Varde satte stopper for grænseløsheden

Flere socialrådgivere i Varde Kommunes afdeling ”Børn og Forebyggelse” tog weekenderne til hjælp for at nå deres arbejdsopgaver. Først da socialrådgiverne i flok sagde fra, blev situationen ændret. Vi var selv med til at dække over problemer med grænseløshed, fortæller tillidsrepræsentant.

Der tikkede en mail ind i Lotte Kjærs indbakke i februar 2016. Socialrådgiveren, som til daglig er ansat i Akut-teamet i Varde Kommunes afdeling ”Børn og Forebyggelse” og tillidsrepræsentant for afdelingens socialrådgivere, havde modtaget en invitation til at deltage i en arbejdsmiljø- rundspørge fra hovedorganisationen FTF. Temaet var ”Det grænseløse arbejde.”

Hendes fortælling skulle vise sig at blive et af omdrejningspunkterne i den rapport, som et år senere blev udgivet og omtalt i medierne.

”Når et barn har været udsat for vold eller overgreb, så kan vi jo ikke vente med at agere på det til dagen efter,” skrev hun blandt andet som forklaring på, hvorfor hun og hendes kolleger tog weekenderne til hjælp for at løse arbejdsopgaverne.

Flere arbejdede gratis

Men da rapporten udkom et år senere, så hun og kollegernes arbejdssituation noget lysere ud takket være et kollektivt opråb imod de negative konsekvenser af grænseløsheden.

Kort inden FTF-rundspørgen landede i Lotte Kjærs indbakke, havde hun og kollegerne holdt klubmøde netop med fokus på det pressede arbejdsmiljø i afdelingen, som havde medført flere sygemeldinger, samt en tendens til, at flere af socialrådgiverne tog arbejdet med sig hjem i weekenden.

– Den lokale DS-konsulent og arbejdsmiljøkonsulenten fra Region Syd var med til mødet, hvor det blev tydeligt, at mange af socialrådgiverne var rigtig hårdt presset. Nogle sad med tårer i øjnene, og selv jeg blev overrasket over, hvor slem situationen rent faktisk var, fortæller Lotte Kjær.

Oven på klubmødet gik hun til lederen af afdelingen, og i samarbejde begyndte de at afdække forholdene.

Flere socialrådgivere i Børn og Forebyggelse sad med op til 55 af kommunens tungeste børnesager, langt over Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

Dansk Socialrådgiverforening understregede over for ledelsen, at mangel på socialrådgivere var blandt årsagerne til problemerne.

En vigtig udmelding, for Lotte Kjær og hendes kolleger havde med deres dedikation til jobbet selv været med til at dække over situationens alvor, vurderer tillidsrepræsentanten:

– Ledelsen har kigget på overholdelse af tidsfrister og statistikker over eksempelvis overarbejde i afdelingen, og der har situationen ikke været alarmerende. Men på vores klubmøde havde flere fortalt, at de løbende så sig nødsaget til at arbejde i weekenden, og nogle havde endda undladt at registrere deres weekendarbejde på fleksen.

Opråb gav opnormeringer

Det uregistrerede overarbejde fremgik altså ingen steder, og de pågældende socialrådgivere havde arbejdet gratis i perioder, fordi de ikke kunne overskue at anmode ledelsen om at få lov til at arbejde uden for normal arbejdstid.

– Men så længe vi skjulte problemets omfang, stækkede det både DS’ og vores leders mulighed for at påpege behovet for opnormeringer højere oppe i systemet. Når fristerne er nået, fordi weekenderne er taget til hjælp – af og til uden registrering – så giver det ikke direktionen et realistisk billede af arbejdsforholdene, påpeger Lotte Kjær.

Efter aftale med sin nærmeste chef indkaldte hun derfor samtlige socialrådgivere i afdelingen til endnu et møde, hvor hun blandt andet understregede, at det skulle være slut med at arbejde i weekenden samt med ikke at registrere overarbejde. Hun fik opbakning både fra kolleger og ledelse, og alt blev lagt på bordet for kommunens direktion og byrådspolitikerne.

På den baggrund vedtog byrådet nogle måneder senere en midlertidig opnormering i afdelingen med fem etårige socialrådgiverstillinger pr. 1. januar 2017, ligesom der er sat fokus på faglig sparring mellem teamledere og sagsbehandlere.

