sætter medarbejderen under pres.

Desuden svarer cirka 28 procent af de adspurgte socialrådgivere – flere end nogen anden faggruppe i undersøgelsen – at der ”ofte” eller ”altid” bliver stillet modsatrettede krav i arbejdet.

Hver fjerde: Job går ud over privatliv

Undersøgelsen påpeger også problemer med, at følelsesmæssigt udmattende arbejde er svært at lægge fra sig, når man kommer hjem, og mere end hver fjerde adspurgte socialrådgiver oplever, at deres arbejde kræver så meget energi, at det går ud over deres privatliv. FTF-rapporten viser samtidig, at socialrådgiverne er blandt de faggrupper, som vægter deres arbejde højest.

En af de socialrådgivere, som har oplevet, at arbejdet æder sig ind på privatlivet, er den i rapporten anonymiserede ”Pia,” som i undersøgelsen fortæller, at hun og kollegaerne har været så pressede det sidste halve år, at hun er begyndt at arbejde om søndagen. Hun oplever weekendarbejdet som en nødvendighed: ”Når et barn har været udsat for vold eller overgreb, så kan vi jo ikke vente med at agere på det til dagen efter.”

Heldigvis ser situationen i dag anderledes ud for ”Pia,” som i virkeligheden hedder Lotte Kjær og er tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Varde Kommunes afdeling ”Børn og Forebyggelse”. På side 12 kan du læse om, hvordan hun og kollegerne sammen råbte op imod de negative konsekvenser af grænseløsheden.

Det er særdeles uacceptabelt, at rammerne for socialrådgivernes arbejde er så pressede, som undersøgelsen giver udtryk for, understreger Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

– Både politikere og arbejdsgivere må have det som topprioritet at sikre rammer, der kan forebygge de problemer med det grænseløse arbejde, som undersøgelsen viser. Det er på ingen måde i orden, at det grænseløse arbejde presser medarbejderne til at strække sig længere og længere på bekostning af både deres sundhed og deres fritids- og familieliv.

Kollektivt fokus

Socialrådgivernes store engagement er en gave, men det kan samtidig medføre fare for, at den enkelte socialrådgiver individualiserer problemerne ved at gå på kompromis med arbejdsmiljøet for at løse arbejdsopgaverne, vurderer hun.

– Vi er nødt til at reagere kollektivt, når vi oplever uacceptable arbejdsforhold. Hvis vi accepterer dem, er vi selv med til at skjule de problemer på arbejdspladsen, der medfører risiko for stresssygemeldinger, understreger Majbrit Berlau.

Så snart, man som socialrådgiver oplever, at rammerne presses på denne måde, bør man tage det op med sin tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant og socialrådgiverklubben på arbejdspladsen, opfordrer hun.

Det kollektive fokus blandt medarbejderne er særligt vigtigt, fordi der mange steder reelt ikke er socialrådgivere nok til at tage sig af alle de haste-opgaver, som kommer ind, påpeger Majbrit Berlau.

FAKTA: Her presser grænseløsheden os

Socialrådgivere er – sammen med blandt andre jordemødre, sygeplejersker, skolelærere og politifolk – blandt de faggrupper, som er hårdt ramt af det grænseløse arbejde. Det viser svarene fra den nye FTF-undersøgelse:

Adspurgte får ofte/altid uventede arbejdsopgaver, der sætter medarbejderen under tidspres:
Socialrådgivere: 49 procent
Gennemsnit for hele arbejdsmarkedet: 39 procent

Adspurgte bliver ofte/altid stillet modsatrettede krav i arbejdet:
Socialrådgivere: 28 procent
Gennemsnit for hele arbejdsmarkedet: 22 procent

Adspurgte oplever ofte/altid, at arbejdet kræver så meget energi, at det går ud over privatlivet:
Socialrådgivere: 27 procent
Gennemsnit for hele arbejdsmarkedet: 23 procent

Adspurgte oplever, at deres arbejde er vigtigt for dem (ud over indkomsten):
Socialrådgivere: 81 procent
Gennemsnit for hele arbejdsmarkedet: 72 procent

Kilde: ”Kortlægning af det grænseløse arbejde blandt FTF-jobgrupper.” 

Sådan fungerer ”det grænseløse arbejde”

Det grænseløse arbejde er kendetegnet ved udviskede grænser for, hvor og hvornår arbejdet udføres. Eksempelvis gør it-løsninger det muligt at løse arbejdsopgaver derhjemme, hvor der er bedre rum til ro og fordybelse.

Desuden kan arbejdstiden tilpasses efter familien, så medarbejderne kan møde senere eller gå tidligere, eksempelvis for at hente børn. Fleksibiliteten kan betyde, at der så skal arbejdes om aftenen og i weekenden, og det kan være svært at sætte grænsen.

Det grænseløse arbejde kan også medføre, at man mentalt og følelsesmæssigt er påvirket af arbejdet med bekymringer og frustrationer.

Derudover kan der være flydende grænser og uklarheder i forhold til opgaveansvar, rollefordeling, samarbejde og selvledelse.

Læs også Varde satte stopper for grænseløsheden