Desuden har Varde Kommune genoptaget tidligere planer om en investeringsdagsorden på børneområdet.

Slut med weekendarbejde

På baggrund af ændringerne oplever Lotte Kjær ikke på samme måde de negative konsekvenser af det grænseløse arbejde, som hun beskrev i FTF-rundspørgen.

– Vi kan stadig få nogle helt akutte børnesager, som strækker sig nogle timer ud over den normale arbejdstid, og så er man helt bombet, når man kommer hjem. Men ledelsen har præciseret, at det er den sociale bagvagt, der skal tage sig af sager, som kommer uden for normal arbejdstid – også i weekenden, hvor vi andre skal lade op og blive klar til en ny arbejdsuge, fortæller Lotte Kjær.

Blandt andet derfor er hun i dag holdt op med at arbejde i weekenden. Til gengæld udnytter hun stadig noget af den fleksibilitet, ”det grænseløse arbejde” kan give.

– Jeg har min søn hver anden uge, og de uger møder jeg et kvarter senere om morgen og har fri halvanden time tidligere om torsdagen, hvor mine kolleger arbejder til kl. 17. De timer arbejder jeg så ekstra den følgende uge. Og for måske første gang i min karriere har jeg faktisk et lille timeunderskud på min fleks.

Ny guide: Sæt grænser for arbejdet

I forlængelse af undersøgelsen har FTF udgivet en guide til, hvordan arbejdspladserne kan sikre et godt arbejdsmiljø, som tager højde for det grænseløse arbejde.

Dansk Socialrådgiverforening opfordrer arbejdspladserne til at inddrage materialet, der samtidig kan være værdifuldt for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, som ønsker at starte en dialog med ledelsen eller i MED-udvalgene om sikring af arbejdsmiljøet.

Det kan I gøre sammen på arbejdspladsen

  • Brug APV’en og løbende trivselsundersøgelser til at kortlægge oplevelsen af grænseløshed i arbejdet.
  • Formulér, med forankring i de eksisterende samarbejdsfora, en personalepolitik med særskilt afsnit om balance i forholdet mellem arbejde og privatliv, forventninger om tilgængelighed og besvarelse af mails uden for normal arbejdstid, eventuelle retningslinjer for supervision mv.
  • Brug SU/MED/AMO til at drøfte muligheder og udfordringer forbundet med grænseløst arbejde.

Det kan du gøre som leder

  • Påtag dig ledelsesansvaret for de overordnede prioriteringer, og meld ud internt og eksternt.
  • Afstem opgaver og kvalitet med de ressourcer, der er til rådighed. Hav løbende dialog med medarbejderne om balance mellem krav og ressourcer, arbejdsbelastning, opgaveprioritering og stresshåndtering.
  • Skab en arbejdspladskultur, hvor der er åbenhed over for kritik, så medarbejderne undgår moralsk stress og at komme i klemme med deres faglighed.

Det kan I gøre som medarbejdergruppe

  • Definér kerneopgave og kernekompetencer for hver medarbejder for at mindske koordinationsproblemer og tydeliggør, hvem der er ansvarlig for hvad.
  • Prioritér fællesskab, samarbejde og videndeling. Hold sammen, støt hinanden og hold fast i de aftalte grænser. Vis respekt for kollegernes liv uden for organisationen og behov for restitution, pauser og fordybelse i arbejdet.
  • Brug de tillidsvalgte til at gøre opmærksom på og drøfte fælles udfordringer med arbejdslivsbalancen. Det giver de tillidsvalgte mulighed for at tage relevante problemstillinger op i arbejdspladsens samarbejdsfora.

Det kan du gøre som medarbejder

  • Gå til ledelsen og få afklaret og defineret dine arbejdsopgaver og arbejdsaktiviteter, hvis du er i tvivl. Efterspørg prioritering og forventningsafstemning.
  • Kommuniker i så god tid som muligt, hvis der er problemer med at nå deadlines, eller hvis du oplever dilemmaer i forhold til opgaveløsning og kvalitet.
  • Opstil rammer for din hjemmearbejdstid. Aftal med dig selv hvor og hvornår, du arbejder.

Hele guiden kan downloades fra ftf.dk/arbejdsmiljoe.

Læs også Ny undersøgelse: Grænseløst arbejde presser socialrådgiverne